Fleksibilitet på arbejdet er et gensidigt partnerskab

Fleksibilitet i arbejdslivet. De tre ord har fyldt ret meget i den seneste tid – både på arbejdsplads­erne, på sociale medier og også i den offentlige debat.

Og det er faktisk ikke så underligt.

Muligheden for fleksible arbejdstider og work-life balance er vigtige parametre for rigtig mange danskere. Både i forhold til at trives i jobbet, men også når det nye job skal findes. 34 % pegede i 2024 (Kilde: Kandidatanalysen 2024) på, at fleksibilitet er et afgørende parameter, når den nye arbejdsplads skal findes. Bum. Det er da et tal, der er til at forstå. Og kigger man på, hvordan præferencen er fordelt på køn, så viser det sig faktisk, at muligheden for fleksibilitet i arbejdslivet er vigtigere for kvinder end for mænd.

Der er noget, der tyder på, at fleksibilitet er et vigtigt parameter både i forhold til at fastholde og i forhold til at tiltrække de gode medarbejdere.

Og hvad er fleksibilitet så egentlig for en størrelse?

For mig er fleksibilitet mange ting.

Der er f.eks. muligheden for at være med til at tilrettelægge arbejdsdagen – måske kan arbejdsdagen deles op i to perioder med en længere pause i mellem.

Der er også muligheden for at kunne være med til at tilrettelægge egne arbejdsopgaver – måske en form for selvstyring, hvor medarbejderen fokuserer og prioriterer egen tid og mulighed for skift mellem forskellige arbejdsopgaver for at fremme variation og udvikling.

Og så handler fleksibilitet selvfølgelig også om muligheden for hjemmearbejde (i det omfang, der er muligt).

MEN – vigtigst af alt. Så er fleksibilitet ikke et gode, der kun er forbeholdt medarbejderen. Fleksibilitet bør være gensidigt og kræver, at både arbejdsgiveren og medarbejderen tager ansvar. Hvis man som arbejdsgiver skal give medarbejderen frihed til f.eks. at tilrettelægge sin egen tid, så kræver det samtidig, at medarbejderen er klar til at være fleksibel, når arbejdspladsen eller opgaverne kræve en ekstra indsats.

Fleksibilitet må aldrig komme til at betyde, at arbejdstiderne eller arbejdsopgaverne bliver et ’tag-selv-bord’. Fleksibilitet handler i høj grad om gensidig respekt og forståelse.

Mit forslag er derfor, at når vi fra i dag taler om fleksibilitet, så kobler vi ordet ’gensidighed’ på.

Jeg tror på, at gensidigheden ikke blot skaber balance, men også kan styrke relationen mellem ledelse og medarbejdere. Virksomheden får medarbejdere, der trives og vokser og som er engagerede og loyale, og medarbejderne får muligheder og arbejdsvilkår, der giver plads til livet uden for arbejdet.

Fleksibilitet handler med andre ord om et gensidigt partnerskab, som både er en kæmpe fordel for den enkelte medarbejder og for arbejdsgiveren.