Hvordan har Covid-19 ændret jobmarkedet i 2020?

4 min. læsetid
05. november 2020

 

I denne artikel vil vi præsentere dig for en række nye data og tendenser indenfor arbejdsmarkedet, så du kan få et realistisk billede af jobsituationen i Danmark i 2020 efter Covid-19. Det viser sig, at jobsituationen slet ikke er så slem, som mange måske går og frygter.

 

Der kan være meget usikkerhed forbundet med at være jobsøger, og det gør sig særligt gældende i år, hvor arbejdsmarkedet har været påvirket af konsekvenserne af Covid-19.

Hos Jobindex oplever de dog, at der lige nu er det højeste antal jobannoncer i 12 år, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har kunnet offentliggøre, at der trods stigende ledighed i foråret nu er en tendens til, at ledigheden falder.

Du kan læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med rekruttering her.

 

Antallet af jobannoncer er på sit højeste siden 2008

Først og fremmest vil vi gerne afkræfte hypotesen om, at der ikke er ligeså mange ledige jobs, som der plejer at være grundet Covid-19. Faktisk er det helt omvendt. Ved Jobindex havde de i september i år 24.893 stillingsopslag, hvilket er det højeste antal siden august 2008.

Kaare Danielsen, der er direktør ved Jobindex, fortæller, at det bl.a. er en midlertidig effekt forårsaget af forsinkede stillingsopslag, der ikke kom op inden sommerferien. Men usikkerheden og nervøsiteten virker til at være væk, og virksomhederne tør igen ansætte nye medarbejdere. Statistikken nedenfor viser udviklingen i antal indrykkede jobannoncer på Jobindex fra 2006 og frem til i dag. Du kan læse mere i rapporten publiceret af Jobindex her.

 
 

Ledigheden steg i foråret, men er nu primært faldende


Som følge af Covid-19 nedlukningen i midten af marts steg bruttoledigheden markant. Fra februar til maj steg bruttoledigheden med hele 54.200, hvilket svarede til en stigning på 1,9 procentpoint til 5,6 pct. af arbejdsstyrken i maj. Fra juli til august faldt bruttoledigheden igen med 9.700 til 137.800. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,3 procentpoint af arbejdsstyrken.

De seneste måneder er ledigheden fortsat faldet, og nedenfor kan du se en statistik over ændringen i det samlede antal tilmeldte ledige fra og med mandag d. 9. marts 2020. Du kan læse mere om tallene bag statistikken i den seneste rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering her.
 
 

Hvordan er de forskellige brancher påvirket?

Jobbarometeret, som du ser nedenfor, viser hvilke forskellige brancher, der går frem i antal jobannoncer, og hvilke der går tilbage sammenlignet med sidste år og for 3 år siden. Hvis du er interesseret i at læse mere omkring jobbarometeret af Jobindex, så finder du det her.

  • Social, sundhed og undervisning er gået 16 procent frem. Det skyldes sandsynligvis udskudte jobannoncer. For hele perioden marts til august 2020 er undervisning gået 6 procent frem. Social og sundhed er gået 5 procent tilbage.
  • De private ikke-funktionær stillinger er nogenlunde uændrede sammenlignet med sidste år. Industri og håndværk gået 4 procent frem. Handel og service er gået 2 procent tilbage.
  • Blandt de private funktionærstillinger er informationsteknologi gået 5 procent tilbage. Ingeniørstillinger, lederstillinger, kontorstillinger og salgsstillinger er gået 12-14 procent tilbage.
 
 

Stigning i jobannoncer

Hvis man analyserer tallene yderligere, så kan man se, at forskning ligger i top med en fremgang i jobannoncer på 70 procent i forhold til august 2019. Det skyldes, at man har udskudt jobannoncerne. Tømrer og snedker ligger på en anden plads med 55 procent flere jobannoncer i år end sidste år. Det er efterfulgt af bygge og anlæg med 49 procent flere jobannoncer i år sammenlignet med sidste år.

Offentlige sundhedsstillinger som terapi og genoptræning, socialrådgivning, sygeplejeske, pleje og omsorg og lægestillinger ligger også højere end sidste år. Det samme gør undervisningsstillinger som pædagog, lærer og institutions- og skoleledelse.

Indenfor it-kategorierne er økonomi- og virksomhedssystemer steget med 10 procent. Databasestillinger er steget med 3 procent. It-ledelse er faldet med 3 procent. Internetstillinger er faldet med 10 procent. Elektronik er faldt med 13 procent, og It-drift er faldet med 16 procent.

 

Fald i jobannoncer

Medicinal og biotech er faldet med 8 procent, men har dog alligevel klaret sig godt igennem krisen. Blandt de knap så påvirkede jobkategorier finder vi bl.a. den tidligere så hårdt ramte jobkategori hotel og restaurant. De lå 80 procent nede i starten af krisen, men ligger nu kun 8 procent under sidste år. Detailhandel ligger 5 procent under sidste år. Studenterjob ligger 18 procent under sidste år, og det er knap så godt for dem, som har valgt at tage sabatår i stedet for at vælge en af de 5000 ekstra studiepladser, der blev oprettet.

De hårdest ramte større jobkategorier er nu kontor, der er faldet med 19 procent. Salg er faldet med 22 procent. Ledelse er faldet med 26 procent, og finans og forsikring er faldet med hele 42 procent i forhold til august sidste år. Der er kort sagt væsentligt færre af de generelle funktionærstilligner, end der plejer at være. Industriel produktion er faldet med 22 procent og kan blive hårdere ramt, hvis eksportvirksomhederne bliver ramt.