Pseudoarbejde fylder i kalenderen hos hver anden dansker

Mange danske arbejdspladser er plaget af pseudoarbejde i form af bl.a. ”mødesyge”. Det er særligt de store, private virksomheder, der er udfordret af for mange møder uden værdi. Det viser de nyeste resultater af Kandidatanalysen 2020. Alt for ofte sidder der medarbejdere med rundt om bordet, der føler, at deres tid kunne være brugt bedre et andet sted. Her hos Konsulenthuset ballisager råder vi de danske arbejdsgivere til at rydde op i mødekulturen.

Vi har i samarbejde med Voxmeter spurgt 1.500 lønmodtagere om, hvorvidt og i hvilket omfang de får fyldt kalenderen ud med pseudoarbejde på jobbet. De forskellige spørgsmål vedrørende pseudoarbejde er stillet i forlængelse af Kandidatanalysen 2020, der udkommer for andet år i træk. Her har vi stillet 20 spørgsmål vedrørende danskernes arbejdsliv og karriere til respondenter i den arbejdsdygtige alder fra 18-65 år.

Over halvdelen af os laver pseudoarbejde, der ikke skaber værdi

Ud fra resultaterne af Kandidatanalysen 2020 kan vi konkludere, at mere end halvdelen af medarbejderne på de danske arbejdspladser udfører arbejde, der ikke skaber værdi. Til spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne tit arbejder med noget, der ikke skaber værdi for hverken kunder eller medarbejdere, svarer 55 procent nemlig ”Ja”.

Dette svarer til, at ca. 1.5 mio. medarbejdere på de danske arbejdspladser udfører pseudoarbejde i løbet af deres arbejdsuge. Mere specifikt kan vi se, at 14 procent af de adspurgte medarbejdere svarer ”Ja, ofte”, mens hele 41 procent svarer ”Ja, men sjældent”.

42 timer om året sidder vi i møder, der ikke bidrager til, at vi bliver bedre til vores arbejde

Pseudoarbejde er ikke kun noget, der foregår på individuelt plan, diskret flettet ind i den enkelte medarbejders kalender. Faktisk viser resultaterne af Kandidatanalysen 2020, at vi i gennemsnit bruger 49 minutter om ugen på møder, der ifølge medarbejderne selv ikke bidrager til, at de bliver bedre til deres arbejde. Rundt regnet er det 42 timer om året, som medarbejderne på de danske arbejdspladser kunne bruge mere fornuftigt.

”Måske har de fleste af os prøvet at sidde i et møde en gang imellem, hvor det værdiskabende kan være til at overse. Men at de finder sted i næsten én time hver eneste arbejdsuge, er alligevel overraskende,” beskriver Morten Ballisager.

Pseudoarbejde fylder mest i store, private virksomheder

I forlængelse af resultaterne af Kandidatanalysen 2020 har vi set nærmere på, hvilken type virksomhed, der er mest plaget af pseudoarbejde. I de store, private virksomheder ser vi, at 62 procent af medarbejderne vurderer, at de udfører arbejde, der ikke skaber værdi for kunder eller kollegaer. Det svarer til knap 2 ud af 3 medarbejdere.

I det offentlige er det 56 procent, i de mellemstore, private virksomheder er det 55 procent, mens det i de små virksomheder er 44 procent, der vurderer, at de udfører arbejde, der ikke skaber værdi. Vi ser således, at de store, private virksomheder er mest plaget af pseudoarbejde. Det gælder i forhold til antallet af medarbejdere, men også i forhold til mængden af tid, medarbejderne bruger på disse pseudomøder.

Vi ser således, at de store, private virksomheder er mest plaget af pseudoarbejde. Både i forhold til antallet af medarbejdere, der vurderer, at de udfører pseudoarbejde. Men også i forhold til mængden af tid, medarbejderne bruger på møder, der ikke bidrager til, at de bliver bedre til deres arbejde.

Morten Ballisager forklarer, at: ”Vi går og tror, at bureaukrati er noget, der er forbeholdt den offentlige sektor. Men vores analyse bekræfter, hvad jeg har fornemmet de seneste år. De store private organisationer er mindst lige så gode til at skabe bureaukrati – eller pseudoarbejde. Faktisk er det en mere udbredt oplevelse i de store private virksomheder. Jeg tænker, at det er en meget vigtig kompetence for nutidens topleder i store organisationer. At kunne forsimple processerne.”

Store virksomheder bruger næsten dobbelt så lang tid på pseudomøder sammenlignet med små virksomheder

Medarbejderne i de store, private virksomheder bruger næsten dobbelt så lang tid på at sidde i pseudomøder i løbet af en arbejdsuge sammenlignet med medarbejderne, der er ansat i de små, private virksomheder.

Mere specifikt kan vi ud fra resultaterne af Kandidatanalysen 2020 konkludere, at en medarbejder i en stor, privat virksomhed gennemsnitligt bruger 1 time og 3 minutter om ugen på at sidde i møder, der ikke bidrager positivt til faglig udvikling.

I det offentlige har de i gennemsnit afsat 52 minutter om ugen til disse møder, mens der i de mellemstore, private virksomheder bliver afsat 41 minutter. Medarbejderne i de små, private virksomheder er bedst til at holde pseudomøder til et minimum. De bruger i gennemsnit kun 34 minutter om ugen på at sidde i møder, der ikke bidrager til, at de bliver bedre til deres arbejde.

En videregående uddannelse fører til mest pseudoarbejde

Det er dog ikke kun virksomhedens størrelse og om den er privat eller offentlig, der indikerer, hvorvidt du som medarbejder har afsat længere eller kortere tid end gennemsnittet til pseudomøder om ugen.

Der er en tendens til, at medarbejdere, der har en videregående uddannelse, bruger markant mere tid på at sidde i tidsspildende møder sammenlignet med ufaglærte medarbejdere og håndværkere. Der er også en sammenhæng mellem medarbejdernes jobfunktion og mængden af tid, de bruger i møderne.

Det er ingeniører og IT-ansatte, der får fyldt kalenderen ud med flest mødetimer, der kunne være brugt bedre. Ingeniører vurderer, at de i gennemsnit bruger 1 time og 39 minutter om ugen på irrelevante møder. IT-ansatte kommer lige efter med 1 time og 38 minutter om ugen.

Morten Ballisager, der er direktør i Konsulenthuset ballisager, har set på resultaterne. Han mener, at virksomhederne bør tage et grundigt kig på deres egen interne såvel eksterne mødekultur.

”Tallene viser ret tydeligt, at der foregår et tids- og kompetencespild i mange virksomheder. Medarbejderne er endda bevidste om det. Det dræner da om noget en organisation for motivation og mening. Det er helt sikkert også med til at skubbe medarbejder-svingdøren i gang. Hvis man gerne vil være en attraktiv arbejdsplads anno 2020, bør man hive pseudo-luppen frem nu og tage et grundigt kig på arbejdsindholdet og mødekulturen.”

Faldende omsætning fører til faldende trivsel og flere timer i pseudomøder

Hvis en virksomhed er præget af faldende omsætning, ser vi også en tendens til, at medarbejderne bruger mere tid på pseudomøder sammenlignet med medarbejderne i virksomheder, der har en stigende eller uændret omsætning.

Derudover ser vi også en klar sammenhæng mellem en virksomheds økonomiske formåen, antallet af timer i pseudomøder og medarbejderens trivselsudvikling. Medarbejdere i virksomheder med økonomisk overskud har markant højere trivsel end medarbejdere fra underskudsramte virksomheder.

JobTrack: Et moderne HR-værktøj målrettet ”fastkørte” medarbejdere med faldende jobtrivsel

JobTrack er et kort og professionelt rådgivningsprogram til medarbejdere, der er kørt fast eller som oplever et fald i jobtrivslen. Med JobTrack kan du som arbejdsgiver sikre din medarbejder en plan for at genfinde sin jobtrivsel.

Det sker blandt andet ved at arbejde med motiverende kompetencer. Som arbejdsgiver får du mulighed for at modvirke dybere demotivation, hjælpe medarbejderen med at genfinde motivationen og måske afværge en ellers dygtig og værdsat medarbejder i at forlade virksomheden.

Som medarbejder får du råd og vejledning fra en neutral og professionel sparringspartner. Der bliver skabt afklaring og bevidsthed om hvilke situationer, der er motiverende og hvilke situationer, der bringer dine motiverende kompetencer i spil i dagligdagen.

Hvad indeholder JobTrack?

JobTrack består af to tests og tre møder. Med en EASI-test afdækker vi sammenhængen mellem medarbejderens adfærd og motivation, mens en GAIS-test fremlægger en vurdering af medarbejderens jobtrivsel på syv forskellige nøgleområder.

Som en forlængelse af disse test gennemføres der også en motivations- og kompetenceafklaring. Herefter vil vores konsulent drøfte og fastsætte handlemuligheder, der vil ende ud i en strategi for den enkelte. Den enkelte medarbejder eksekverer herefter sin strategi.