Løngennemsigtighed i 2026: Det skal du vide

Hvad handler løngennemsigtighedsdirektivet om?

Løngennemsigtighedsdirektivet skal styrke princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. EU peger på, at der allerede findes ligelønsregler, men at den praktiske efterlevelse halter – og at manglende gennemsigtighed er en af de største barrierer.

Direktivet skal derfor:

• øge gennemsigtigheden omkring løn og lønstrukturer
• give medarbejdere bedre adgang til lønoplysninger
• forpligte virksomheder til at kunne dokumentere og forklare lønforskelle

Reglerne kommer til at gælde alle arbejdsgivere, men kravene til rapportering indfases forskelligt afhængigt af størrelse. I grove træk ser det sådan ud:

• Virksomheder med 250+ ansatte skal rapportere årligt – første gang i 2027.
• Virksomheder med 150–249 ansatte skal rapportere hvert tredje år – første gang i 2028.
• Virksomheder med 100–149 ansatte skal rapportere hvert tredje år – første gang i 2031.

Selve ligelønsprincippet gælder altså alle, mens de tungere rapporteringskrav særligt rammer de mellemstore og store virksomheder.

Hvad skal virksomheder konkret gøre?

Når direktivet er implementeret i dansk lovgivning, vil det bl.a. betyde, at virksomheder skal kunne dokumentere deres måde at fastsætte løn på. De vigtigste opgaver bliver:

1. Kategorisere jobfunktioner

Alle virksomheder skal kunne gruppere stillinger, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Det kræver en mere struktureret tilgang til jobbeskrivelser, kompetencekrav og ansvar end mange har i dag.

I praksis betyder det, at I skal have styr på:

• tydelige jobprofiler og stillingsbeskrivelser
• hvilke roller der reelt er “lige” eller “sammenlignelige”
• hvordan ansvar og kompleksitet varierer på tværs af stillinger

2. Fastlægge kønsneutrale lønkriterier

Virksomheder skal beskrive, hvilke objektive, kønsneutrale kriterier der bruges til at fastsætte løn – fx uddannelse, erfaring, anciennitet, resultater, ansvarsniveau eller markedssituation.

Det bliver ikke nok at sige “vi vurderer det samlet” – I skal kunne forklare, hvorfor to medarbejdere i samme jobniveau får forskellig løn.

3. Oplyse lønspænd ved rekruttering

Fremover skal kandidater kende startløn eller løninterval for en stilling – enten i jobopslaget eller senest inden første samtale. Samtidig bliver det forbudt at spørge til kandidatens nuværende eller tidligere løn (Dansk Erhverv).

Det kommer til at ændre mange virksomheders rekrutteringspraksis og stiller nye krav til dialogen mellem HR, økonomi og de ansættende ledere.

4. Give medarbejdere adgang til lønoplysninger

Medarbejdere får ret til at få oplyst deres egen løn og gennemsnitslønnen for en gruppe af medarbejdere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi – opdelt på køn.

Det kræver, at I:

• kan trække valide data fra jeres løn- og HR-systemer
• har defineret de jobkategorier, som medarbejderne kan sammenligne sig med
• har en plan for, hvordan I kommunikerer lørdag aften-spørgsmålet: “Hvorfor tjener jeg mindre end…?”

For mange virksomheder vil det også kræve, at løndata samles ét sted og håndteres digitalt, så både rapportering og medarbejderindsigt kan ske struktureret og sikkert.

5. Udarbejde lønredegørelser og evt. fælles lønvurderinger

Virksomheder med mindst 100 medarbejdere skal løbende rapportere om lønforskelle mellem mænd og kvinder. For de største virksomheder bliver det et årligt krav.

Lønredegørelsen skal som minimum kunne vise:

• gennemsnitlig løn for mænd og kvinder i hver jobkategori
• medianløn for mænd og kvinder i hver jobkategori
• hvilke lønkomponenter der indgår (fx bonus, tillæg, pension)
• fordelingen af mænd og kvinder i de forskellige jobkategorier

Hvis der viser sig uforklarede lønforskelle over en vis grænse – som hovedregel mere end 5 % – får virksomheden pligt til at handle. Det kan betyde, at:

• der skal gennemføres en fælles lønvurdering sammen med medarbejderrepræsentanter
• I skal udarbejde en plan for, hvordan lønforskellen skal reduceres
• I skal kunne dokumentere over for myndighederne, hvad der er gjort, og hvilke resultater det har givet

I Danmark forventes tilsynet at blive forankret hos eksisterende myndigheder på ligebehandlings- og arbejdsmiljøområdet. Kort sagt: Løn bliver ikke kun et bilag til budgettet, men også et dokument, I skal kunne stå på mål for – både internt og eksternt.

Hvad betyder det for HR og ledelse?

Direktivet er ikke kun en juridisk disciplin – det er også et kultur- og ledelsestema. Løngennemsigtighed kommer til at påvirke:

• hvordan I taler om løn på arbejdspladsen
• hvordan ledere begrunder løn over for medarbejdere
• hvordan medarbejdere oplever retfærdighed og tillid

Og i kandidatanalysen ser vi, at løn ér det vigtigste, når danskerne ser efter nyt job. Det betyder altså noget!

For HR betyder det, at løn ikke længere kan håndteres i et lukket rum mellem leder og én medarbejder ad gangen. Der skal være en rød tråd fra strategi, over lønpolitik og jobarkitektur, til den konkrete dialog i MUS-samtalen.

Samtidig skærpes dokumentationskravene: I skal kunne vise, hvordan løn fastsættes, hvordan løndata indsamles og opdateres, og hvordan medarbejdere får adgang til oplysningerne. Det stiller nye krav til både HR-processer, lønsystemer og ledernes kompetencer i at tale om løn på en åben og tryg måde.

Hvad betyder det for rekruttering og employer branding?

Kravet om at oplyse lønspænd i jobopslag og rekruttering vil ændre spillet for mange virksomheder. Hvor nogle har været tilbageholdende med lønoplysninger, bliver det nu et krav.

Det kan faktisk blive en fordel for jer, hvis I arbejder strategisk med det:

• Stillingsopslag med tydelige lønspænd opleves ofte som mere transparente og attraktive af kandidaterne.
• En klar lønstruktur kan understøtte jeres employer brand som en ordentlig og professionel arbejdsplads.
• God forberedelse gør ledere mere trygge i lønforhandlingerne – især når lønspændet allerede står sort på hvidt.

Løngennemsigtighed skal derfor tænkes ind i jeres samlede rekrutteringsstrategi: fra jobprofil og opslag til samtale, tilbud og onboarding.

Hvad kan I gøre allerede nu?

Selvom lovgivningen først træder i kraft i 2026, er det en god idé at komme i gang nu. Mange virksomheder har et stykke vej fra “sådan plejer vi at gøre” til “sådan kan vi dokumentere, at vi gør”.

Fem konkrete skridt, I kan tage nu

1. Få overblik over jeres nuværende lønstruktur.
   Hvor er der store forskelle på tværs af køn, job og afdelinger? Hvor er begrundelserne tydelige – og hvor er de mere “mavefornemmelse”? Brug gerne simple nøgletal som gennemsnit og medianløn for at få det første overblik.
2. Definér jobkategorier og jobfamilier.
   Start med de største grupper af medarbejdere, hvor effekten og gennemsigtighedsbehovet er størst. Det gør det lettere senere at rapportere og forklare lønforskelle på en fair og forståelig måde.
3. Formuler kønsneutrale lønkriterier.
   Beskriv, hvad der typisk udløser et lønhop, et højere niveau eller et tillæg – og skriv det ned i et sprog, som medarbejdere forstår. Sørg for, at kriterierne kan bruges i praksis og ikke bare på papiret.
4. Forbered jeres rekrutteringsproces.
   Hvordan vil I fremover angive lønspænd i jobopslag? Hvordan skal ansættende ledere tale om løn, når de ikke længere må spørge til kandidatens nuværende løn? Og hvordan sikrer I, at rekruttering og løn hænger sammen med den øvrige lønstruktur?
5. Klæd ledere og HR-partnere på.
   Ledere bliver frontfigurer i dialogen om løn. Overvej træning eller sparring, så de kan forklare både struktur, principper og konkrete valg – også når medarbejderen er kritisk eller undrende.

Derudover kan I med fordel:

• gennemføre en første, simpel analyse af jeres egne løndata for at se, om der allerede nu er mønstre, der bør undersøges nærmere
• vurdere, om jeres nuværende HR- og lønsystemer kan håndtere de kommende krav til rapportering, dokumentation og indsigt – eller om der skal opgraderes

Hvordan kan vi hjælpe?

Hos Konsulenthuset ballisager arbejder vi hver dag med at understøtte hele medarbejderrejsen – fra rekruttering og onboarding til udvikling, afskedigelser og outplacement. Løngennemsigtighedsdirektivet kommer til at påvirke flere led i den rejse.

Vi hjælper bl.a. virksomheder med:

• at koble HR- og lønstruktur til forretningsstrategien
• at designe gennemsigtige rekrutterings- og lønprocesser
• at ruste ledere til nye dialoger om løn, retfærdighed og forventninger

Er I klar til løngennemsigtighed i 2026? Ellers hjælper vi jer gerne i mål.