Del artiklen
Forrige artikel
← Employer branding: Facts, tips og inspiration
Næste artikel
Godt kollegaskab: Fra gnidninger til begejstring →
Selvtillid til jobsamtalen. Det lyder da ikke helt skævt, gør det?
Jo, i 2023 gør det.
1.239 virksomheder fik spørgsmålet ”Hvilke elementer vægter I højest, når I vurderer en kandidat på jobsamtalen?” (Rekrutteringsanalysen 2023). Kun 8 % mente, at selvtillid var et af de tre vigtigste elementer, når man går til jobsamtale. Og det er faktisk en væsentlig ændring i forhold til for 10 år siden, hvor selvtillid blev vægtet højt af hele 17 %.
Direktør i Konsulenthuset ballisager, Morten Ballisager, har et bud på, hvad udviklingen skyldes:
”Selvtillid er jo ikke i sig selv skidt, men recruiterne har fundet ud af, at selvtillid kan være knyttet til mangel på selvindsigt. Og det er ressourcekrævende at ansætte personer, der har svært ved at vurdere sig selv og egne mangler.”
Overdreven selvtillid kan nemt opfattes som arrogance, og at prale om dine færdigheder kan afskrække din potentielt fremtidige arbejdsgiver. Hvis recruiteren opfatter din selvtillid som mangel på selvindsigt, tegner der sig allerede her et billede af en medarbejder, som er besværlig og tung at danse med. Overdreven selvtillid efterlader ikke meget plads til ydmyghed. Og dén er i mange tilfælde nødvendig, når du på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at erkende en fejl og lære af den på din arbejdsplads.
Motivation og kompetence-eksempler er det vigtigste, når kandidater vurderes på en samtale. Tabel fra side 26 i Rekrutteringsanalysen 2023.
I stedet for selvtillid til jobsamtalen efterspørger virksomhederne motivation og imødekommenhed. Og hvis du er god til at eksemplificere, hvordan du kan bruge dine kompetencer i virksomheden, er du godt på vej til at naile jobsamtalen.
Vi uddyber de tre topscorere til jobsamtalen her, så du kan præsentere dig selv som dit bedste jeg – uden at fremstå som en prætentiøs selvfedme-bombe:
Arbejdsgivere sætter pris på medarbejdere, der brænder for at arbejde i lige netop deres virksomhed. Klarlæg forud for samtalen, hvorfor du er begejstret for stillingen, og hvorfor du ser dig selv i den. Gør det tydeligt for recruiteren, at du er interesseret i det konkrete job, men også i virksomhedens mission.
Vær venlig, positiv og åben under samtalen. Få mennesker i verden fremstår altid positive og klar til at tackle hverdagen som en spændt fjeder (looking at you, Ole Henriksen). Det ved recruiteren godt. Men hvis du sørger for, at førstehåndsindtrykket af dig er positivt, kan vedkommende se, at du vil blive en medarbejder, der er behagelig at arbejde sammen med.
Nå, men vi er jo ikke kommet for at danse, som de siger i Vestjylland. Og til jobsamtalen er du ikke kommet for at fremvise din motivation og imødekommenhed som en anden sprællemand. Så ret fokus mod dine kompetencer og hvordan de konkret vil være med til at løse arbejdsopgaven. Brug eksempler fra tidligere arbejdssituationer eller træk nogle faglige resultater fra en tidligere stilling frem og sammenlign dem med fremtidige situationer i den nye virksomhed. Det viser, at du ikke kun har færdigheder, men også kan implementere dem i praksis.
Så er Rekrutteringsanalysen 2023 relevant læsning for dig.
Få et overblik over de mest anvendte rekrutteringskanaler i 2023, de bedste råd til din jobsøgning og indblik i virksomhedspraktikken og løntilskuddets jobperspektiver.
Disse relaterede artikler