Jobsøgning er en svær disciplin at mestre. Det kræver viden, værktøjer og know-how om, hvordan det danske jobmarked fungerer – og ikke mindst hvordan de danske virksomheder rekrutterer. Men hvordan griber du din jobsøgning an, når du – udover manglende viden om jobsøgning i Danmark – også mangler et netværk og tilstrækkeligt med danske sprogkompetencer? I samarbejde med Work Live Stay underviser vi for tiden flere ægtefæller til internationale medarbejdere i danske virksomheder – fortrinsvis i Syddanmark og Fyn – for at komme til bunds med netop det spørgsmål. Vi har bedt britiske Anna Abbott, en af deltagerne på forløbet, om at fortælle lidt om de udfordringer, hun oplever som international jobsøger på det danske jobmarked.
Anna Abbott er brite (med en dansk mor), uddannet inden for Human Resource Management på University of Portsmouth og har knap 15 års erfaring med HR, herunder 12 år hos IBM UK. For nyligt deltog hun i ballisagers undervisning af internationale jobsøgere. Men inden forløbet havde hun søgt job i Danmark i nogle måneders tid.
”Jeg søgte primært jobs via jobportaler, men jeg havde hverken tilpasset mit CV eller min ansøgning til den måde – fandt jeg ud af – som man gør det i Danmark. Jeg ringede heller ikke til nogle virksomheder eller søgte uopfordret, så min jobsøgning gav, ikke overraskende, desværre ikke de store afkast, ” fortæller Anna.
”Hvis jeg var arbejdsgiver og ansatte en international medarbejder, kunne jeg ikke forvente af resten af mine danske medarbejdere, at de taler engelsk hele tiden, også i frokostpauserne, selvom virksomhedssproget var engelsk. Så jo før du lærer at tale lidt dansk, desto mere attraktiv er du for en dansk arbejdsgiver – og nej, dit danske behøver på ingen måde at være perfekt.”
”I Storbritannien søger man ALDRIG uopfordret!”
Briterne har egentlig en stor forkærlighed for den danske kultur – alt lige fra øl og bacon til danske tv-serier som Borgen og Forbrydelsen. Men jobsøgningskulturen i hhv. Storbritannien og Danmark er alligevel radikalt anderledes, ifølge Anna Abbott:
”Forskellen mellem jobsøgning i Storbritannien og Danmark er faktisk overraskende stor. I Storbritannien søger man for det meste gennem jobportaler såsom Indeed, Totaljobs, Monster, Reed osv. eller benytter sig af rekrutteringsbureauer eller headhuntere til de mere specifikke stillinger. Til gengæld søger man aldrig uopfordret, medmindre det står på virksomhedens hjemmeside, og man ringer aldrig til en person i virksomheden, medmindre det står i jobopslaget, ” forklarer Anna.
Og der er noget om snakken. I hvert fald viser en undersøgelse af brugen af rekrutteringskanaler på det britiske jobmarked, foretaget af rekrutteringsplatformen Jobvite blandt 500 HR-og rekrutteringsfolk, at netværk (”referrals” = anbefalinger fra medarbejdere), ansøgninger til opslåede stillinger og rekrutteringsbureauer er blandt de mest populære rekrutteringskanaler i UK.
Kilde: The Jobvite UK Social Recruitment Survey 2015
”Jeg har prøvet at ringe en enkelt gang på et stillingsopslag i UK, og her fik jeg kun lidt information om rekrutteringsprocessen – men slet ikke en reel diskussion om, hvordan jeg måske kunne passe ind i deres virksomhed. I Danmark lader det derimod til at være nøglen til succes i jobsøgningen. Og det kræver altså noget mod at gøre, når man, som jeg, nærmest er blevet skolet i at gøre det modsatte som HR- eller rekrutteringsansvarlig, ” siger Anna.
”Hvordan udvider man sit netværk, når man er nytilflytter – i et nyt land?”
6 ud af 10 arbejdsgivere bruger deres netværk, når de skal finde nye medarbejdere (Kilde: Rekrutteringsanalysen 2016). Det kan være hårdt at få at vide, når man er nytilflytter – ovenikøbet til et nyt land. Men Anna er faktisk lykkes med at bruge denne kanal, primært gennem LinkedIn.
”Jeg har tilføjet flere relevante og interessant kontakter på LinkedIn – alt lige fra Vice Presidents til HR-medarbejdere og sælgere – og de har faktisk alle sammen accepteret mine anmodninger. Det synes jeg egentlig viser ganske glimrende, hvor åbne danskere er i job-sammenhæng, ” siger Anna.
Ifølge Anna kommer man heller ikke udenom en anden stor udfordring: sprogbarrieren. Danske arbejdsgivere forventer, at du som minimum prøver at lære dansk, så du kan gøre dig forståelig og være med i frokostpausen – hvor der som regel vil blive talt dansk.
”De fleste danske arbejdsgivere vil gerne have, at du snakker en lille smule dansk, hvilket jeg også godt forstår. Hvis jeg var arbejdsgiver og ansatte en international medarbejder, kunne jeg ikke forvente af resten af mine danske medarbejdere, at de taler engelsk hele tiden, også i frokostpauserne, selvom virksomhedssproget var engelsk. Så jo før du lærer at tale lidt dansk, desto mere attraktiv er du for en dansk arbejdsgiver – og nej, dit danske behøver på ingen måde at være perfekt, ” fortæller hun.
Kilde: Rekrutteringsanalysen 2016
En komplet jobsøgnings-pakke
Ballisagers jobsøgnings-undervisning for internationale spouses består af 6 timers workshop kombineret med 2 individuelle samtaler med de enkelte kandidater.
”Vi havde et rollespil om at ringe til virksomhederne i workshoppen, og det var lidt af en øjenåbner for mig. Det var lidt grænseoverskridende at præsentere sådan et opkald foran hele gruppen, men jeg lærte da, at jeg har alt at vinde ved at lave de her opkald, ” fortæller Anna.
Så det gjorde hun. Hun ringede på en opslået stilling hos Siemens Wind Power, og her viste der sig at være enormt god respons:
“Det var fantastisk at være i stand til at praktisere alt det, jeg havde lært. Jeg endte med at tale med HR Vice President’en hos Siemens Wind Power i 40 minutter og sørgede for at være ærlig og tydelig omkring, hvordan jeg kunne skabe værdi for dem, ” fortæller Anna.
Hvad tager du med dig fra forløbet hos ballisager?
Selvom Anna desværre ikke fik jobbet hos Siemens Wind Power, efter at have været til to jobsamtaler, er der særligt én vigtig læring, hun vil tage med sig fra workshoppen
“Ballisager har givet mig troen på tingene og gjort det tydeligt for mig, at matchet med virksomheden er enormt vigtigt at forstå, ” slutter Anna.
Workshops for internationale spouses på Fyn
Del artiklen
