4 facts om danskernes jobskifte anno 2019
Hvert år skifter knap 800.000 lønmodtagere i Danmark deres arbejdsgiver ud med en ny. Men hvorfor skifter vi egentlig job? Det har vi forsøgt at finde nogle svar på i Kandidatanalysen 2019. Og vores direktør Morten Ballisager kommenterer på de interessante informationer om danskernes lyst og årsager til jobskifte.
Kandidatanalysen 2019: 1.554 danske lønmodtagere i den arbejdsdygtige alder (18-65 år) har svaret på 38 spørgsmål, hvor vi undersøger deres holdninger, motivation og præferencer i deres arbejdsliv og karriere. Undersøgelsen er udarbejdet af Voxmeter. Vi formidler alle resultaterne fra undersøgelsen i en lang artikelserie her på hjemmesiden.
Du kan læse mere om, hvordan vi hjælper med rekruttering her.
#1 Danskerne er slet ikke så glade for jobskifte, som vi tror
Jobskifte er for rigtig mange lønmodtageres vedkommende ikke et ønskescenarie. Det er en del af konklusionen på vores undersøgelse. For når danske lønmodtagere skal sætte et tal på den optimale ansættelsesvarighed i et job, svarer de fleste, at det vil være optimalt for dem (og karrieren) at være i samme job i mere end 8 år (35%). 31% ved det ikke, mens 13% svarer 5-6 år.
Vores nysgerrighed for netop dette spørgsmål, udspringer fra Rekrutteringsanalysen 2018. Her spurgte vi nemlig arbejdsgiverne om, hvor lang tid de – ideelt set – ønsker at fastholde en medarbejder i virksomheden. Arbejdsgivernes svar var følgende:
Det tyder altså på, at medarbejderne – i gennemsnit – gerne vil blive længere tid i samme job, end arbejdsgiverne ønsker det.
”Det her er temmelig overraskende: Vi går rundt med en forestilling om, at danskerne er urolige jobshoppere. Og pludselig ser vi, at de fleste danskere helst vil holde på jobbet i mange år. Over 8 år for de fleste. Men hvordan hænger det sammen med de mange jobskifter? Jeg tror forklaringen skal findes i to forhold. For det første bliver danskerne nok alligevel fristet af andre jobmuligheder. Og for det andet, så er det formentlig også et udtryk for, at der sker ganske mange opsigelser på det danske arbejdsmarked, hvor man tvinges ud i et uønsket jobskifte. Det er jo let at hyre og fyre i Danmark”.
– Morten Ballisager, direktør i Konsulenthuset ballisager
#2 De unge er dobbelt så jobskifteivrige som de ældre
Jo yngre man er, desto mere jobskifteivrig er man. Det viser tallene ganske klart og tydeligt:
”De unge planlægger altså en karriere med langt flere jobskifter end deres forældre har praktiseret. Der er markant forskel. De unge er tilsyneladende ikke styret af det samme loyalitetsforhold til arbejdsgiveren. Og det skal vi ældre ikke sidde og pege fingre ad. Vi har jo selv proklameret, at arbejdsmarkedet bliver mere omskifteligt – og det tager de unge helt fornuftigt bestik af. Jeg synes faktisk, at det er helt sundt, at de unge planlægger et arbejdsliv, hvor de hele tiden udvikler sig. Og jeg ved godt, at andre vil se det som en uheldig zappertendens på arbejdsmarkedet. Vi har endnu til gode at se, om de unge så rent faktisk vil praktisere de mange jobskifter, eller om det viser sig, at de bliver mere job-konservative med alderen”.
– Morten Ballisager, direktør i Konsulenthuset ballisager
Vi har samlet nogle flere facts om danskernes jobskifteivrighed forneden, hvor procentsatserne dækker over svarene ”0-2 år”, ”3-4 år” og ”5-6 år” på spørgsmålet ”Hvor mange år er det optimalt for dig (og din karriere) at være i samme job?”.
#3 Det er chefen, der får os til at skifte job
Kedelige arbejdsopgaver, manglende udvikling, for stor arbejdsbyrde og for stor afstand til arbejde. Der kan være mange grunde til, at vi skifter job.
I Kandidatanalysen har vi stillet et centralt jobskiftespørgsmål: ”Sidste gang du valgte af skifte job, hvad var årsagerne da?”
Flest peger på chefen og svarede ”Jeg var utilfreds med min chef” (21%), og særligt chefer indenfor salg får tilsyneladende medarbejderne til at skifte job (26%). På 2.- 4.pladsen over jobskifteårsager er der kamp om pladserne:
-
16% fik mulighed for bedre løn
-
16% kørte sur i kedelige opgaver
-
15% udviklede sig ikke
”Det, vi ser, er jo ikke ensbetydende med, at 21 procent er udsat for urimelige og inkompetente chefer. Men det ER dog et sikkert udtryk for, at cheferne er den største årsag til jobskifte i Danmark.”
– Morten Ballisager, direktør i Konsulenthuset ballisager
Her er flere andre nørdede forskelle på tværs af baggrundsdata
-
Forskelle mellem mænd og kvinders jobskiftemotiver
Kvinder presses oftere af arbejdsbyrden end mænd, og mænd kører sur i kedelige opgaver. -
Forskelle mellem aldersgrupperne
De 18-34-årige skifter oftere job, fordi de kører sur i kedelige opgaver, eller fordi der for lang afstand til arbejde.
De 35-50-årige skifter oftere job for at få en bedre løn, eller fordi de ikke udvikler sig.
De 51-65-årige skifter oftere job, fordi de ikke har indflydelse på beslutningerne. -
Forskelle på jobskifteårsag på tværs af jobfunktioner
Der er flere jobskifteårsager, der er markant mere udbredte hos nogle bestemte jobfunktioner end de andre. Her er fem årsager, der er værd at fremhæve:Læger og sygeplejersker angiver i høj grad årsagen ”For lang afstand til arbejde” (17%).
Ingeniører angiver i høj grad årsagen ”For mange kedelige opgaver” (17%) og ”For stor arbejdsbyrde” (17%).
IT-medarbejdere angiver i høj grad årsagen ”Jeg fik mulighed for bedre løn” (22%).
Økonomimedarbejdere angiver i høj grad årsagen ”Manglende mulighed for avancement” (15%).
Salg/Marketing/kommunikation angiver i høj grad årsagen ”Jeg var ikke stolt af vores produkter/ydelser” (10%).
”Der er nogle interessante forskelle på mænd og kvinder. Kvinderne søger væk fra dårlige relationer og store arbejdsbyrder. Mændene søger mere væk fra manglende udvikling og indflydelse og dårlig løn. Og så kan vi da også bemærke, at det mest er de unge, der smutter fra kedelige opgaver.”
– Morten Ballisager, direktør i Konsulenthuset ballisager
#4 De dårlige chefer bidrager til et dårligt arbejdsmiljø
De 276 respondenter, der begrundede deres jobskifte med ”Jeg var utilfreds med min chef”, har sat yderligere ord på, hvorfor de var utilfredse med deres chef. Hele 73% svarer, at lederen ”skabte et dårligt arbejdsmiljø”. Det er værd at bemærke, at spørgsmålet levnede mulighed for at vælge flere svarmuligheder.
”Det er altså en rimelig kradsbørstig kritik. Inden undersøgelsen havde vi et indtryk af, at chefernes klassiske fejl er, at chefen ”glemmer” at gøre nogle bestemte ting – glemmer feedback, glemmer nærvær, glemmer at lytte osv. Men undersøgelsen her tegner et billede af en stor gruppe nærmest intrigante ledere, der ikke bare fejler som leder, men går skridtet videre og skaber et dårligt arbejdsmiljø. Hold da op! Så forstår jeg faktisk godt, at man tager konsekvensen og skrider. Problemet er jo bare, at chefen stadig er der.”
– Morten Ballisager, direktør i Konsulenthuset ballisager
Del artiklen
Læs også
Disse relaterede artikler