Dårlig chef eller dygtig leder? Hvad siger danskerne om dem i 2021

I Kandidatanalysen 2021 har vi spurgt dem, som har skiftet job pga. chefen, hvad der gjorde chefen så ringe, at det var den eneste udvej. Generelt er vi bare nysgerrige på chefen, og vi har derfor også undersøgt, hvad der kendetegner den ’følgeværdige’ leder. 

Lige meget hvor vi er i karrierehierarkiet, har vi alle haft en chef – højst sandsynligt flere. Vi ved godt, hvor vigtigt det er for vores arbejdsliv, at samarbejdet med lederen spiller.

Der findes få følelser værre end at vågne op til endnu en arbejdsdag, man ikke orker. Det kan der selvfølgelig være mange grunde til, men en af de mest håbløse er dårlig ledelse. Det viser vores analyser gang på gang.

En ringe chef kan få det til at føles, som om du bliver spændt på arbejdsvognen som trækhest i stedet for at galoppere fremad i fuld fart og faglig udvikling.

Der findes selvfølgelig ikke nogen entydig opskrift på den perfekte chef, især fordi kravene varierer en smule mellem medarbejdernes alder og køn. Alligevel ser vi nogle tendenser, der går igen – både når vi snakker om gode og dårlige chefer.

Vi har (forhåbentlig) alle haft en leder, der virkelig forstod at motivere os. En chef der fylder inspirationstanken op og får hjulene til at dreje, så både medarbejder og virksomhed kører derudaf. Arbejdsopgaverne giver et kick, din personlige udvikling er i topdrift, og resultaterne taler for sig selv.

Vi har i Kandidatanalysen 2021 spurgt danskerne, hvad de vægter højest hos deres chef. Det kan være en kunst i sig selv at have gode lederegenskaber, men vi ser nogle tydelige tendenser i danskernes ønsker.

Næsten halvdelen har svaret, at det vigtigste, for at man har lyst til at arbejde for sin chef, er, at vedkommende er et positivt væsen. Hele 47% svarede faktisk dette.

0 % har valgt ‘et positivt væsen’ som den vigtigste kvalitet hos en leder

For at være helt ærlige, så var det ikke de svar, som vi selv havde tippet på. Især kommer det bag på os, at ønskede egenskaber som integritet og intelligens ikke kommer højere op på listen, men ud af ti muligheder for foretrukne lederegenskaber endte de på en sidsteplads med kun 17% af danskernes svar.

Men ved nærmere eftertanke giver det rigtig god mening. Årsagen ligger i et af vores mest fundamentale behov – anerkendelse – både faglig og personlig. Til at opfylde det behov spiller en leder af positivt væsen en vigtig rolle, og det er der flere lag i.

For det første trives alle mennesker bedst i god stemning, og lederen er i den grad med til at sætte den sociale tone på arbejdspladsen. Spreder lederen god energi, vil det selvfølgelig have en positiv indvirkning på medarbejderne.

For det andet er det motiverende med en leder, der ikke alene fokuserer på at gøre det gode endnu bedre, men som også ser muligheder. Selvfølgelig skal man også arbejde med det, som der kan gøres bedre, men i en hektisk hverdag er det måske let at glemme at rose og fejre succeserne. Det er en skam, for det giver energi og mod på mere, når man lykkes.

Her kan man drage en parallel til sportsverdenen, hvor elitesportsudøvere opnår ekstreme resultater gennem et konstant positivt mindset. Der ligger fokus på succes i egen udvikling frem for at holde fokus på manglerne. Hos elitesportsudøvere fokuserer man en stor del af træningen på at arbejde med udøverens styrker fremfor at kaste alt energien efter at forbedre svaghederne. Det er nemlig langt sværere og mere tidskrævende at optimere på ens svagheder, end det er at forbedre ens styrker markant.

En leder skal have øje for både styrker og svagheder i sin virksomhed og sine medarbejdere – og have fokus på at optimere begge dele. Det er helt centralt for lederens funktion, men ifølge Kandidatanalysen 2021 påvirkes medarbejdernes opfattelse af chefens lederegenskaber mest positivt af førstnævnte.

Se alle svarmuligheder og resultater i Kandidatanalysen 2021.

En topkvalitet hos en leder – set fra medarbejdernes synsvinkel – er altså at være et positivt væsen, men det er langt fra den eneste egenskab, det kræver for at sidde i førersædet. En chef skal kunne mere end at sprede god stemning og heppe på sine ansatte.

Lederjobbet indeholder mange problematikker og udfordringer. Lederen er nemlig ansat til at være tovholder på løsninger, og det er danskerne enige i.

Det kan vi se i Kandidatanalysen 2021 på andenpladsen over vigtige lederegenskaber. Her har vi ’evnen til at bevare overblikket på teamets vegne’. Det vægter især kvinderne højt, mens det for mænd er en anelse vigtigere, at chefen har god humor.

Der er også forskel på medarbejdernes ønsker alt efter, hvor gamle de er. Jo ældre medarbejdere bliver, jo vigtigere mener de, chefens personlige egenskaber er såsom god humor og positivitet.

De yngre medarbejdere i alderen 18-34 år er derimod mere interesserede i, at chefen udvikler dem, er intelligent og er en dygtig kommunikatør.

Det kan måske virke påfaldende, at de unge medarbejdere går mere op i sin egen udvikling end den generelle stemning på arbejdspladsen, men det er der faktisk en rigtig god grund til.

Det er ikke en egoistisk tankegang, men noget de unge ser som en nødvendighed. De unge bliver undervist i, at man hvert tredje år skal skifte job, og det tyder på, at det har sat sig fast. For dem handler det om aktivt at blive dygtigere for at kunne klare sig, og til det søger de en leder, der kan udvikle dem.

Det er en stor beslutning at sige sit job op. I Kandidatanalysen 2021 har vi spurgt ind til årsagen for jeres sidste jobskifte, og lå: ’utilfredshed med min chef’ i toppen af årsager. Heldigvis var vi klar med det følgende spørgsmål om, ’hvad der gjorde chefen så ringe, at du skiftede job”.

Resultatet? Hvis man decideret skiftede job pga. en dårlig chef, så var den hyppigste årsag til utilfredsheden, at chefen gjorde forskel på sine medarbejdere – altså havde favoritter. Hele 35% mente, at denne forskelsbehandling var uprofessionel og lig med dårligt lederskab.

Dykker man et niveau længere ned i tallene, bliver det tydeligt, at kvinder i højere grad end mændene reagerer på, at chefen har favoritter. For mændene har det større betydning, om chefens ord og handlinger hænger sammen.

Hvis vi kigger på medarbejdernes alder, så bliver de yngre medarbejdere lettere påvirket af chefens forskelsbehandling, end de ældre gør. Omvendt bliver ældre medarbejdere mere påvirket af, at chefens ord og handlinger ikke hænger sammen, end de yngre gør.

Se alle svarmuligheder og resultater i Kandidatanalysen 2021.

Nogenlunde lige fordelt ser alle aldersgrupper og køn det som et problem, hvis chefen mangler selvindsigt (33%) eller forståelse for medarbejdernes udfordringer (33%).

Den faglige interaktion mellem chef og medarbejder har altså stor betydning for medarbejderens opfattelse af lederskabet. Både når det kommer til at sætte sig i sine medarbejderes sko, men også i den faglige anerkendelse og inddragelse af medarbejderens kompetencer.

Hele 30% svarede, at ’chefen ikke tog mine synspunkter seriøst’. Af dem var langt de fleste unge medarbejdere i alderen 18-34 år, og flest af dem var mænd.

Men hvad ønsker lederen selv i sin faglige udvikling? Vi har spurgt en række ledere ind til, hvad de mener, kan rykke dem mest. Her scorede ’sparring med leder-kollega’ højest med 49% i svar.

Lige efter med 47% kommer ’sparring med egen leder’. Det er ikke nogen bemærkelsesværdig forskel – og så alligevel. Der er nemlig igen forskel på mændenes og kvindernes ønsker.

Mandlige ledere vil i højere grad sparre med ledergruppen, mens kvindelige ledere vil sparre med egen leder. Generelt ser lederne skeptisk på sparring med egen HR-funktion (8%).

Se alle svarmuligheder og resultater i Kandidatanalysen 2021.

Kandidatanalysen 2021 kan som nævnt ikke give skabelonen på den perfekte chef – men vi håber, at analysen giver indsigt og lidt at tænke over. Ledelse handler jo også om at turde tage de ubehagelige beslutninger for virksomhedens bedste, men i dagligdagen viser Kandidatanalysen, at man med fordel kan huske at holde fokus på det positive – det vil i hvert fald blive taget godt imod af de ansatte.

Læs også: Hvad drømmer din seniormedarbejder om – altså i sit arbejdsliv?