Brancheskifte: Mellem offentlig og privat

Går du med overvejelser om et brancheskifte fra den offentlige til den private sektor eller omvendt? Vi har samlet nogle af forskellene mellem de to sektorer, som du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at tage en tur i branche-karrusellen.

Så mange skifter job hvert år

Brancheskifte vs. karriereskifte

Du tænker måske: Skifter man virkelig branche, når man bytter en offentlig arbejdsgiver ud med en privat? Og svaret er ja – så længe du holder dig inden for dit faglige felt. Man skelner nemlig mellem brancheskifte og karriereskifte.

Brancheskifte

Ved brancheskifte skifter man branche, men bevarer de samme funktioner som i det tidligere job. Ved et brancheskifte er det derfor muligt at overføre sine kompetencer til det nye job. Brancheskiftet er det mindst omstændige af de to, fordi det handler om at udnytte sine eksisterende kompetencer i en ny kontekst.

Eksempel på brancheskifte: Du skifter fra at være kommunikationsmedarbejder på et universitet til at være kommunikationsmedarbejder for en privat bank.

Karriereskifte

Ved karriereskiftet skifter man jobfunktion, men bliver inden for den samme branche. Ved et karriereskifte vil man skulle tilegne sig nye kompetencer – enten i mindre eller højere grad.

Eksempel på karriereskifte: Du skifter din funktion som økonomimedarbejder ud med en HR-stilling i eksempelvis samme virksomhed.

Offentlige og private kompetencer: Same same, but different

I langt de fleste stillinger er det de samme kompetencer, der efterspørges i hhv. den offentlige og private sektor – de kaldes bare noget forskelligt. Forskellene ligger, ligesom så meget andet i moderne jobsøgning, i din egen udlægning og italesættelse af dine kompetencer over for din kommende arbejdsgiver.

Her er nogle klassiske eksempler, som Djøf fremhæver i denne artikel:

Analytisk vs. løsningsorienteret

Mange fra det offentlige vil sige, at de er analytisk stærke, fordi de er vant til at lave analyser og udarbejde rapporter. Men det giver kun værdi i det private, hvis analyserne gør dig i stand til at se muligheder for nye løsninger. Der er ingen analyser for analysernes egen skyld.

Politisk vs. strategisk

I det offentlige er det en værdi, at du kan agere i et politisk system. Det er også en værdi i det private, men her vil kompetencen nærmere være, at du er god til at bruge dit netværk og tænke strategisk.

Notater/indstillinger vs. beslutningsgrundlag

Meget af forarbejdet i et politisk system består i at udarbejde indstillinger, der danne grundlaget for en politisk beslutning. I det private vil det være en styrke, når du skal lave beslutningsoplæg til ledelsen, der f.eks. viser, hvordan virksomheden kan distancere sig fra konkurrenterne.

Djøf har derudover lavet en oversigt over sammenligninger af kompetencer mellem det offentlige og det private, som du med fordel kan bruge, hvis du går og overvejer et sektorskifte:

Oversættelserne skal naturligvis ikke bruges i blinde. Når ansøgning og CV målrettes den enkelte virksomhed, handler det i høj grad om at tale med samme tunge som virksomheden og at holde sig inden for deres begrebsverden.

Den private sektor: Et slaraffenland af små og mellemstore virksomheder

I 2012 var der knap 301.481 aktive virksomheder i den private sektor i Danmark. Heraf udgør små og mellemstore virksomheder (SMV’ere) 99,36% og beskæftiger 37,72% af de knap 2,1 mio. fuldtidsbeskæftigede i Danmark. Desuden udgør SMV’eres omsætning 53,54% af den samlede omsætning i dansk erhvervsliv.

Det viser en analyse i årsrapporten for 2014 fra Center for Småvirksomhedsforskning ved Syddansk Universitet i Kolding, som du kan hente her (s. 99-100). Små og mellemstore virksomheder er her defineret som virksomheder med 0-99 ansatte ligesom i Danmarks Statistik.

Der er altså rigtig gode muligheder for at skifte til en af de mange SMV’ere i Danmark. Hvis du vælger at gå denne vej, vil din opgaveliste måske også blive bredere, end det er tilfældet i dit nuværende job. Du vil med andre ord kunne skabe dig en bredere profil og få mulighed for selv at præge en stor del af arbejdsopgaverne.

En undersøgelse foretaget af Djøf og Håndværksrådet viser desuden, at små og mellemstore virksomheder ønsker at blive styrket på en hel del områder:

Men hvor søger SMV’ere i den private sektor så efter nye medarbejdere? Det har vi fundet svar på i vores Rekrutteringsanalyse 2019 – dog med en lidt anden inddeling af virksomhedernes størrelse:

Rekrutteringskanaler: Her finder det offentlige og private nye medarbejdere

Der er også nogle markante forskelle mellem det private og det offentlige i forhold til, hvilke rekrutteringskanaler de anvender (Kilde: Rekrutteringsanalyse 2019).

Private virksomheder har nemlig en tilbøjelighed til at bruge deres netværk væsentligt mere i rekrutteringsprocessen end det offentlige  (66,5% vs. 40%).

Derudover bruger 27,5% af de private virksomheder uopfordrede ansøgninger, mens det kun er 19% af de offentlige virksomheder, der benytter sig heraf. Ved brugen af LinkedIn som rekrutteringskanal er der også markante forskelle: 65% af de store og 47% af de små private bruger denne kanal, mens det kun er 37% i det offentlige.

Den mest populære rekrutteringskanal i det offentlige er utvetydigt opslåede stillinger, der bruges af 86% af virksomhederne. Blandt de private virksomheder er der dog stor forskel på hhv. små og store: 82% af de store virksomheder med 50+ ansatte bruger opslåede stillinger, mens det kun er 59% af de små private.

Bonusviden: Forskelle i løn og kontrakt mellem det offentlige og det private

På lønfronten er der også forskel på at arbejde i det offentlige og det private.

Ifølge en analyse fra Djøf og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan du se frem til et lønhop på op til 5.000 kroner om måneden, hvis du skifter job fra det offentlige til det private. Det svarer til en gns. timelønsstigning på 12%. Går man til gengæld den anden vej, falder lønnen i gns. med 3,2%.

Bortset fra lønnen er der også en hel del forskelle på din kontrakt, når du er ansat i hhv. det offentlige og det private. Der er bl.a. forskel på: