Jobsøgning Til jobcentre

Alt du skal vide om kaffemøder og netværksmøder i din jobsøgning

7 min. læsetid

14. marts 2017

Netværksmøde – eller kaffemøde. Du har nok hørt om dem mange gange i forbindelse med din jobsøgning. Og derfor kan det måske virke som en slidt kliché at opfordre dig til at dyrke netværksmøder og kaffemøder, som var det den nye Superfood i din kostpyramide. Men det er faktisk en kliché med en enorm sandhedsværdi – hvis du gør det rigtigt. Derfor har vi samlet vores bedste råd til dig, der gerne vil finde ud af, hvem du skal invitere på netværksmøde, hvordan du skal invitere vedkommende, og hvad du skal snakke med vedkommende om.

Der findes 271.725 private, danske virksomheder (Kilde: Danmarks statistiks firmastatistik)

I Rekrutteringsanalysen 2019, hvor vi spurgte et udsnit af de private virksomheder, svarede 66%, at de brugte netværk ved deres seneste ansættelse.

Det svarer til, at knap 177.000 arbejdsgivere bruger deres netværk, når de skal ansætte en ny medarbejder. Alene i det private erhvervsliv.

Så er spørgsmålet bare, hvordan du og virksomhederne finder hinanden på rette tid og rette sted. Timing er selvfølgelig afgørende. Men det er din brug af eksempelvis netværksmøder også.

”Fordi vi på dansk er begyndt at bruge ordet netværk om alting, der har med flere end tre personer at gøre, er der opstået meget forvirring om, hvad der for eksempel er relationer, og hvad der er netværk. Man kan kort fortalt beskrive det sådan, at dit netværk består af relationer mellem mennesker – og det afgørende er altså ikke kun antallet af relationer, men hvordan de er forbundet. Har du mange relationer, der typisk kender hinanden, har du et meget lukket netværk – og lukkede netværk er ikke altid de bedst egnede til at få nye job.”

Christian Waldstrøm, ph.d. og lektor med speciale i netværk, Håndbog i Moderne Jobsøgning, kapitel 11

Hvad er formålet med et netværksmøde?

Lad os slå fast med det samme: Netværksmøder behøver ikke at være jobgivende. Og du behøver heller ikke at sigte efter jobbet. Tværtimod, faktisk.

Som jobsøger er det nemlig vigtigere at gå efter de ”job-katalyserende informationer”, når du netværker. Når du først får én information ét sted, får du ofte også nye oplysninger, som du kan gå videre med. Informationssøgningen åbner m.a.o. op for nye muligheder for at brede din jobsøgning ud.

Nogle af formålene med et netværksmøde kunne være:

At få viden om branchen, som din kontakt arbejder i.
At blive klogere på den virksomhed, som din kontakt arbejder i.
At få hjælp til at finde ud af, hvilke opgaver du kan løse med din nuværende profil.
At søge karriere- og jobsøgningsråd hos en person, du ser op til

Hvis du ”bare” er på udkig efter informationer er det vigtigt, at du gør det klart over for din netværks-modpart, at du søger informationer, som kan hjælpe dig med at finde frem til dit næste job. Det er vigtigt, at din kontakt kender dit motiv og formål med mødet.

Informationssøgning er også nemmere at reagere på for de personer, du henvender dig til. De fleste har nogle informationer, som de gerne vil dele – og tænk også på den anerkendelse, du giver til den, du spørger til råds. Hvem vil ikke gerne være et forbillede og en inspirationskilde for andre?

NETVÆRKS-REGNESTYKKET:

Det er realistisk at sige, at vi alle kender cirka 200 mennesker. I hvert fald når vi tæller alle de mennesker med, som vi har haft kontakt til igennem vores liv, og som vil kunne kontaktes igen og – måske med lidt hjælp – huske os. Det kan være gamle skolekammerater, naboer, tidligere kollegaer eller venner fra fritidsinteresser.

Hvis alle de 200 hver især også kender 200 mennesker, har vi i andet led adgang til 40.000 mennesker. Vi har ikke alle et lige godt netværk, men alle har et, og det er ofte større end ved første øjekast.

Hvem skal jeg invitere til et netværksmøde? SÅ stort er mit netværk jo heller ikke…

Når vi tænker i netværk, er vi tilbøjelige til at tænke i nutid. Men prøv at tænke tilbage i tiden – du har mødt mange flere mennesker i dit liv, end du måske lige går og tænker over.

For at få overblik over dit netværk er det en god idé at få det kortlagt. Til den øvelse er der to vigtige værktøjer:

LinkedIn (din moderne visitkort-holder)
Mindmap (dit visuelle netværk)

LinkedIn kan være stedet, hvor du opbevarer kontaktinformationerne til dit netværk og udbygger det. Når du udbygger dit netværk, er LinkedIn også god, fordi tjenesten hele tiden giver forslag til nye personer i netværket.

Når du er i færd med at kortlægge (og udbygge) dit netværk, kan det være en fordel at skelne mellem A-, B- og C-netværk:

A-netværket: Består af de mennesker, du kender godt. Det er for eksempel familie, venner, studiekammerater, undervisere, tidligere kollegaer, naboer, bekendte fra skolen, bekendte fra kajakklubben, bankrådgiveren og købmanden henne om hjørnet. A-netværket er kort og godt dem, du selv støder på af og til.
B-netværket: De relationer, som ved en hurtig præsentation straks vil kunne huske, at I har mødt hinanden. Det er altså venners venner, bekendte fra tidligere kurser, tidligere skolekammerater, børns venners forældre og bekendte fra tidligere fritidsinteresser. B-netværket er dem, du kender, men som du ikke automatisk støder på i din hverdag.
C-netværket: Dem, som du ikke kender i dag, men som du er relateret til via dit netværk. Du kan udvide dit netværk dagligt, hvis du udnytter de muligheder, der er lige for. Dem, du møder på nye kurser, i toget, til bryllup hos venner, i forbindelse med arrangementer for børnene i skolen, dem man møder på sommerferien, til netværksmøder i fagforeningen og til andre arrangementer.

Vi kan varmt anbefale dig at prøve mindmap-metoden til at analysere dit netværk med datids- og nutidsbrillerne på. Du vil blive overrasket over, hvor stort dit netværk egentlig er.

Du kan med fordel bruge det gratis mindmap-værktøj, Freemind, til at kortlægge dit netværk – et værktøj, du kan læse mere om her.

Tip: Brug LinkedIn og mindmap-metoden simultant. Som skrevet har man en tendens til at glemme, hvor mange personer man egentlig kender. Det kan LinkedIn hjælpe med. Jo mere konkret du er til at identificere navnene på alle dine netværkspersoner, desto nemmere bliver det også at gå i gang med at kontakte dit netværk.

Hvad skal jeg gøre for at få et netværksmøde?

Hvis du skal lykkes med at få et netværksmøde hos en fra dit C-netværk, dvs. en du ikke kender, så skal du gøre tre ting for at øge sandsynligheden for at lykkes – ifølge virksomhederne selv (Kilde: Rekrutteringsanalysen 2015):

Bliv anbefalet fra en i dit eksisterende netværk (dit A-netværk)
Vær tydelig omkring, hvad personen kan få ud af mødet med dig
Vær tydelig omkring din egen motivation og dit eget formål med mødet

At blive anbefalet af en person i dit netværk vil altså være den klart mest effektive måde for dig at få et netværksmøde på.

Kilde: Rekrutteringsanalysen 2015

Nu er du kommet til møde: Hvad spørger du om?

Når du er til netværksmøde, gælder mange af de samme spilleregler, som når du ringer til en virksomhed på en opslået stilling. Du skal f.eks. IKKE:

Stille spørgsmål, som du lige så godt kunne have læst i en annonce eller på virksomhedens hjemmeside.
Stille spørgsmål, der viser, at du på ingen måde har sat dig ind i virksomheden og dens branche
Bruge halvdelen af mødet på at forsøge at sælge dig selv og dine kompetencer

Derimod kan du med fordel forberede 5-6 spørgsmål, som du gerne vil have svar på under mødet. Spørgsmål, der naturligvis hænger sammen med formålet for netværksmødet (= informationssøgning). Eksempler på gode spørgsmål til et netværksmøde kunne være:

Fortæl mig om jeres virksomhed
Er der steder i organisationen, hvor I mangler kompetencer?
Hvad er dit syn på trend X, Y, Z?
Kan du se mig matche nogen steder i organisationen?
Jeg vil godt lige bruge 2 minutter på at fortælle om mit jobsøgningsprojekt (kort om ”mig” og hvad jeg kigger efter)
Har du i dit netværk kendskab til nogle mennesker jeg med fordel kan tage et netværksmøde med?

Det virker måske en anelse banalt at skrive, men sørg nu for at forberede hv-spørgsmål frem for de lukkede ja/nej-spørgsmål. Formålet med mødet er jo først og fremmest at få vedkommende på den anden side af bordet til at tale, så du kan lære og blive klogere.

Og og og: Sørg for at lytte mere, end du taler.

I stedet for at lade mundtøjet fyre en ene-brandtale om nutidens marketingtrends af, kan du jo passende demonstrere din viden om nutidens marketingtrends ved at spørge ind til din kontakts holdning til én konkret marketingtrend.

Demonstrer din faglige viden gennem spørgsmålene og lad – som udgangspunkt – din kontakt agere ekspert på området.

“Relationer er ikke nødvendigvis symmetriske – så det handler meget mere om, hvem der husker dig, når der er muligheder, der kunne være spændende for dig. Hvis dit netværk skal være dine forlængede øjne og ører rundt på arbejdsmarkedet, kræver det, at de har dig i tankerne – eller i det mindste i baghovedet.”

Christian Waldstrøm, ph.d. og lektor med speciale i netværk, Håndbog i Moderne Jobsøgning, kapitel 11

Du stopper aldrig med at netværke

Nu har denne artikel måske givet dig indtrykket af, at netværksmøder og netværk er en særlig jobsøgnings-ting. Men det er det naturligvis ikke.

Derfor er vores bedste netværksråd også, at du altid skal sørge for at dele ud af din viden, din erfaring og dit eget netværk, når muligheden opstår.

Netværket er noget, der konstant skal plejes og vedligeholdes – særligt når du er ovenpå.

Hvis du selv gør en lille indsats for at hjælpe, støtte eller dele information, hver gang du er i kontakt med nogen, så investerer du i dit netværk og samler netværkspoint. Netværk fungerer nemlig kun, når det er en gensidig øvelse, hvor du både giver og får.

Og jo, den er god nok – karma er også et fænomen, når du netværker.

Læs også: Sådan bruger du dit netværk i din jobsøgning