7 skarpe linjer gav Kasper 5 jobsamtaler

Hvad var den eller de største udfordringer i din jobsøgning, inden du startede hos ballisager?

Min største udfordring var at finde ud af, hvad det egentlig var, jeg gerne ville arbejde med inden for jura.

Og næste step var at finde ud af, hvordan jeg så kunne arbejde mig frem til det mål vha. mit CV, min ansøgning, min uopfordrede jobsøgning og i det hele taget min måde at gribe min jobsøgning an på.

Samtidig havde jeg brug for nogle input til, hvor jeg skulle lede efter virksomheder henne, og nogle råd om smartere måder at eksekvere min jobsøgning på.

Hvad synes du er det sværeste ved din jobsøgning? (maks. 3 svar)

Kilde: Konsulenthuset ballisagers jobsøger-evaluering med 4.744 respondenter

Så der var tre ting, du gerne ville arbejde med i din jobsøgning. Hvad var det første du gjorde?

Det første, jeg ændrede ved min jobsøgning, var at anvende en uopfordret jobsøgningsstrategi. Jeg havde hørt så meget om den uopfordrede tilgang til jobsøgningen hos både ballisager og min fagforening – så nu måtte jeg selv prøve det af.

Du nævner også, at du var usikker på, hvad du ville. Hvordan blev du klogere?

Jeg har en bred uddannelse (Cand.Merc.Jur), som kan bruges mange steder, og mine medstuderende sidder også overalt i den private og offentlige sektor.

Jeg tror først, at jeg fik rigtig gang i min uopfordrede jobsøgning, da jeg havde været til samtale om en stilling hos DR med noget udbud & indkøb. Her fik jeg øjnene op for, at det ikke var det, jeg ville, og at jeg hellere ville fokusere på Informationssikkerhed og persondata, som jeg havde skrevet speciale om.

Derfor vidste jeg faktisk også, at virksomhederne og konsulenthusene var ved at opgradere på IT-sikkerheds- og persondata-fronten som konsekvens af stigende efterspørgsel fra kunderne på de kompetencer – som så kommer af, at der kommer en ny persondataforordning den 25. maj 2018.

Med andre ord var der banet vej for, at jeg nu for alvor kunne sende uopfordrede ansøgninger ud.

Så du vidste, at du ville søge uopfordret, og hvad du ville arbejde med. Hvordan fandt du frem til de relevante virksomheder?

Hård og brutal stalking (red., Kasper griner).

Ej, det lyder værre, end det er. Jeg skulle først finde ud af, hvilke virksomheder jeg ville ind i, og hvor det kunne være en god idé at søge. Jeg forhørte mig b.la. om dette hos min specialevejleder og en advokat, som min specialemakker og jeg tidligere i specialet havde holdt møde med. Sammen med dem kom jeg frem til, at det ville være oplagt at søge mod KPMG, EY, Deloitte og PwC – i hvert fald til en start.

Derefter gik jeg i gang med mit researcharbejde om virksomhederne, og hvorfor jeg netop gerne ville ind hos dem. I min verden virker en standardansøgning ikke. Så det havde jeg heller ikke tænkt mig.

Jeg ville spille på alle de tangenter, jeg overhovedet havde, om det så var en personlig relation, en artikel jeg havde læst eller et foredrag, jeg havde været til. De fleste kan jo godt lide at blive anerkendt og vide, at man som jobansøger har lavet sit hjemmearbejde, og at man henvender sig til dem af en specifik årsag.

Derudover fandt jeg frem til udvalgte mennesker, senior managers, partnere, directors mm. på virksomhedernes hjemmesider. Jeg udvalgte en fra hver virksomhed at sende til.

Men hvordan gik det så med at sende uopfordrede ansøgninger afsted? Og hvordan greb du det an?

Det resulterede i 3 uopfordrede samtaler hos Deloitte, EY (kom til 2.samtale) og hos PwC, som i sidste ende valgte at ansætte mig. Derudover blev jeg inviteret til 2 uopfordrede samtaler, som jeg takkede nej til grundet kontrakten fra PwC.

Min indledende mail til disse mennesker var meget personlig og samtidig bygget op efter devisen:

• Hvem er jeg?
• Hvad kan jeg?
• Hvad vil jeg?

Lidt ligesom præsentationsskabelonen hos ballisager, som de jobsøgende øver til kurset “effektiv jobsøgning”.

Selve mailen var ikke længere end 7 linjer og meget præcis – det brugte jeg lang tid på at forfine og tilpasse.