Jobsøgning på Facebook: 6 gode råd og 101 Facebookgrupper

Af |2019-05-15T09:43:51+01:0014 marts, 2019|
Læsetid: 13 min.

Bruger du Facebook aktivt i din jobsøgning? Det synes vi helt sikkert, at du skal, for der er viden at hente, netværk at skabe og jobs at få. Vi giver dig her vores 6 bedste råd om, hvordan du bruger Facebook i din jobsøgning, og hele 101 eksempler på Facebookgrupper, som er guf for jobsøgere, der vil sætte turbo på jobsøgningen. Vil du det?

Læserservice: Hop fluks til de famøse 101 stk. Facebookgrupper:

Det kan godt være, at LinkedIn er verdens største professionelle netværk, men Facebook er verdens største sociale netværk. Én stor markedsplads med forbindelser på kryds og tværs. Et eldorado af relevante informationer set med jobsøgerbriller.

Det bedste af det hele er, at du kan begynde din jobsøgning på Facebook med det samme. Men det er ikke den eneste gode nyhed. Facebook er nu også den 4. mest brugte rekrutteringskanal i både det offentlige og private ifølge vores Rekrutteringsanalyse fra 2018. Så det er bare om at gribe til tasterne og indlede jobjagten. Men pas på, at Facebook ikke bliver en sovepude i din jobsøgning. Vores adfærd og tid på de sociale medier kan hurtigt blive en ”tidsrøver”.

”Jamen, Facebook er jo mit personlige netværk”

Underforstået, at man ikke kan involvere sit private netværk i sin jobsøgning. Den opfattelse støder vi på i ny og næ, men vi vil gerne udfordre den med følgende to simple pointer:

  • Hele 80% af os danskere benytter Facebook – dvs. 3,7 mio. mænd og kvinder 
    De tal gør Facebook til en relevant jobsøgerkanal af den simple årsag, at din målgruppe er der (Kilde: Facebooks annoncemodul): Dit personlige netværk, dine venners netværk og potentielle arbejdsgivere, som alle besidder hver deres job i vidt forskellige brancher.

  • Tættere og mere uformelle relationer på Facebook
    Måske du også har en mere uformel relation og hyppigere kontakt til flere af dine facebookvenner end adskillige af dine LinkedInforbindelser – så hvorfor skulle dine venner på Facebook ikke være villige til at hjælpe dig med din jobsituation?

Nu til de gode råd om, hvordan du kan bruge Facebook som jobsøgningsværktøj.

1. Lav et opslag til dit netværk

Vores råd numero uno: Udnyt, at du har et personligt netværk på Facebook, som kender dig godt, og som helt sikkert vil hjælpe dig, hvis det kan. Husk, ingen kan hjælpe dig, hvis du holder det hemmeligt, at du søger job. Så:

Informér om din situation og bed om hjælp.

Hele præmissen for jobsøgning på Facebook handler om, at du aktiverer dit personlige netværk.

  • Facebookfakta: Vidste du, at 63% af os danskere bruger Facebook flere gange om dagen? (Kilde: DR’s rapport om Medieudviklingen 2018). Ja, det er ret mange. Det er bare om at udnytte denne aktivitet og komme ud over stepperne eller rettere til tasterne og informere og engagere dit netværk på Facebook.

Tip: Husk Dunbar-tallet

150 venner. Det er antallet af venner og venskaber, vi er i stand til eller magter at have en reel relation til. Tallet fandt den britiske antropolog, Robin Dunbar, frem til i slut 80’erne, og efter at have undersøgt tallet igen i en SoMe-kontekst i 2016, er konklusionen den samme (Se Dunbars studie her). Han siger i den forbindelse, at ”de 150 faktisk varierer individuelt fra cirka 100 til cirka 200 for de mest sociale af os”. Så start med at finde dine 150 tætteste venner og udvid derefter.

Du kan ikke vide, hvilke af dine venner på Facebook, der ’kender én, der kender én’, der godt kunne bruge sådan en som dig. Dertil kommer, at det vil være toppen, hvis nogle i dit netværk vil og kan gøre noget aktivt for dig:

  • Kan du blive anbefalet af en, som allerede har foden inden for i en virksomhed?

  • Kan en person i dit netværk lægge et godt ord ind for dig?

Arbejdsgiverne gør det også

Brugen af netværk går begge veje. Arbejdsgiverne bruger også deres digitale (og analoge) netværk til at finde egnede kandidater. I vores Rekrutteringsanalyse (2018) svarede arbejdsgiverne, at de gjorde flg. sidst, de havde en jobåbning:

  • ”Jeg spurgte mine kollegaer, om de kendte nogen.” (51%)

  • ”Jeg satte jobmuligheden i cirkulation via mit digitale netværk (f.eks. sociale medier).” (47%)

  • ”En person i mit netværk præsenterede mig for en kandidat, der var interessant.” (23%)

Der er faktisk også den mulighed, hvis du har oprettet en virksomhedsside, at du kan være så kreativ at lave annoncer og målrette dem til specifikke målgrupper. Vi anbefaler, at du tager de helt skarpe kommunikationsbriller på og laver et interessant koncept for din henvendelse.

Vil du være kreativ?

Der er heldigvis ikke én opskrift på en god jobsøgningskampagne på Facebook. Vi har fundet nogle eksempler på, hvordan andre har grebet opgaven an – klik på spørgsmålene og wupti, du kommer videre til artiklerne:

Inkluderer dit opslag et billede, en video, en GIF eller noget helt fjerde? Så øger du med stor sandsynlighed chancen for, at nogle nærstuderer dit opslag i feedet. En skvis humor kan tit anbefales – se Aidin og hans video, der er fyldt med en god portion humor og personlighed, her.

2. Skriv en Messenger-besked til dit netværk

Der er ikke en fast opskrift på, hvordan du skal gribe din jobsøgning an, men du kan ty til både et opslag, som rammer vilkårligt ud i dit netværk, og du kan skrive en privat Facebookmail til de personer, som du tænker kan hjælpe dig, og som vil holde øjne og ører åbne for dig.

Fortæl, hvad du kan og vil

Det er langt fra alle, der ved præcis, hvad du kan, og hvad du har lyst til at arbejde med. Et opslag, hvor du annoncerer, at du er jobsøgende og har brug for et ekstra sæt øjne og ører, kan give svar på flg. spørgsmål:

  • Hvad er din baggrund (uddannelse, erhvervserfaring)?

  • Hvad vil du gerne beskæftige dig med (og evt. hvor i landet)?

  • Evt.: Hvem ønsker du at komme i kontakt med (virksomheder, branche)?

Spørgsmålene har du måske allerede stillet dig selv i udviklingen af din elevatortale? Den kan inspirere dig til dit opslag på Facebook eller en privat besked.

  • Elevatortalen er en kort præsentation af dig, der rummer en beskrivelse af, hvad du kan, hvilken værdi du kan skabe og hvor (branche, virksomhedstype, geografi). Vi har skrevet om elevatortalen her.

Råd bliver bare lidt mere håndgribelige med et godt (tekst)eksempel. Så her kommer et, som du kan gøre til dit eget:

Hej X.
Hvordan går det? (…)

Jeg er lige nu imellem jobs, og jeg vil rigtig gerne arbejde som x (indsæt jobfunktions/titel) – jeg kan bl.a. bidrage med x og y værdi. Jeg har tidligere arbejdet i x industri/branche, og det vil jeg gerne igen. Så hvis du hører om noget, er jeg meget interesseret. Gerne i KBH/Sjælland (indsæt geografi).

Kaster du dig ud i jobsøgningen og formidler til dit personlige netværk, at du søger job, så stiller du dig til rådighed for heldet.

3. Undersøg potentielle arbejdsgivere – og følg dem

Når du falder over interessante virksomheder på LinkedIn, via Jobindex’ arkivfunktion eller andetsteds, bør du altid holde øje med deres facebookside. Mange virksomheder bruger deres facebookside til at vise, hvem de er ”bag kulisserne”. Informationerne og historierne kan klæde dig lidt bedre på til en jobsamtale, når du ringer uopfordret til virksomheden, eller du pludselig møder en interessant person fra virksomheden – typisk sker det, når du mindst venter det.

Følger du en virksomhed, kan du slå funktionen ”Notifikationer” til, så du får nys om, når virksomhederne laver opslag og fx annoncerer eventuelle jobåbninger. 31% af virksomhederne formidler deres ledige stillinger på virksomhedens facebookprofil (Rekrutteringsanalysen 2018).

  • Har du styr på dit digitale brand? Ligesom du holder øje med virksomhederne, tjekker virksomhederne også dig ud på Google (45%), LinkedIn (67%) og Facebook (43%, Rekrutteringsanalysen 2016), når du ansøger til en stilling. Hvilke af dine personlige sider, vil du vise frem til en kommende arbejdsgiver? Og skal arbejdsgiverne kunne se feriebilleder fra Kos og Lloret de Mar, julefrokoster og delinger af skøre videoer og jokes? Vi anbefaler, at du håndterer dit digitale brand med omtanke.

4. Brug Facebooks ”Jobs”-funktion

På Facebook kan du nu søge på jobs, fx i nærheden af dig. Med Facebooks nye jobs-funktion kan du angive din ønskede lokalitet og definere en radius indenfor hvilken, du vil se jobs. Du skal samtidig angive, om du er interesseret i fuldtid, deltid, praktik osv.

Du kan vælge mellem flere typer af virksomheder, fx konsulentvirksomheder, lokale virksomheder, softwarevirksomheder, industrivirksomheder m.fl. Hop til den nye job-funktion her.

Facebook Jobøsgning

I skrivende stund søger virksomheder lidt af hvert (her baseret på en søgning efter jobs i hovedstadsområdet på fuldtid):

  • Grafiker/layouter
  • Kok
  • Bookkeeping Assistent
  • Caravanmekaniker
  • Account Manager
  • Videnskabelig assistent med interesse for økonomi
  • UX designer
  • Salgsassistent
  • Sound Designer
  • Tømrere
  • og en radiograf m.fl.

Husk at indsnævre din søgning ved evt. at vælge, hvilken branche der er relevant for dig.

5. Deltag i debatten i faglige grupper – og styrk din uopfordrede jobsøgning

Og kom tættere på dit næste job. På Facebook findes der et væld af interessegrupper, du kan være en del af – fx fangrupper og sociale fællesskaber eller grupper mere specialiserede fælles interesser. Ved at være med i faglige grupper kan du få:

  • Indsigt i fagfællers strategiske fokus.

  • En idé om, hvilke arbejdsopgaver der fylder.

  • Viden om, hvilke faglige udfordringer dine fagfæller har (og som du måske kan være løsningen på?).

Og fællesnævneren for det konkrete udbytte? Ja, det er inspiration, der kan styrke din (uopfordrede) jobsøgning. Så tilmeld dig og brug de forskellige fora på Facebook til at researche. Vi vil samtidig anbefale dig at connecte med interessante fagfæller på LinkedIn, som du er støder på i faglige grupper på Facebook.

Sådan kommer du godt i gang: Søg på ord, der har relevans for din jobsituation og/eller faglighed. Og brug interessegruppernes debatter til at blive klogere på din faglighed og få gang i din uopfordrede jobsøgning.

Vi har fundet et udpluk af faggrupper på Facebook – hop til listen her. Den gemmer sig også lidt længere nede.

Arbejdsopgaver i faglige grupper 

Du kan også finde arbejdsopgaver i interessegrupper på Facebook. ”Freelancere og arbejdsgivere i mediebranchen” (33.000+ medlemmer) er et eksempel på en gruppe, hvor jobs og opgaver bliver annonceret. Der findes faktisk et hav af grupper for dig, der er freelancer, iværksætter eller hug på at blive selvstændig – smut til vores liste her. Du støder også på den ved at læse videre.

6. Join jobgrupper – og find dit næste job

Facebook bugner af grupper, hvor job søges og tilbydes.

Jobfisk.dk har lavet denne fremragende samling af jobgrupper fordelt i hele landet – klik på grupperne og følg eller søg om medlemsskab i dem, der er relevante for dig:

Nordjylland

Midtjylland

Sønderjylland

Fyn

Sjælland og København

Bornholm

  • Job på Bornholm: 5.700 medlemmer – mangler du en ny ansat, eller står du uden arbejde? Så er dette stedet, som samler alle jobs og jobsøgere på Bornholm.

Hele landet – et udpluk

  • Job nu og her!: 15.100 medlemmer – i billeder under albums kan du slå din profil op som jobsøgende eller stillingsopslag, hvis du er arbejdsgiver.Jobsøgende i Danmark: 800 medlemmer – oprettet af Nyledige.dk og Ugebrev for Ledige. Formålet er at skabe et miljø til dig, der gerne vil finde arbejde, dig, der søger nye udfordringer, og dig, der har jobåbninger, du gerne vil annoncere.
  • ARBEJDE800 medlemmer – for alle, der gerne vil have hjælp til en jobansøgning eller kender nogle, der søger et job eller en medarbejder
  • Jobsøgende: Kender du nogen som søger eller mangler arbejdskraft: 16.700 medlemmer – i gruppen hjælper man hinanden med at finde job, og der informeres desuden om jobs, både fast, deltid eller småjobs
  • ARBEJDE * LEDIGE JOBS * STILLINGER */JOBSØGENDE * JOBANSØGNINGER * CV’ER: 76.000 medlemmer – i gruppen hjælper man hinanden med at finde job, og der informeres desuden om jobs, både fast, deltid eller småjobs 
  • Job søges eller mangler du ny medarbejder: 27.100 medlemmer –åben gruppe for ALLE, der søger arbejde, og som mangler medarbejdere
  • Ledige job: 24.600 medlemmer –for ledige og arbejdsgivere, som enten søger job, eller tilbyder ordinært arbejde
  • Medarbejder søges: 44.700 medlemmer – formålet med gruppen er, at skabe kontakt mellem virksomhed og medarbejder
Kilde: Jobfisk.dk

Jobgrupper opdelt efter brancher

Jobfisk.dk har også lavet denne fremragende samling af jobgrupper fordelt efter brancher:

It

Mad

  • Bager og Konditor jobside: 1100 medlemmer – her kan du søge et job som bager eller konditor – enten som svend eller lærling. Hvis du er en virksomhed, kan du bruge siden til at fortælle om ledige stillinger i din virksomhed – enten som svend, mestersvend, lærling eller lignende.
  • Kokke og tjenere:200 medlemmer – for kokke og tjenere, der søger job, information, og andet inden for kokkefaget
  • JOB FOR KOKKE I DK:3200 medlemmer – kun for jobsøgning og jobformidling i kokkebranchen

Industri og håndværk

Transport

  • Chauffør Job: 400 medlemmer – kun til jobannoncer, som søger en chauffør, herunder ledige stillinger fra diverse jobportaler og vognmænd
  • Chauffør job: 4700 medlemmer – annoncer for ledige stillinger indenfor transport og lager
  • Chaufførjob søges/vognmænd søger chauffør: 600 medlemmer – her kan chauffør samt vognmænd ligge jobopslag op
  • Lastbilchauffør: 900 medlemmer – stedet, hvor chauffører og vognmænd samt disponenter (speditører) kan mødes, som ønsker at holde sig opdateret med transportbranchen. Her er man også meget velkommen til at bruge gruppen til jobsøgning, og vognmænd kan søge chauffører, disponenter osv.

Undervisning

 Landbrug

  • Job i landbruget: 5000 medlemmer – for personer, som søger job i landbruget eller praktik/elevplads – både for jobsøger og arbejdsgiver
  • Hestejobs: 9900 medlemmer – gruppe til at søge eller tilbyde job i hestebranchen
  • Praktikplads/Job i Landbruget: 9200 medlemmer – søger du praktikplads, job eller medarbejdere i landbruget, så kan der slås jobannoncer op her https://www.facebook.com/groups/914621475228020/
  • Jobs med dyr: 5400 medlemmer – denne gruppe er i samarbejde med Zoocentral.dk oprettet med henblik på at opslå alle lønnede stillinger til både faglærte og elever fra alle tre dyrepasserspecialer, dyrepasserassistenter, veterinærsygeplejersker m.m.

Event og underholdning

  • Job i musikbranchen: 1800 medlemmer – oprettet for at give hinanden tip ang. jobs og praktikophold inden for musikbranchen
  • Job & Praktik i Eventbranchen DK: 200 medlemmer – alle kan dele jobopslag, praktikpladser, spændende artikler og andet, som omhandler eventbranchen

Service

Jobgrupper for fleksjobbere 

  • Ledige fleksjob i hele Danmark: 4200 medlemmer –oprettet med det formål at skabe gode relationer, arbejdsgiver og fleksjobber imellem
  • Fleksjobber og arbejdsgiver: 4200 medlemmer – lukket gruppe for fleksjobbere
  • Flexjobber: 4200 medlemmer – for alle, der gerne vil have hjælp til en jobansøgning eller kender nogle, der søger et job eller en medarbejder
Kilde: Jobfisk.dk
image_printUdskriv eller gem som PDF