Hvad drømmer din seniormedarbejder om – altså i sit arbejdsliv?

Vi er kede af at sige det, men din seniormedarbejder drømmer nok om pension. Det viste Kandidatanalysen sidste år, hvor danskerne slet ikke var motiverede for at blive så længe på arbejdsmarkedet som Dansk Industri og skiftende regeringer lægger op til.

Men faktum er, at pensionsalderen bliver ved med at stige de kommende år, og det betyder flere seniorer på det danske arbejdsmarked. Så hvad ønsker seniorerne af deres sene arbejdsliv? Det har vi sat os for at undersøge i Kandidatanalysen 2021. Vi har bedt direktør Morten Ballisager om at kommentere på analysens resultater. Vi håber, at svarene kan hjælpe jer med at skabe de attraktive rammer, når jeres dygtige seniorer skal fastholdes.

I dette blogindlæg…

kommer vi nærmere ind på seniormedarbejdernes ønsker og motivation for at blive på arbejdsmarkedet. I Kandidatanalysen har vi defineret en seniormedarbejder til at være i alderen 50+. (Ja ja, vi ved godt, at det er unge seniorer, som vi arbejder med her).

Vi kigger naturligvis på seniorers krav generelt, men vi klemmer os også helt ned i detaljerne mellem det offentlige og det private, på tværs af uddannelsesniveauer, og vi kigger naturligvis også på, om mænd og kvinder har forskellige ønsker til deres seniorår på arbejdsmarkedet.

Så ville de faktisk nøjes med 2 ønsker. For nedgang i arbejdstid i den ene eller anden form kommer ind både på en første og en anden plads. 50% ønsker enten nedgang i den daglige arbejdstid eller mulighed for at arbejde mindre end 37 timer om ugen. På anden pladsen med 48% kommer flere fridage/seniordage.

Mænd og kvinder

Der er dog forskel mellem kvinder og mænd. 53% af kvinderne vægter flere fridage eller seniordage højere end mændene, der derimod hellere ser en nedgang i enten den daglige eller ugentlige arbejdstid.

Tredjepladsen handler dog ikke om mere fritid, men derimod om at blive anerkendt for sine erfaringer. Det gælder næsten ligeligt for både mænd og kvinder. Hele 35% vægter anerkendelsen, og der er langt ned til ønsker om både kompetenceudvikling, højere løn og ekstra indbetaling til pension, der alle ligger på 25% og nedefter.

Dog ønsker kvinderne i højere grad indflydelse på valg af arbejdsopgaver (24%) og videreudvikling af kompetencer og opgaver (24%) end mændene (hhv. 21% og 18%).

Ud fra tallene er Morten Ballisager da heller ikke i tvivl om, hvad han vil råde ledere og HR til at gøre i forhold til deres seniormedarbejdere.

“Tallene giver meget konkrete værktøjer til at fastholde dygtige og engagerede seniorer. Løsningen ligger lige for snuden af lederne: Samtaler med seniorerne, når de nærmer sig 60 år og vis dem, at I er klar til at give fleksible arbejdstider, der passer til et liv med mere fritid og otium,” fortæller Morten Ballisager

Så hvad betyder det for jer, der har muligheden for at sætte rammerne i virksomhederne?

1) På sin vis er seniorerne ikke anderledes end resten af jeres ansatte, der også i stigende grad ønsker fleksibilitet i deres arbejdsliv.

Men hvor det for yngre målgrupper, der pludselig bliver ramt af barnets første sygedag, giver de ældre medarbejderes ønsker til fleksibilitet mulighed for, at man kan planlægge omkring det. Måske kan flere seniorer deles om den samme stilling, eller nogle af arbejdsopgaverne uddelegeres.

2) Anerkendelse af erfaring kommer naturligt, når medarbejdere er dygtige, og deres bidrag opleves som relevante. Vis som ledere, at I værdsætter deres erfaringer.

Det kan dog være en hårfin grænse mellem at trække på erfaringer og ikke blive alt for tilbageskuende, ift. hvor virkeligheden er i dag. Det kan bl.a. gøres ved at insistere på, at jeres seniorer fortsat skal udvikle deres kompetencer og sætte dem til udvikling af nye projekter i samarbejde med yngre kræfter.

En tredje ting, der springer i øjnene, når vi tygger i tallene, er, at de ansatte seniorers uddannelsesniveau har noget at sige om deres præferencer.

Vi skelner her mellem seniorer, der er ufaglærte, har en erhvervs- eller håndværkeruddannelse, kort eller mellemlang uddannelse (2-4½års uddannelse) eller en længerevarende uddannelse (5+ år).

Kigger vi på ønsket om at gå ned i tid eller arbejde færre end 37 timer om ugen, så er det noget seniormedarbejdere med en længerevarende uddannelse vægter højere med 58%, end seniormedarbejdere med en erhvervs- eller håndværkeruddannelse (48%).

Det forekommer overraskende, når man ser på den store debat, der har været omkring ”Arne”-pensionen – men kan også tages som udtryk for, at forliget omkring Arne-pensionen har opfyldt det behov.

Ufaglærte seniorer er mere positive for at få ekstra indbetaling til pension. Det er altså noget, der ville kunne motivere denne gruppe til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Til gengæld vægter de højtuddannede indflydelse på valg af arbejdsopgaver og videreudvikling af egne kompetencer langt højere end ufaglærte seniorer og ansatte med erhvervs- og håndværkeruddannelse.

Morten Ballisager minder dog om, at verden ikke er sort og hvid.

“De akademiske seniorer er oftest mere optaget af frihed, selvstændighed og indflydelse. Det gør sig også gældende her. Men en ting er tal og statistik – en anden ting er individuelle præferencer. Og derfor vil jeg da anbefale, at man organiserer individuelle seniorsamtaler på den enkelte arbejdsplads.” uddyber Morten Ballisager.