Aldringsforsker: ”Absolut en fordel at have erfaring – hvis erfaringen er opdateret og relevant.”

Vi bliver ældre og ældre – faktisk ét helt år for hvert 4. år, der går. Nu, og det næste årti, vil de 50-59-årige være den største arbejdsgruppe på arbejdsmarkedet (Kilde: Danmarks Statistik).Og hvis vi skal regne med Folketingets tilbagetrækningsreform, går vi først på pension som 72-årige i 2050. Derfor er og bliver det kun vigtigere at forstå, hvilken værdi og hvilke kompetencer, der ligger i at være senior og erfaren på arbejdsmarkedet.

Og hvem er bedre at spørge end en mand, der har beskæftiget sig med ”aldring ”og seniorer i 30 år? Det har vi i hvert fald gjort. Vi har taget en snak med Henning Kirk, aldringsforsker og oplægsholder på vores seniorspecialistkursus for jobrådgivere, for at blive klogere på aldringsbegrebet samt værdien af erfaring og seniorkompetencer. Og som ekstra bonus fortæller Henning også, hvorfor børn altid vinder i memory – og hvorfor tidligere Statsminister, Jens Otto Krag, var så dygtig en diplomat, at han blev brugt af både venner og fjender under den kolde krig.

Hvad vil det egentlig sige at blive ældre (eller at “aldre”)?

Den medicinske forklaring på aldring er jo, at aldring er den individuelle, gruppevise eller befolkningsmæssige konsekvens af, at tiden går – negativt ved at vores “biologiske maskine” slides. For slitagen kan (som påpeget af Aristoteles) ikke stoppes. Slitagen betyder, at der kan opstå fejl i molekyler, celler, væv og organer (inkl. hjernen).

Heldigvis kan vi langt op i årene ”reparere fejlene”. Men også fejlretningen er maskineri, der slides. Derfor lever vi ikke for evigt.

Den positive side af aldring er, at vi har mulighed for at opbygge viden, håndelag, ekspertise, erfaring og menneskelige og sociale kompetencer – altså det, jeg kalder seniorkompetencer.

Blå bog: Henning Kirk

Erfaring er et af de stærkeste kort, som seniorer har på hånden.
Men hvordan skal erfaringsbegrebet forstås?

Erfaring er det, vi oplever og erhverver os under livets rejse (ordet stammer fra det tyske ord, fahren – Erfahrung).

Vi opbygger viden og udvikler håndelag. Og ved at bruge disse egenskaber og færdigheder, og øver, træner, udvikler og vedligeholder, opnår vi – erfaring.

Og er det en fordel at have meget erfaring?

Erfaring kan bruges af os selv, af kollegerne, virksomheden, samfundet.

Erfaringer er grundlaget for menneskets og menneskehedens udvikling – kulturhistorie, vækst og velstand. Men den enkeltes erfaring skal næres, fornyes, opdateres – så den ikke bliver “en billet til et tog, der ér kørt”.

Det er absolut en fordel at have erfaring – hvis den er opdateret og relevant.

”Seniorer er gode til at lære nyt,
hvis de har vedligeholdt evnen til at lære.
Og de kan lære nyt i hurtigt tempo,
når det er inden for deres erfaringsområde.”

– Henning Kirk, Aldringsforsker

Du nævner i dit oplæg også, at erfaring kan bruges som et godt ”udelukkelsesredskab”, fordi man kan bruge erfaringen til at konkludere, hvad der ikke virker : Kan du give et eksempel på det?

Ja, det kan jeg. I vores aldringsforskning (red. på Gerontologisk Institut) brugte vi en gruppe af bedagede forskere inden for forskellige aspekter af aldringsforskningen. Det var ikke altid, at de kunne fortælle os i hvilken retning, vi burde gå. Men de havde ofte en klar idé om, hvad vi ikke skulle gøre.

Og det hjalp os til at se retningen. Måske fordi deres erfaring rummede eksempler på projekter, der IKKE gav udbytte. Der er forskel på at finde en retning og så at vide præcis, hvad man skal gøre i en given situation.

Og det vigtigste erfaringsspørgsmål: Hvorfor vinder børn altid over voksne i memory?

Ved memory er erfaring ikke nogen hjælp. Men børn er gode til at huske både volapyk og “ligegyldige mønstre”. De har enorm kapacitet til hurtig indlæring af store mængder af ligegyldig viden.

Vi voksne derimod skal se en mening – ud fra vores viden og erfaring. Børnenes hjerne “lateraliserer” – de bruger typisk den ene hjernehalvdel til opgaveløsningen. Vi voksne bruger bilateralisering, som er den erfaringsbaserede indlæring, hvor flere områder af hjernen samarbejder om processen.

Baggrund: Seniorspecialist-kursus for jobrådgivere

I februar og marts afholder vi to 2-dageskurser for jobrådgivere, der ønsker at blive skarpere til at jobrådgive seniorer. Kurset består bl.a. af:

Hvilke 3 kompetencer er egentlig mest typiske for seniorer?

Erfaring, overblik og sociale kompetencer (empati).

Hvilke betingelser skal være til stede for, at den enkelte har udviklet stærke seniorkompetencer?

Seniorkompetencer forudsætter uddannelse, udvikling, viden og erfaring – år på bagen, om man vil. Og at hjernen og hele kroppen er i form (kredsløb, stresskontrol osv.)

Du nævner også, at vi én gang for alle skal dræbe myten om, at indlæring er forbeholdt de unge – kan du uddybe det?

Seniorer er gode til at lære nyt, hvis de har vedligeholdt evnen til at lære. Og de kan lære nyt i hurtigt tempo, når det er inden for deres erfaringsområde.

Og hvordan kan man så fremme sin indlæring som senior?

Man kan sørge for at holde sig orienteret og opdateret. Sørge for, at man nærmer sig indlæringsstoffet alsidigt og på en måde, der tilfredsstiller nysgerrigheden.

Nysgerrigheden er drivkraften.

Det er vigtigt, at man “gøder jorden for”, at nogen stiller krav til ens erfaring, at man bliver holdt til ilden. F.eks. når unge konsulenter efterspørger ens viden, og man får et praj om, hvad yngre voksne synes er vigtigt at spørge om.

”Den enkeltes erfaring skal næres,
fornyes og opdateres, så den ikke bliver
en billet til et tog, der ér kørt.”

– Henning Kirk, Aldringsforsker

Hvad er det værste, man kan gøre som jobsøgende senior – set fra en forskers perspektiv?

At man ikke har sørget for at forny sin viden, så den er forældet, og erfaringen derfor ikke længere kan bruges.

Og det bedste?

At man kan anskueliggøre, at ens erfaring er relevant for jobbet, at man er omstillingsparat – og frem for alt at man er nysgerrig. Nysgerrigheden må aldrig være stækket af mageligheden.

Og bonusspørgsmålet: Du nævnte vores tidligere statsminister, Jens Otto Krag, som et eksempel på én, der qua sin erfaring udviklede sig til en rigtig dygtig diplomat – så dygtig, at han blev brugt som budbringer mellem de to atommagter i den kolde krig.
Kan du uddybe det?

Han havde for det første en evne til at tænke både relativistisk, dialektisk og systematisk (red. begreber  fra Gene D. Cohen), dvs. han havde den politiske evne til at kunne se en problemstilling fra flere sider – herunder evnen til at kende andre politikeres begrundelser for at have en bestemt holdning til et spørgsmål.

Han udviklede i virkeligheden en evne til at forudsige forhandlingsscenariet, ligesom i skak: Hvad gør modstanderen, hvis jeg gør sådan. Og endnu vigtigere: hvad vil hans begrundelse for trækket være?