1. Skriv en overskrift, der gør Ekstra Bladet grønne af misundelse
Du har maks. 10 sekunder til at overbevise rekrutteringseksperten om at klikke ind på dig frem for din fagfælle. Der skal hentes inspiration fra Danmarksmesteren i Clickbait.
2. Send virtuelle røgsignaler til din jobsøgnings-omverden
En af de simple LinkedIn-banaliteter – som mange glemmer – er at sørge for at få alle relevante kontaktoplysninger med.
3. Fortæl mig, hvem du er!
Hvad er dine faglige og personlige kæpheste? Har du skabt nogle resultater, du vil dele (ja, selvfølgelig har du det!)? Så disk op med dem – i dit “Om/Summary” eller ved at bruge Slideshare.
4. Del ud af din erfarings-rygsæk…
… og tænk gerne i relevante søgeord. Selvom det kan føles robot-agtigt at tænke i de baner, er det afgørende for at blive fundet af din kommende arbejdsgiver.
5. Lad LinkedIn finde dine Skills
Sørg for at få et skulderklap fra dit netværk, hvis de kan stå inde for dine kompetencer. Her må du også gerne tænke i søgeord, når du definerer dine “Skills” på din profil.