Kun 30 % af de unge på arbejdsmarkedet vil hjælpe uden betingelser, når arbejdsgiveren beder om en ekstra indsats. Resten kræver kompensation. Det ændrer spillereglerne for ledere.
Der er sket noget med forholdet mellem de unge og deres arbejdsgivere. Noget, som enhver leder bør forholde sig til. Årets Kandidatanalysen 2026 fra Konsulenthuset ballisager og Voxmeter stiller spørgsmålet: Hvis din arbejdsplads beder dig om at arbejde ekstra i en periode, er du så tilbøjelig til at hjælpe?
Blandt de 18-34-årige svarer kun 30 %, at de vil hjælpe uden betingelser. 56 % siger, at de vil have noget til gengæld. Sammenligner man med de ældre generationer, er billedet markant anderledes: Her er der flest, der gerne hjælper uden at forvente noget retur.
Et noget-for-noget-princip
“Det er ret interessant, at de unge indfører et noget-for-noget-princip overfor arbejdsgiverne. Det er et lidt mere beregn ende køjt forhold til arbejdsgiveren, der etableres, og i sidste ende kan det jo betyde, at fleksibiliteten svækkes.”
– Morten Ballisager, bestyrelsesformand, Konsulenthuset ballisager
Det er værd at bemærke, at det her ikke nødvendigvis er et udtryk for dovenskab. Det kan også læses som en sund reaktion på årtiers grænseløshed, hvor ældre generationer måske har udvist en fleksibilitet, der i nogle tilfælde er gået ud over deres eget helbred.
“Det kan være en reaktion på, at ældre generationer har udvist en helbredsrisikabel imødekommenhed overfor arbejdsgiverne. Men de unge må også være klar over, at en noget-for-noget attitude overfor arbejdsgiveren kan resultere i reduceret fleksibilitet overfor de ansatte.”
– Morten Ballisager
En generation der også søger mest
Det transaktionelle forhold til arbejdsgiveren hænger sammen med en generel højere mobilitet. De unge er den mest jobsøgende aldersgruppe, og de prioriterer anderledes, når de vælger job: Løn topper med 46 %, mens muligheden for at få en god leder vurderes lavere end gennemsnittet.
For ledere betyder det, at den traditionelle loyalitetskontrakt – hvor medarbejderen går den ekstra mil, fordi man føler sig forpligtet overfor arbejdspladsen – er under pres. I stedet er forholdet mere kontraktligt: Hvad får jeg ud af det?
Hvad kan ledere gøre?
For det første handler det om at forstå fremfor at fordømme. De unge er ikke dove – de har bare et andet udgangspunkt. For det andet kan det være en anledning til at genbesøge, hvad man tilbyder sine medarbejdere. Hvis fleksibiliteten skal gå begge veje, må virksomheden også vise, at den går begge veje.
Og for det tredje: Analysen viser, at gode kollegaer og meningsfulde opgaver stadig rangerer højt – også hos de unge. Så relationen er ikke død. Den har bare fået nye vilkår.
Tallene stammer fra Kandidatanalysen 2026, der er baseret på interview med 2.000 danskere. Analysen er udarbejdet af Konsulenthuset ballisager i samarbejde med Voxmeter.
