Læsetid: 8 min.

Hvad kigger danske lønmodtagere efter hos deres næste arbejdsgiver? Hvordan udnytter du den viden til at skærpe din Employer Branding-indsats? Og hvilke interessante forskelle er der mellem ”ønskelisterne” hos hhv. private / offentligt ansatte, de unge og ”modne” medarbejdere, mænd og kvinder? Det har Kandidatanalysen 2020 for andet år i streg givet os nogle svar på, som I kan bruge i jeres Employer Branding-indsats. Vi har desuden bedt vores direktør, Morten Ballisager, om at kommentere på analysens resultater undervejs.

OBS: Nederst i artiklen kan du hente en eksklusiv mini-rapport om præferenceforskelle mellem de mange faggrupper (ledere, DJØF-fag, sælgere, sundhedsfag osv.).

Danskernes top3: Gode kollegaer, Work / life balance og god løn

Vi går efter gode kollegaer, en god balance mellem arbejde og fritid og en fornuftig løn. Som arbejdsgiver eller HR-fagperson kan du gøre flere ting for at imødekomme de ønsker hos potentielle medarbejdere. Vi tager lige top3-ønskerne ét efter ét med nogle gode råd til dig, der gerne vil gøre din rekrutteringsindsats mere Employer Branding-venlig.

De gode kollegaer: Vi vil have en klar fornemmelse af, hvem vi skal dele 37 værdifulde timer om ugen med: Hvem er de? Hvad arbejder de med? Hvorfor arbejder de hos jer? Hvad synes de er godt (og mindre godt) ved at arbejde hos jer? Hvordan er de sociale sammen med kollegaerne?

Du kan give mange tiltrængte svar ved at inddrage virksomhedens kollegaer i større dele af rekrutteringsprocessen. Præsentér kollegaerne i jeres stillingsopslag, lav en video med dem, tag dem med til første og/eller anden samtale og fremhæv dem mere på andre kommunikationskanaler, fx jeres sociale medier og karriereside på hjemmesiden. Morten Ballisager har sat nogle flere ord på det vigtigste punkt på danskernes ønskeliste:

”Mange virksomheder kan opnå en employer branding-fordel ved at skubbe kollegaerne / medarbejderne lidt længere frem i den eksterne fortælling om arbejdspladsen. Giv et reelt indtryk af, hvilke kollegaer man kan se frem til og øg dermed antallet af ansøgere, der matcher kulturen. Så enkelt kan det siges.”

Work / life balance: Fritid betyder mere og mere for danskerne, og det er blevet tydeligt to steder i årets Kandidatanalyse:

  1. Work/life-balance var nummer 4 på ønskesedlen til den kommende arbejdsplads i 2019, men i 2020 er det ønske stormet helt op på en andenplads.
  2. Et andet tal fra undersøgelsen viser, at halvdelen af danskerne maksimalt vil pendle 30 minutter (hver vej) på job.

Danskernes fritid er m.a.o. blevet kostbar, og som virksomhed kan I gøre den tendens til et ”tiltrækningsaktiv”. I kan fortælle, hvordan I tager aktivt del i at understøtte denne balance, og har I fleksibilitet i form af hjemmearbejde, fleksible mødetider m.m. (det anbefaler vi, at I har), så fortæl det. Morten Ballisager har sat nogle ord på ”årets højdespringer”:

”Vi er inde i en stille revolution på arbejdsmarkedet. Mange danskere er de seneste år blevet konfronteret med de omkostninger, som et krævende arbejdsliv kan have. Det kan være naboen, der er gået ned med stress, broderen, der mistrives i et bjerg af opgaver eller en kollega, der er ved at knække pga dobbeltpres fra arbejde og familie. Vi begynder simpelthen at spørge os selv – er det egentlig det værd. Derfor stiger arbejdspladser med fokus på ”work/life balance” i jobsøger-popularitet, og Coronakrisen har helt sikkert kun forstærket denne eftertænksomheds-trend.”

En god løn: Selvom der er mange ”bløde ønsker” i toppen af ønskelisten, ligger den gode gamle løncheck alligevel med i top3. Lige siden Frederick Herzbergs to-faktorteori har man inden for arbejdspsykologiens verden diskuteret, om lønnen er en hygiejnefaktor (vedligeholdelsesfaktor, der skaber utilfredshed, hvis den fjernes/begrænses) eller en decideret motivationsfaktor, der skaber tilfredshed i vores job.

Én ting er i hvert fald sikkert, bedømt ud fra Kandidatanalysens tal: Løn er en stor motivationsfaktor, når vi kigger efter nyt job.

Og derfor bør I overveje følgende omkring løn, når I rekrutterer:

  • Hvordan ligger jeres generelle lønniveau ift. resten af branchen?

  • Er der nogle specialist- eller lederstillinger, hvor I gerne vil være blandt de lønførende?

  • Bruger I provisionsløn? Har I overvejet, om I kunne bruge det mere ved nogle stillinger?

  • Hvad kan I tilbyde som en del af den samlede lønpakke – gode udviklingsmuligheder, pensionsforhold, personalegoder eller noget fjerde?

  • Får I forklaret potentielle medarbejdere, hvad den samlede lønpakke består af?

Privatansatte vil have god løn – offentligt ansatte vil have gode kollegaer

Kigger vi på forskelle mellem privatansatte og offentligt ansattes ønsker til deres næste arbejdsgiver, er der flere interessante forskelle:

  • Løn betyder meget mere for privatansatte end offentligt ansatte.

  • Gode kollegaer betyder mest for offentligt ansatte.

  • Sikkerhed i jobbet, gode værdier, et godt brand og kvalitetsprodukter er en tand vigtigere for privatansatte, når de skal skifte job.

  • Til gengæld vil offentligt ansatte gerne udrette noget meningsfuldt for samfundet og have indflydelse.

Hvordan kan I så bruge tallene?

Til en start skal I ved hver eneste rekrutteringsproces overveje, om I aktivt vil søge en profil fra den private eller offentlige sektor. Hvis ja, bør I overveje aktivt at fremhæve nogle af de elementer, som medarbejdere fra de respektive sektorer lægger mest vægt på.

Overvej generelt følgende i jeres rekrutteringsprocesser:

  • Hvis du vil tiltrække profiler fra det private:

    Hvordan skal løn italesættes i stillingsopslaget og i resten af ansættelsesprocessen?
    Får I italesat jeres værdier, offentlige brand og produkter/services nok?

  • Hvis du vil tiltrække profiler fra det offentlige:

    Kan de kommende kollegaer få en mere fremtrædende rolle i Search-fasen?
    Får I beskrevet, hvordan jeres virksomhed udretter noget meningsfuldt for samfundet, fx jeres CSR-arbejde?

De unge går op i at blive dygtigere

Der er flere interessante forskelle mellem aldersgruppernes ønsker til deres næste arbejdsgiver. Og ja, det er de unge, der skiller sig mest ud. Lad os kigge på nogle karakteristika for hver gruppe.

De 18-34-årige går mest op i at få gode kollegaer, muligheden for at blive dygtigere og work / life balance. Det handler om at få en god start på karrieren – både fagligt, socialt og på privatfronten – og derfor betyder en god løn også noget. Men overskriften for de unge er helt afgjort ”udvikling”: De vil finde sig en arbejdsplads, hvor de kan blive dygtigere, kan få indflydelse, og for hver 8. unge handler det også om at avancere på et tidspunkt. Ønskelisten hos de unge er generelt længere, og deres svarprocenter ligger højere end de andre aldersgrupper ved 8 af de 12 svarmuligheder – selvom alle respondenter maks. havde tre svarmuligheder.

De 35-50-årige har én meget vigtig prioritet: Der skal være balance mellem privatfronten og arbejdet. Gode kollegaer og en god løn ligger, ligesom ved de andre aldersgrupper, også i top3, men det er helt tydeligt balancen, der tæller for ”midt-i-livet”-gruppen. Morten Ballisager giver sit bud på, hvorfor det forholder sig sådan:

”Midt-i-livet-gruppen er på alle punkter den mest pressede aldersgruppe i vores samfund. Man er formentlig belånt til op over begge ører, arbejdet kalder, og man vil for alt i verden være verdens bedste forælder. I det pres leder man mere og mere efter arbejdspladser, der forstår dette pres. Måske handler det også om, at generation y og z – som befolker denne aldersgruppe – i mindre grad end X’erne går efter, hvad der er normalt.”

De 50+-årige har samlet erfaringer med mange forskellige typer arbejdspladser, og måske er erfaringsrygsækken efterhånden fyldt godt op – for det klart vigtigste er kollegaerne, en god balance, men bestemt også en god løn. Ud fra deres kortere ønskeliste kan vise se, at de har færre krav til deres næste arbejdsgiver. Eller måske ved simpelt hen bare, hvad de vil have.

De forskellige alderskarakteristika giver anledning til nogle vigtige spørgsmål omkring jeres Employer Branding-indsats:

  • Hvordan vil I understøtte de unges behov for dygtiggørelse? Har I mentorordninger, videreuddannelsesmuligheder, gode faglige miljøer eller noget andet?

  • Hvordan vil I understøtte de unges karriereambitioner?

  • Hvordan imødekommer I børnefamilie-aldersgruppens større behov for work / life balance? Nedsat arbejdstid, fleksible arbejdstider osv.?

FUN FACT: Mænd vil have en god løn – kvinder vil have balance og gode sociale relationer på arbejdspladsen

Vi runder af med nogle fun facts om kønnenes forskellige ønsker til arbejdspladsen. Der er nemlig nogle markante forskelle, som i grove træk handler om ”de hårde vs. de bløde værdier / prioriteter”.

Mændene lægger markant mere vægt på en god løn end kvinderne – og lidt mere på jobsikkerhed, dygtiggørelse og muligheden for at avancere. Kvinderne er til gengæld markant mere optaget af work / life balance og gode sociale relationer til kollegaerne og chefen.

Morten Ballisager vurderer, at det udprægede ønske om work / life balance hos kvinderne kan hænge sammen med de forventninger, der efterhånden ligger og lurer hos nybagte mødre:

”Kvinderne er nok mere optaget eller presset af moder-rollen – og derfor er de mere på udkig efter arbejdspladser, der rummer en forståelse af, at en god medarbejder er en medarbejder i balance.”

Nysgerrig på, hvordan tendenserne ser ud inden for din faggruppe?

Så kan du skrive dig op i formularen og modtage vores eksklusive oversigt over, hvad ledere, salgsfolk, IT-folk, ingeniører, økonomer m.fl. kigger efter hos en ny arbejdsgiver.

image_printUdskriv eller gem som PDF