Blog: Du mangler erfaring

2 min. læsetid
18. januar 2024

 

Det føles som et plaster, der bliver revet af igen og igen og igen, når afslagsmailen uge efter uge ticker ind med standard-glosen over dem alle: ”Vi har valgt at gå videre med andre kandidater med mere relevant erhvervserfaring”.

”Ja, tak for kaffe, ” har du måske tænkt. Særligt hvis du er nyuddannet eller pønser på at skifte branche. For hvad i hulens navn skal du stille op med det? Hvordan skulle du på nogen måde kunne have 3-5 års relevant erhvervserfaring, når du er nyuddannet eller helt grøn i en branche?

Svaret er….

Nej, desværre. Der findes ikke et matematisk to-stregers-facit-svar på spørgsmålet. Men jeg kan give dig tre gode råd til, hvad du kan gøre. Råd, der er baseret på Konsulenthuset ballisagers Rekrutteringsanalyse og min egen – ja, ironisk nok – erfaring med karriererådgivning.

I ballisagers Rekrutteringsanalyse 2013 spurgte vi nemlig 614 arbejdsgivere, hvad der er vigtigst, når de udvælger kandidater til første samtale. De tre topscorere var:

  • Relevant erhvervserfaring (70 %)
  • Motivation for jobbet (60 %)
  • Personlige kompetencer (49 %)

Du kan altså gøre tre ting for at rykke længere væk fra afslags-bunken:

  1. Du kan fylde rygsækken op med lidt relevant erhvervserfaring gennem eksempelvis virksomhedspraktikker, løntilskud, frivilligt arbejde, bestyrelsesarbejde eller foreningsarbejde.
  2. Du kan forsøge at arbejde med den ene personlige størrelse, der hedder motivation.
  3. Og du kan arbejde med den anden personlige størrelse: Dine personlige kompetencer.

Mange muligheder for at samle erhvervserfaring

Du kan tanke erfaringskontoen op på fem måder:

Fælles for dem alle er, at de giver mulighed for at sætte dine faglige kompetencer i spil, udvide dit netværk og at blive en mere målrettet jobsøger.

Det var kun en lille forsmag på mit blogindlæg, som jeg har skrevet til Jobfisk.dk. Smut over på bloggen og læs mere.

 
 
Morten Ballisager
Morten Ballisager Direktør og ejer
  • OM MORTEN BALLISAGER

    Morten er ejer, direktør og outplacement-ansvarlig i ballisager. Jobsøgning, rekruttering og jobskifte hører til de foretrukne blog-emner.

    Morten er også forfatter til håndbogen i Moderne Jobsøgning og ophavsmanden bag ballisagers Rekrutteringsanalyser. Dertil har han over 18 års erfaring fra beskæftigelsesområdet.