Professor i karrierevejledning: ”Vi brænder fast i vores job”

Af |2019-07-30T08:58:22+02:0025 juli, 2019|
Læsetid: 7 min.

”Fastbrændthed beskriver en tilstand, hvor personen og jobbet er vokset fra hinanden, og hvor der ikke er overensstemmelse mellem arbejdsopgaverne og det, man vil i sit liv i øvrigt. Kernen er, at der er noget, der skurrer. Noget, der ikke er på plads i ens arbejdsliv.”

Sådan definerer Rie Thomsen et af de nyeste fænomener på det danske arbejdsmarked: Fastbrændthed.

Rie Thomsen er Danmarks første Professor i karrierevejledning og har siden 2009 forsket i livslang læring, uddannelsesvejledning og karrierevejledning sammen med forskningsenheden i vejledning på DPU, Aarhus Universitet. I løbet af det seneste års tid er hun blevet opmærksom på fænomenet ”fastbrændthed”, som hun også fortalte om i en artikel i Berlingske i maj 2019.

Vi har taget en længere snak med Rie for at få nuanceret det nye begreb og for at tale om karrierevejledning, trivsel og arbejdsmarkedet generelt.

Den spæde start i fastbrændthedsforskningen

Rie Thomsen befinder sig stadig i startblokken af sin forskning om fastbrændthed. Hun har ikke fundet en entydig definition på den nye ”tilstand”, og det er heller ikke sikkert, at hun finder den, for som hun siger ”ligger der bag begrebet en anerkendelse af, at vi mennesker lægger vægt på vidt forskellige ting i vores arbejdsliv”.

Men begrebet fastbrændthed er Rie Thomsen heller ikke ophavskvinde til. Hun har lånt det af den svenske økonom, Torrild Carlsson, som forsker i karrierevejledning, rekruttering og arbejdsmarkedsforhold på Ibility Institute for Labour Market Research and Development, og samtidig har skrevet bogen Äntligen måndag (”Endelig mandag”).

I bogen beskriver Torilld Carlsson det begreb, som flere danskere ifølge Rie Thomsen har vist sig også at kunne nikke genkendende til.

”Foreløbigt har jeg introduceret begrebet i en dansk sammenhæng, og herfra vil det være oplagt at tage med videre i vores forskning. Så nu er vi ved at finde ud af, om denne måde at tale om arbejdslivet på ræsonnerer med virkeligheden – altså med dem, der arbejder med det i praksis, fx sådan nogle som jer (red. Konsulenthuset ballisager), og de mennesker, der oplever, at det kan beskrive noget i deres arbejdsliv. Og indtil videre har rigtig mange  tilkendegivet over for os, at de har oplevet denne tilstand, ” fortæller Rie.

”Det kan være, at man ikke kan se mulighederne for sin karriere, at man har mistet tilliden til sine egne kompetencer, at de arbejdsopgaver man har, ikke passer en længere, eller at arbejdet ikke længere giver mening på samme måde som tidligere. Fastbrændthed kan komme af mange ting.”

– Rie Thomsen, Professor i Karrierevejledning

”Karriere” er ikke kun forbeholdt de få

Ries og Torrild Carlssons fælles forståelse starter et andet, mere grundlæggende sted, nemlig i forståelsen af karrierebegrebet. I stedet for at læne sig op ad den klassiske hverdagsforståelse tror begge forskere på, at karriere er et emne, som alle på arbejdsmarkedet bør forholde sig til.

”Karriere” er nemlig ikke kun for de få, ambitiøse på arbejdsmarkedet:

”Torrild Carlsson ser heller ikke ’karriere’ som en lineær proces, men som noget, der kan gå på kryds og tværs, op og ned, alt efter, hvor man er i sit arbejdsliv og sit liv i øvrigt. Som de fleste andre der arbejder med forskning i karrierevejledning, gør vi begge op med en hverdagsforståelse af karriere, som siger, at karriere kun er forbeholdt de få, der vil noget særligt i deres arbejdsliv og vil fremad og opad. Og jeg peger i min tiltrædelsesforelæsning, Hvad er karriere, på, at karriere er din deltagelse i uddannelse og arbejde over tid, så karriere kan beskrives som en bane, der udvikles uanset hvad – og altid i en sammenhæng.”

Du kan se hele Rie Thomsens tiltrædelsesforelæsning, ”Hvad er karriere?”, her:

Fastbrændthed = Uoverensstemmelse mellem ønsker og situationen

Alle har en karriere, men ikke alle ved det. Karriere er altså en størrelse, et begreb, et koncept, som vi alle sammen forholder os til – bevidst eller ubevidst.

”Fastbrændtheden opstår, når der er uoverensstemmelse mellem det, man ønsker for sit arbejdsliv og arbejdslivets betydning i livet i øvrigt, og så den måde, som det udfolder sig på her og nu. Fastbrændthed kan beskrive mange tilstande i arbejdslivet, men grundlæggende beskriver det en utilfredshed, som man ikke selv kan se, hvordan man kommer videre fra, ” forklarer Rie Thomsen og lister nogle eksempler op:

”Det kan være, at man ikke kan se mulighederne for sin karriere, at man har mistet tilliden til sine egne kompetencer, at de arbejdsopgaver man har, ikke passer en længere, eller at arbejdet måske ikke længere giver mening på samme måde som tidligere. Det kan også være, at man ikke synes, at man får lov til at få indfriet sine behov gennem jobbet, altså at man faktisk har mere at byde på, end organisationen gør brug af. Fastbrændthed kan komme af mange ting.”

Mange af de situationer kan lugte lidt af ”stadiet før et jobskifte”. Men her er en af Torrild Carlssons pointer, at det ”at komme videre” fra sin fastbrændthed også kan indebære, at man genfinder retningen i sit nuværende job ved f.eks. at undersøge virksomhedens ”interne arbejdsmarked”, hvor der kan være nye arbejdsopgaver, nye udfordringer osv.

3 vigtige træk ved det danske arbejdsmarked

  • De fleste er medlem af en faglig organisation
    Et grundlæggende træk ved den danske arbejdsmarkedsmodel er de stærke arbejdsmarkedsorganisationer. Ca. 80 procent af de danske arbejdstagere er medlem af en fagforening med variationer fra fag til fag.

  • Arbejdsmarkedets parter (arbejdsgiverorganisationer & fagforeninger) har hovedrollerne
    Arbejdsmarkedets parter dækker størstedelen af det danske arbejdsmarked, hvilket også danner baggrund for, at de kan have hovedrollerne i forhold til fastsættelsen af løn- og arbejdsvilkår. I Danmark er der en lang tradition for en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter, hvor staten blander sig mindst muligt i reguleringen af løn- og arbejdsvilkårene.

  • Løn- og arbejdsvilkår fastsættes i kollektive overenskomster
    En kollektiv overenskomst er en aftale mellem to parter, som bestemmer de arbejdsvilkår, der skal gælde for den enkelte medarbejders ansættelse i den pågældende virksomhed eller branche. Aftaleparterne i en overenskomst vil på arbejdstagerside altid være en fagforening, mens det på arbejdsgiverside kan være den enkelte arbejdsgiver/virksomhed eller en arbejdsgiverorganisation.

Mulighederne for karrierevejledning er meget ”brede”

En af de store udfordringer ved fastbrændthed er, at det kan være svært selv at se, hvad der gør, at man er brændt fast eller ”vokset fra sit job”. Oplevelsen og situationen kan være diffus, svær at sætte ord på og kan bunde i meget forskellige årsager.

Og her skal man nok ikke regne med, at aha-oplevelsen kommer i dialogen med HR eller sin chef ved de kvartalsvise eller årlige MUS-samtaler (= medarbejderudviklingssamtaler), forklarer Rie.

”MUS er jo ikke fri fra interesser. Noget af vores tidligere forskning, hvor vi undersøgte radikale karriereskift, viste, at det kunne være svært som medarbejder at være helt åben omkring, hvad man så for sig selv i fremtiden, fordi noget af det, man så for sig i fremtiden, måske ikke var i den nuværende virksomhed. Der er udfordringen ved MUS jo nu engang, at det foregår inde i virksomheden.”

Hvad gør man så, spørger vi Rie.

”Man kan jo begynde med en undersøgelse af, hvem der har viden om arbejdsmarkedet og efteruddannelse, og samtidig kan hjælpe én med at undersøge den nuværende situation. Det kan professionelle karrierevejledere og hvor findes de? I e-vejledning, efteruddannelsesinstitutionerne, studievalg, nogle af fagforeningerne og nogle konsulenthuse. Så lige nu er der, ift. karrierevejledning, et bredt, jeg vil næsten sige kalejdoskopisk, billede af, hvor man kan gå hen med sine karriereudfordringer.”

Offentlige karrierecentre i Norge

Der er bare ét problem ved karrierevejledningsmulighederne, som de ser ud i dag: Alle de førnævnte steder har hvert deres speciale, og fx kan man ikke forvente, at fagforeningerne kan vejlede indgående om mulighederne i andre brancher, eller at uddannelsesinstitutioner kan vejlede om andre kurser og uddannelser end dem, de selv udbyder, fortæller Rie.

Og derfor kunne vi passende lade os inspirere af Norge:

”I Norge har man etableret offentlige karrierecentre i kommunerne, som supplerer de andre tilbud om karrierevejledning. Så offentlige karrierecentre er en slags first point of contact for alle, der har spørgsmål vedrørende deres karriereudvikling.”

Hvert amt i Norge har sin egen karrierecenter-hjemmeside, og i alt er der 17 forskellige hjemmesider for de offentlige karrierecentre.
Her er et eksempel på Akershus fylkekommunes hjemmeside:

Akershus offentligt karrieresenter i Norge

Det skal være tilladt at karrieredrømme sammen med arbejdsgiveren

Vi har også spurgt Rie Thomsen, hvad virksomhederne kan gøre for at hjælpe medarbejdere, som oplever fastbrændthed. Og her håber hun på en større åbenhed og transparens, så det bliver ”tilladt” at karrieredrømme sammen med sin nuværende arbejdsgiver.

”Jeg håber, at virksomhederne i højere grad oplever det som okay, at deres medarbejder sætter ord på sine udviklingsønsker, og at det ikke behøver at betyde, at vedkommende skifter job bare, fordi de ønsker kun kan blive opfyldt uden for virksomheden lige nu,” fortæller hun.

Rie Thomsen håber også, at efter- og videreuddannelse í højere grad bliver set som en naturlig, næsten altruistisk, investering for virksomhederne – også selvom det i nogle tilfælde kan betyde, at medarbejderen ”bruger den nye investering” et nyt sted. Men det kræver, at virksomhederne tør se åbenheden og investeringerne som en naturlig del af vores arbejdsmarked.

”Idéen her bygger jo på en kollektiv tænkning virksomhederne imellem. Hele vores arbejdsmarkedsmodel er lagt an på, at det skal være forholdsvis nemt at skifte job, så virksomhederne skal prøve at tænke investeringen i for eksempel efter- og videreuddannelse som en investering, de får igen af en anden virksomhed, når de så ansætter en ny, måske mere kvalificeret person, der skal erstatte den medarbejder, der skifter job, ” forklarer Rie Thomsen.

”Trivsel bør være et vilkår for vores arbejdsmarked”

Når vi taler om det danske arbejdsmarked, er det svært ikke at tale om samspillet mellem regeringen, fagforeningerne/fagbevægelsen og virksomhederne/arbejdsgiverne – eller ”arbejdsmarkedets arkitekter”, som Torrild Carlsson kalder dem.

Det er dem, der er med til at skabe vilkårene og betingelserne på arbejdsmarkedet. Det er dem, der er med til at indrette arbejdsmarkedet og kan sørge for, at der er gode muligheder for fx efter- og videreuddannelse.

Men, påpeger Rie Thomsen, måske skal de tre parter (sammen med resten af samfundet) fremover være bedre til også at understøtte lønmodtagernes trivsel. Fordi trivsel ikke bare bør være ’nice to have’. Det bør være et vilkår:

”Jeg er tidligere kommet til at bruge ordet ’utilfreds’ til at beskrive fastbrændthed. Det er blevet tolket som om, at fastbrændthed er et udtryk for, at arbejdstagerne er lidt forkælede, og at man ikke skal regne med altid at kunne være glad i sit arbejde. Men jeg synes faktisk, at vi i vores samfund skal bekymre os for, at alle har ret til et godt arbejdsliv. At det er et vilkår for vores samfund, at vi går på arbejde og trives med det, ” fortæller Rie Thomsen.

19%

Af de danske lønmodtagere er tvivlende eller slet ikke glade for deres job.
Kilde: Kandidatanalysen 2019
Se også: Sådan kan ballisager hjælpe “fastbrændte medarbejdere” (jobTrack)

Karrierevejledning: En hjørnesten på fremtidens arbejdsmarked?

Rie Thomsen forudser, at vi i fremtiden bliver mere kreative i forhold til at tilrettelægge arbejdet i de danske virksomheder og organisationer, så arbejdet tilrettelægges på en måde, der både passer arbejdstager og arbejdsgiver. Det kunne være bedre muligheder for orlovsordninger eller for at arbejde mere i nogle perioder mod at have mere frihed i andre perioder.

Uanset hvordan fremtidens arbejdsmarked udarter sig, forudsætter det – ifølge Rie – at karrierevejledning får en central rolle. For karrierevejledning kan i den grad være et oplysende og afklarende værktøj til at hjælpe alle på arbejdsmarkedet gennem de mange og til tider meget komplekse muligheder på det danske arbejdsmarked.

” Vi har jo en arbejdsmarkedsmodel, som giver den enkelte en hel del rettigheder, muligheder og ressourcer gennem de forskellige overenskomster. Men det er også muligheder, der næsten forudsætter, at karriereplanlægning og karrierevejledning er en del af det, fordi det kræver en ret høj grad af information og indsigt for at kunne bruge dem, ” forklarer Rie Thomsen og slutter af:

”Den forskning, som vi lavede i forbindelse med et europæisk forskningsprojekt om personer, der foretager radikale karriereskift, viste også, at mange har svært ved at se, hvor de skal gå hen med deres overvejelser – udover familie og venner. Så der er i min optik brug for, at karrierevejledning får en mere central rolle på arbejdsmarkedet, end det har i dag.”

image_printUdskriv eller gem som PDF