Danskernes drømmeleder er kvinde, ung og akademisk

Ny analyse viser, at unge, kvindelige akademikere er danskernes leder-favorit. Men det er bestemt ikke den gruppe, der fylder mest blandt danske ledere. Danskernes holdning bør være en anledning til, at topledelser og rekrutteringseksperter reviderer forestillingen om, hvad de bedste ledere er lavet af. 

Der er mange meninger om, hvad god ledelse er, og hvem der er de dygtige chefer. Det er fortsat modne mænd, der dominerer ledelsesgangene i mange danske virksomheder. Men hvad mener danskerne ude på arbejdsmarkedet egentlig om deres nærmeste leder?  

Hos Konsulenthuset ballisager har vi gennemført Kandidatanalysen 2022 med analysehuset Voxmeter. 1.500 danskere mellem 18 og 65 år har svaret på 20 spørgsmål om deres præferencer i arbejdslivet – herunder er danskerne blevet bedt om at vurdere deres leder.  

Kvinder og unge ledere er topscorer     

Kandidatanalysen 2022 viser, at kvinder og unge ledere scorer de bedste karakterer. 54 procent af de kvindelige ledere bliver ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’ bedømt som dygtige. For mænd er det tilsvarende 48 procent. Både mænd og kvinder vurderer kvindelige ledere som dygtigere end mandlige ledere.  

Analysen viser, at kvinder er underrepræsenterede indenfor ledelse, idet 4 ud af 10 ledere er kvinder. Det er en vækst på godt 2 procent siden 2020. I den offentlig sektor er der flere kvindelige ledere, end der er i den private sektor. 

Dykker man ned i Kandidatanalysens tal, viser det sig også, at unge ledere bliver vurderet til at være de dygtigste. 59 procent af de 18-34-årige ledere bliver ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’ bedømt som dygtige. Det falder til 50 procent blandt de 35-49-årige ledere, og den laveste vurdering af lederes dygtighed finder vi blandt de 50+-årige ledere.  

– Det er meget interessant, at det er den atypiske lederprofil, der performer allerbedst. Vores data viser, at danskerne giver den unge og den kvindelige leder de bedste karakterer. Det giver et ordentligt dask til den dominerende forestilling om, hvad de bedste ledere er lavet af. For her må vi jo nok erkende, at de modne mænd stadigvæk fylder langt mere på ledelsesgangene, uddyber Morten Ballisager. 

Akademikerne er de dygtigste ledere 

Tallene viser også, at lederne med akademikerbaggrund bliver vurderet som dygtigere end ledere, der ikke har en akademisk baggrund. Her viser tallene nemlig, at 58 procent af lederne med en akademisk uddannelse vurderes som dygtige ‘i høj grad’ eller ‘i meget høj grad’, mens det samme gælder for 45 procent af lederne med en ikke-akademisk baggrund. 

Det resultat overrasker Morten Ballisager, der alligevel giver et bud på, hvorfor det forholder sig sådan:  

– Det er jo ikke, fordi akademikerne får en lederuddannelse. Men jeg tror faktisk, at man som akademiker får en grundlæggende evne og træning i at navigere i forskellige holdninger og perspektiver. Man bliver så at sige forsinket overbevist. Det kan jo virke lidt nølende i en virkelighed, der kalder på hurtige beslutninger. Men i fht medarbejdere er der noget inkluderende, lyttende og involverende over, at man ikke er overbevist om, at man selv har den eneste rigtige vinkel på en sag. På den måde kan jeg forestille mig, at der bliver mere “albuerum” og selvbestemmelse i opgaveløsningen under en leder med akademiske baggrund. Og det kan være enormt involverende – hvilket er en lederkvalitet på den moderne arbejdsplads, siger han og uddyber:  

Det er vigtigt at understrege, at de datamæssige indsigter i Kandidatanalysen er fremskaffet ved simpelthen at spørge danskerne – det er med andre ord medarbejderne, der har ordet. Det betyder ret beset også, at vi ikke ved, om disse ledere, der scorer topkarakter i analysen, er dygtige ledere ud fra virksomhedens perspektiv, målsætninger og KPI’er.     

Sammenhæng mellem lederens evner og selvbestemmelse

Det er interessant at se på, hvem den gode leder er – men måske i endnu højere grad, hvad den gode leder gør. Når man dykker ned i tallene i Kandidatanalysen ser der ud til at være en sammenhæng mellem, hvor dygtig lederen vurderes at være, og hvor høj grad af selvbestemmelse medarbejderen oplever. Jo dygtigere lederen er, desto højere er graden af selvbestemmelse. 

Her vises andelen af dem, der har svaret, at deres leder ‘i høj grad’ eller ‘i meget høj grad’ er dygtig. 

– Topledelser og rekrutteringseksperter bliver nødt at justere kikkerten. Hvis de tror på, at ledelse dybest set handler om at løfte og motivere medarbejdere, så skal de tage denne analyse meget alvorligt – og begynde at kigge bredere, når de søger ledere, fastslår Morten Ballisager. 

Denne viden om danskernes præferencer til en dygtig leder er måske værd at have in mente, så du og dine kolleger i ledelsesteamet træffer jeres beslutninger på et oplyst grundlag og ikke ud fra formodninger, mavefornemmelser og meninger om, hvordan I bedst fastholder jeres medarbejdere og skaber en attraktiv arbejdsplads