Godt kollegaskab: Fra gnidninger til begejstring

Interview med Louise Basic Poulsen, seniorkonsulent i Konsulenthuset ballisager

Op mod 43 % af danskerne har ”godt kollegaskab” på ønskelisten, når de søger nyt job. Alligevel er det ikke standard for alle ledere at arbejde aktivt for at fremme det gode kollegaskab.

Seniorkonsulent i ballisager Louise Basic Poulsen fortæller her om udviklingen inden for medarbejdertrivsel, persontypetests og kollegaer i Lycra i regnvejr.

Og ikke mindst om, hvordan man vender afdelingens gnidninger til begejstring.

Dårligt samarbejde i afdelingen er for mange danske arbejdstagere en primær årsag til mistrivsel (Kandidatanalysen 2023). Louise Basic Poulsen er ikke overrasket:

”Manglende samarbejde i en medarbejderstab er sådan set ikke noget nyt. Det nye er nok nærmere, at der er kommet mere fokus på trivsel og mistrivsel. Folk bliver mere bevidste om hvorfor de mistrives på en arbejdsplads, og at det ikke er okay at gå hjem med en knude i maven eller gå hjem med en følelse af, at man ikke har ydet sit bedste sammen med sine kollegaer,” fortæller Louise og uddyber:

”Og den her bevidsthed blandt medarbejderne kan vi også mærke, at flere og flere ledere får større fokus på. For det er jo ikke overraskende, at en højere grad af trivsel på arbejdspladsen også resulterer i bedre resultater på fagligt niveau. De fleste medarbejdere har lyst til at give opgaven et ekstra nøk, når de befinder sig i et fællesskab, hvor man forstår hinanden og føler sig som en væsentlig del af et godt kollegaskab,” tilføjer Louise.

Team assessment: Vejen til godt kollegaskab

Persontyper og -analyser så første gang verden i forrige århundrede, men har trods deres modne alder aldrig formået at blive støvede. Louise fortæller:

”Da man inden for psykologien begyndte at analysere menneskers sind, havde man en opfattelse af, at man på sigt ville kunne kategorisere mennesker og inddele dem meget firkantet i kasser; du er introvert, så du er sådan hér, og du er ekstrovert, så du er sådan hér. I dag har vi et noget mere nuanceret billede af, hvad man kan bruge en persontypetest til.

I ballisager bruger vi dem som redskab til at starte en samtale mellem medarbejdere og ledere og til at tænde for en nysgerrighed. Vi bruger dem ikke som en facitliste, men som et værktøj til dialog,” understreger Louise.

Med sin erfaring inden for trivsel og samarbejde på arbejdspladsen har Louise set lidt af hvert. Og hun har set flere eksempler på, hvordan en medarbejderstab kan gå fra at være småirriterede over, at deres kollegaer ikke udfører en opgave ”rigtigt” til at have en forståelse for, hvorfor kollegaerne udfører opgaven anderledes end dem selv.

Louise har selv set det ske efter et team assessment-forløb i en medarbejdergruppe i byggebranchen:

”Da vi i forløbet var kommet til et punkt, hvor vi talte om forskelle på de forskellige persontyper, gik der bare lige pludselig et lys op for en af dem: ”Gud altså, nu forstår jeg, hvorfor du altid skyder mine ideer ned, når vi brainstormer!”

Denne her medarbejder havde en klassisk ”gul” persontype og var virkelig stærk i udviklings- og nytænkningsdelene af projekter,” fortæller Louise. ”Gule persontyper” er ofte inspirerende, spontane og kreative, mens ”blå persontyper” ofte har et udsøgt blik for detaljer, fejlgruber og risici. Og forskellen på de to blev lige pludselig tydelig for den her medarbejder, fortæller Louise:

“Hans kollega havde derimod meget stærke ”blå” persontræk, så fejlfinding og analyse vægtede hun utroligt højt. Det betød, at når den ”gule” kollega brainstormede med ideer, så kom den ”blå” kollega på banen med svar på, hvorfor ideerne ikke kunne lade sig gøre i virkeligheden. Det oplevede den ”gule” kollega som utroligt drænende, for hvorfor aflive ideer, inden vi overhovedet har givet dem en chance eller udviklet på dem?” fortæller Louise og tilføjer:

”Det her viste sig at være en kæmpe aha-oplevelse for alle i gruppen. For det var jo ikke, fordi den ”blå” kollega bare var mavesur og negativ. Tværtimod ønskede hun virkelig at bidrage positivt til opgaveløsninger, men gjorde det på en helt anden måde end sin ”gule” kollega.

Efter at have gjort den her opdagelse havde kollegaerne en forståelse for, hvorfor andre arbejdede på en anden måde end dem.

Og nu var der mulighed for at lave en helt anden opdeling, hvor én del af kollegaerne stod for udviklingen og en anden stod for at rette ind og strukturere processen,” fortæller Louise.

Øje på bolden

At skulle tage en persontest, gennemgå resultaterne med en instruktør og så endda dele sine fund med alle sine kollegaer kan godt virke intimiderende for nogle. Især, hvis man aldrig har stiftet bekendtskab med dem før. Men det behøver ikke at være en bekymring – tværtimod – fortæller Louise:

”En persontypetest fjerner noget af presset, når man skal tage et emne op med en kollega. Især, hvis det er lidt ømfindtligt. For ens persontype kan jo være grunden til, at man handler eller opfører sig, som man gør. Når man ved, hvorfor man selv og andre har forskellige tilgange til en situation på grund af forskellige persontyper, er det nemmere at give plads til hinanden. En fælles forståelse gør på den måde, at man holder fokus på bolden i stedet for manden. Eller, ja, opgaven i stedet for kollegaen,” smiler Louise.

Teambuilding eller team assessment?

Mange arbejdspladser har de sidste 20-30 år brugt teambuilding som et redskab til at skabe godt kollegaskab og ryste en afdeling sammen. Og den traditionelle teambuilding, hvor kollegaerne samles om en aktivitet har sine fordele:

”Man skal ikke underkende fornøjelsen ved at bonde med sine Lycra-klædte kollegaer på orienteringsløb i en kold skov i regnvejr,” griner Louise. Hun fortsætter:

”For en teambuilding-dag kan jo være god til at ryste sammen. Især, hvis alle i afdelingen elsker rapelling, bolognesetilberedning eller bueskydning, eller hvad man nu har planlagt. Men man må jo nok erkende, at nogle mennesker godt kan føle sig kørt lidt over af sådan en  dag,” tilføjer Louise og fortæller videre:

”Men en team assessment, derimod, giver noget andet til en medarbejderstab. Her er der både tid til at få et godt grin sammen og til at komme et spadestik dybere – helt ind til et godt kollegaskab. En team assessment sker med omsorg og respekt for hver medarbejder og med fokus på, hvordan arbejdspladsen også fremover kan være et dejligt, sjovt og trygt sted at være,” understreger Louise.

Vil du høre mere om, hvordan du styrker relationerne og sikrer godt kollegaskab på din arbejdsplads? Så læs mere her eller klik på knappen herunder: