Vi er stolte over at kunne præsentere en ny og temmelig skarp bestyrelse. Den nye bestyrelse består af to særdeles erfarne folk med ekspertise inden for hvert deres faglige felt: Per Mikael Jensen og Brian Busk. Direktør Morten Ballisager sætter sig for enden af bestyrelsesbordet.
En professionel bestyrelse: Det næste niveau
For nogle år tilbage løftede Morten Ballisager for første gang sløret for det Konsulenthuset ballisager, som han forestillede sig i 2018 – 10 år efter virksomhedens etablering. Cand.scient.pol-uddannet som han nu engang er og var, døbte han den naturligvis 2018-planen.
En vigtig brik i 2018-planen var at etablere en helt ny bestyrelse, der kan være med til at udvikle og formulere nye visioner for alle i og omkring virksomheden. Det er denne brik, der nu er faldet på plads.
Bestyrelsen bestående af Per Mikael Jensen, Brian Busk og Morten Ballisager skal hjælpe virksomheden med at tage det næste trin på udviklingstrappen. Vi vil gerne bevæge os fra at være et mellemstort konsulenthus med potentiale til at være en moden og (aner)kendt virksomhed med minimum 100 ansatte. Den rejse kræver en ny bestyrelse, som kan udfordre og som samtidig har blik for det DNA, der har skabt den hidtidige væksthistorie.
Se pressemeddelelse
Per Mikael Jensen