HR-uddannelsen
Udvikling af teamet og forebyggelse af stress
5 moduler · Aarhus & København · september–december 2026
Et større ansvar kræver nye værktøjer
HR står med et større ansvar end nogensinde. I dag forventer organisationer ikke kun, at HR understøtter trivslen — men at HR aktivt sætter retning for forretningens strategi, udvikling og bæredygtige performance. Det kræver nye værktøjer. Dem får du her.
Uddannelsen er udviklet i samarbejde mellem ballisager og Orbiscure. Sammen giver vi dig konkrete værktøjer til at arbejde strategisk med teams, kultur og stressforebyggelse — baseret på data, indsigt og adfærdsforståelse, ikke på mavefornemmelser.
ballisager bidrager med dokumenteret viden om mennesker, motivation, ledelse, kultur og organisatorisk udvikling. Orbiscure bidrager med specialiseret indsigt i skjult stress, kompensationsstrategier og tidlig forebyggelse baseret på data og adfærdsmønstre.
Hvad får du ud af uddannelsen?
Du lærer ikke bare at få øje på udfordringerne — du lærer at handle strategisk på dem. Og du får værktøjer og modeller med hjem, som du selv kan bruge til at facilitere dialoger og klæde jeres ledere på internt. Efter de fem moduler kan du:
- styrke HR’s mandat og gennemslagskraft i organisationen
- opdage skjult stress og begyndende mistrivsel, før det ender i sygemeldinger
- forebygge stress med organisatoriske greb frem for individuel symptombehandling
- håndtere et stressforløb og bakke op om en tryg, holdbar tilbagevenden efter en sygemelding
- klæde jeres ledere på til selv at spotte og forebygge stress i hverdagen
- omsætte trivselsmålinger til konkrete beslutninger og målrettede indsatser
- bygge stærkere teams og en kultur, der bærer både trivsel og resultater
Uddannelsens 5 moduler
Modul 1: HR's rolle og mandat i organisationen
HR’s gennemslagskraft hænger ikke kun på faglighed, men lige så meget på et tydeligt mandat og en klar plads i organisationen. I modulet arbejder vi med, hvordan HR bliver en strategisk medspiller for ledelsen, får indflydelse på de vigtige beslutninger og skaber værdi, der trækker i samme retning som forretningens mål. Du kortlægger, hvor HR står i dag, finder de barrierer, der spænder ben for indflydelsen, og lægger en plan for en stærkere position.
Det tager du med hjem:
- En klar analyse af HR’s nuværende rolle, mandat og beslutningskraft hos jer
- Et værktøj til at afstemme forventninger mellem HR, ledelse og resten af organisationen
- En model, der kobler HR-indsatser direkte til strategien og forretningsmålene
- Konkrete greb til større indflydelse på de beslutninger, der rammer medarbejdere og organisation
- En handlingsplan for, hvordan du styrker HR’s strategiske position hjemme hos jer
Modul 2: Spot skjult stress og kompensationsstrategier
Stress kommer ofte bag på både medarbejder og leder — ikke fordi tegnene mangler, men fordi mange kompenserer og holder facaden længe, før belastningen bliver synlig. Du lærer at genkende de skjulte mønstre, forstå de kompensationsstrategier, der slører problemerne, og arbejde mere kvalificeret hele vejen rundt: fra tidlig opsporing over håndtering til en tryg tilbagevenden efter en sygemelding. Vi ser på, hvordan HR støtter både ledere og medarbejdere gennem hele forløbet.
Det tager du med hjem:
- Blik for de tidlige, skjulte tegn på stress, før mistrivslen bliver synlig
- Forståelse for kompensationsstrategier, og hvordan de kan dække over belastning
- Konkrete greb til samtalerne med medarbejdere i risiko for stress
- Indsigt i HR’s og lederens rolle under en stresssygemelding
- Værktøjer til at understøtte en tryg og holdbar tilbagevenden til arbejdet
Modul 3: Arbejd strategisk med stressforebyggelse
Her flytter vi stressarbejdet fra brandslukning til strategi. Med en datadrevet tilgang lærer du at analysere belastningsmønstrene i din egen organisation og omsætte indsigterne til konkrete indsatser, der forebygger stress og styrker en holdbar performance. Vi bruger OrbisInsights™ som eksempel på, hvordan data kan afdække organisatoriske risikofaktorer og hjælpe med at prioritere — men du får et analytisk fundament og en metode, der virker, uanset hvilke målinger og trivselsdata I arbejder med i dag eller vælger fremover. Du er med andre ord ikke bundet til ét bestemt system.
Det tager du med hjem:
- Et strategisk blik på de organisatoriske årsager til stress
- En praktisk metode til at omsætte data og analyser til forebyggende indsatser
- Et databaseret fundament for at prioritere og dokumentere jeres trivselsindsatser
- Greb til at bygge strukturer og en kultur, der tager toppen af belastningen
Modul 4: Fra data til dialog og konkrete indsatser
Data skaber først værdi, når de bliver til handling. Du får konkrete kommunikationsværktøjer, der hjælper dig fra analyser og målinger til åbne dialoger, fælles refleksion og konkrete udviklingsinitiativer.
Det tager du med hjem:
- Konkrete kommunikationsværktøjer til at omsætte målinger til handling
- En metode til at gå fra data til åben, konstruktiv dialog
- Greb til at lande konkrete udviklingsinitiativer i organisationen
Modul 5: Byg stærke teams og en sund kultur
Du arbejder med de faktorer, der påvirker teamets effektivitet, trivsel og samarbejde. Med afsæt i Teamfaktor-analysen lærer du at måle på din egen organisation og arbejde systematisk med teamudvikling og kulturforandring.
Det tager du med hjem:
- Indsigt i de faktorer, der afgør et teams effektivitet og trivsel
- Teamfaktor-analysen som konkret værktøj til at måle på egen organisation
- En systematisk tilgang til teamudvikling og kulturforandring
Pris og praktisk information
Hvornår?
Uddannelsen løber fra september til december 2026 og består af fem moduler med cirka tre ugers mellemrum. Vi har taget højde for efterårsferien i uge 42. Alle moduler afvikles kl. 09:00–15:00.
Aarhus — tirsdage: 8. september, 29. september, 20. oktober, 10. november og 1. december.
København — torsdage: 10. september, 1. oktober, 22. oktober, 12. november og 3. december.
Pris
25.000 kr. pr. deltager. Tilmelder du dig senest 1. juli, får du early bird-rabat på 5.000 kr. — så er prisen 20.000 kr.
I prisen er inkluderet en OrbisInsights™-analyse til en værdi af 15.000 kr., som indgår som en aktiv del af uddannelsens værditilbud.
Hvem er uddannelsen for?
Uddannelsen er for dig, der arbejder med HR, People & Culture, arbejdsmiljø eller organisationsudvikling — og som vil:
- arbejde mere strategisk, proaktivt og datadrevet med trivsel og udvikling
- opbygge kompetencer internt frem for at købe ekstern konsulenthjælp hver gang
- kunne facilitere og klæde jeres egne ledere på — et train-the-trainer-afsæt
Mulighed for tilskud
Flere pensionsselskaber har sundhedspuljer, der kan dække kompetenceudvikling som denne. Du kan undersøge muligheden direkte hos dit pensionsselskab eller via din pensionsmægler.
Vi gennemfører holdet ved tilstrækkelig tilmelding. Skulle der mod forventning ikke være deltagere nok, forbeholder vi os ret til at flytte eller aflyse holdet — naturligvis med besked i god tid.
Hvis der deltager engalstalende kursister, kan undervisningen foregår på engelsk.
Mød underviserne
Ene Charlotte Krog
Erfaren HR-leder med stærk forretningsforståelse og mange års erfaring med ledelse, strategi og organisationsudvikling. Ene arbejder tæt sammen med ledere og organisationer om at skabe vækst, drive forandringer og styrke sammenhængen mellem mennesker, kultur og forretning. Hun kombinerer indsigt i HR og ledelse med et skarpt blik for forretningsmæssige resultater og hjælper organisationer med at udvikle stærke ledere, gennemføre forandringer og skabe bæredygtig udvikling.
Kasper Haun
Autoriseret psykolog med baggrund som leder, chefpsykolog og erhvervspsykolog. Kasper arbejder i krydsfeltet mellem mennesker, ledelse og organisation og hjælper virksomheder med at styrke trivsel, håndtere belastninger og skabe udvikling i praksis. Med afsæt i både psykologisk indsigt og erfaring fra organisationers hverdag hjælper han ledere og HR med at skabe overblik, handlekraft og bæredygtige løsninger på komplekse udfordringer.
Morten Hedegaard
Autoriseret psykolog med speciale i stress, trivsel og adfærdsforandringer. Morten har gennem en årrække arbejdet med terapi, undervisning og erhvervspsykologi og hjælper ledere, medarbejdere og organisationer med at skabe bæredygtige arbejdsliv og stærke arbejdsmiljøer. Han er særligt anerkendt for sin ekspertise inden for ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og hjælper organisationer med at forebygge stress, styrke psykologisk fleksibilitet og omsætte indsigt til varige adfærdsændringer.
Tomas Ballisager
Adm. direktør og partner i Konsulenthuset ballisager med mange års erfaring inden for strategi, forretningsudvikling og organisationsledelse. Tomas brænder for at skabe organisationer, hvor mennesker og forretning udvikler sig sammen. Med afsæt i strategi, ledelse og medarbejderengagement hjælper han virksomheder med at skabe stærke fællesskaber, navigere i komplekse dilemmaer og omsætte ambitioner til bæredygtige resultater.
Tilmeld dig HR-uddannelsen
Aarhus — tirsdage: 8. september, 29. september, 20. oktober, 10. november og 1. december.
København — torsdage: 10. september, 1. oktober, 22. oktober, 12. november og 3. december.
