5 trin i employer branding: Undgå at blive kandidaternes sidstevalg

3 min. læsetid
18. januar 2024

 

I et arbejdsmarked, der er præget af lav arbejdsløshed og høj konkurrence hos arbejdsgiverne, er det afgørende at skille sig ud og tiltrække de bedste talenter. En vellykket employer branding-indsats være det, der gør, at I tiltrække de mest kvalificerede kandidater – i stedet for at ende som deres sidstevalg.

Kandidatanalysen 2023 viser bl.a., at en ud af fire danskere ikke trives på jobbet – og at cirka lige så mange overvejer at skifte job. Viser I jer som en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel, har I derfor en stor fordel, når de jobsøgende skal vælge.

Vi har samlet 5 afgørende trin, der hjælper dig med at gøre din virksomhed attraktiv i kandidaternes øjne:

  1. Gør dit forarbejde ordentligt med en analyse

  2. Sæt ord på jeres value proposition

  3. Vær ærlige og gennemsigtige

  4. Få ledelsens opbakning

  5. Involvér dine kolleger

1. Gør dit forarbejde ordentligt med en analyse

At opbygge et stærkt employer brand starter med grundig forberedelse. Hvorfor er det fedt at arbejde hos jer? Og hvorfor forlader medarbejdere din virksomhed? En intern analyse indebærer en ærlig vurdering af virksomhedens kultur, værdier og arbejdsmiljø.

Hvordan ser medarbejdernes dagligdag ud? Hvad motiverer dem? Det interne perspektiv hjælper dig med at skabe en ægte og autentisk fortælling om virksomheden.

I kan desuden se på konkurrenternes praksis og branchetrends. Hvad tiltrækker talenter til konkurrenterne? Hvordan kan din virksomhed differentiere sig? Denne indsigt giver dig mulighed for at forme en unik value proposition, der tiltrækker de rigtige kandidater.

2. Sæt ord på jeres value proposition

Hvad gør jeres virksomhed unik for medarbejderne? Hvordan skaber I en meningsfuld og engagerende arbejdsplads?

Formulér en klar value proposition, der tydeligt kommunikerer, hvorfor det er attraktivt at arbejde hos jer. Vær specifik omkring de fordele, I tilbyder. Det kan eksempelvis være fleksibilitet, udviklingsmuligheder eller en unik arbejdskultur. Krydr det gerne med noget særligt – og attraktivt, som kandidaterne ikke finder hos konkurrenterne.

3. Vær ærlige og gennemsigtige

I en tid hvor autenticitet værdsættes højt, er det bedre at vise lidt revner i lakken end at præsentere et overpoleret glansbillede. Kandidater vil sætte pris på jeres ærlighed. Og de skal nok gennemskue det, hvis I maler et falsk billede.

Del både virksomhedens styrker og områder, hvor der er plads til forbedring. Det viser, at I har en klar forståelse af jeres kultur og er villige til at udvikle jer.

4. Få ledelsens opbakning

En vellykket employer branding-strategi kræver opbakning fra ledelsen. De skal ikke kun godkende indsatsen, men også aktivt deltage og repræsentere virksomhedens værdier og kultur. Employer branding er ikke bare en indsats i HR-afdelingen eller hos marketing eller kommunikation. Det er en fælles indsats, der i høj grad kræver, at ledelsen bakker op.

Ledelsen skal være ambassadører for employer branding-budskaber og demonstrere, at virksomheden lever op til sit omdømme. På den måde bliver det også nemmere at involvere dine kollegaer.

5. Involvér dine kolleger

Medarbejderne er virksomhedens bedste ambassadører.

Involver dine kollegaer i processen ved at lade dem dele deres personlige oplevelser og historier. Det skaber troværdighed og autenticitet i jeres budskaber. Medarbejdernes engagement og ejerskab i employer branding-processen vil også øge deres stolthed over at arbejde i virksomheden.

 

Hvis I skal være kandidaternes førstevalg, er der altså ikke ét quick fix, og så vælger de jer. Det handler om at opbygge et stærkt og autentisk employer brand, der er attraktivt og bygger på troværdighed.

Med grundig forberedelse, en klar value proposition og gennemsigtig er I klar til at gå i gang. Og når I har ledelsen med, og kollegaerne er involveret, kan I blive stærkere i kampen om at tiltrække og fastholde de bedste talenter.

Kom godt i gang med vores Employer Branding kursus for HR-professionelle

Vil du have konkrete værktøjer, du kan bruge, når I skal brande jer over for potentielle medarbejdere? 

Vores Employer Branding kursus for HR-professionelle er til dig, der ønsker at skabe et bedre employer brand, så I får lettere ved at rekruttere de gode medarbejdere – og beholde dem. 

Vi arbejder både fagligt og praktisk. Du går derfor hjem med en masse ny viden og en konkret handlingsplan, der tager udgangspunkt i din virksomhed.