Løngennemsigtighedsloven ventes at træde i kraft 1. januar 2027. I Rekrutteringsanalysen 2026 gav vi 1.004 danske virksomheder ti udsagn om, hvad loven kræver. Fire af dem er rigtige, seks er ikke. Kun 3 % ramte plet. Herunder kan du tage den samme test.
Vi har spurgt om løngennemsigtighed før, og svarene har altid været spredte. I år ville vi vide noget mere præcist: ikke om virksomhederne føler sig klar, men om de faktisk kan udpege, hvad loven forlanger af dem.
Det korte svar er nej. 81 % af de rekrutteringsansvarlige identificerede ikke de fire korrekte krav. 16 % fandt godt nok alle fire rigtige, men satte samtidig kryds ved et eller flere af de forkerte. Tilbage står 3 %, der svarede helt korrekt (Rekrutteringsanalysen 2026, Tabel 18).
Til gengæld føler mange sig nogenlunde forberedte. 19 % siger, de i høj grad er klar til, at loven træder i kraft, og 45 % i nogen grad (Figur 17). Sammenholdt med testresultatet er der et stykke mellem selvtilliden og paratviden.
Tag testen: hvilke af de ti er faktisk krav?
Sæt kryds ved de udsagn, du mener bliver et krav som følge af løngennemsigtighedsloven. Præcis som de 1.004 virksomheder blev bedt om. Der er ingen tidsbegrænsning, og ingen ser dine svar.
RigtigtDet er et krav. 70 % satte kryds her, og det er det udsagn, flest kender.
Forkert34 % tror, det er et krav. Pligten gælder inden en jobsamtale, ikke i selve opslaget. Sammen med udsagnet om lønredegørelsen, som også står på 34 %, er det den misforståelse, flest falder i.
RigtigtEt krav, som 62 % kender. Det er også det, der kræver mest forarbejde, for kategorierne skal findes, før nogen kan sammenligne noget.
Forkert33 % læser det som et forbud. Der er ingen grænse, man må ikke overskride, men en forskel af den størrelse udløser en pligt til at gøre noget.
RigtigtKun 55 % ved det. Det er det krav, der rammer rekrutteringsprocessen mest direkte, for det ændrer, hvad I skal sige, og hvornår I skal sige det.
ForkertKun 6 % faldt i her. Retten gælder eget lønniveau sammenlignet med en gruppe, ikke navngivne kollegers lønsedler.
RigtigtKun 41 % satte kryds her, og det er det rigtige udsagn, færrest kender. Mange forveksler det med, at kun de store skal lave en lønredegørelse.
Forkert34 % tror det. Sammen med udsagnet ovenfor er det her, forvirringen sidder: alle er omfattet af reglerne, men det er ikke alle, der skal redegøre.
Forkert15 % håbede på den. Loven stiller konkrete krav om indsigt, kategorisering og oplysning, ikke en hensigt.
Forkert0 % satte kryds her. Det ene udsagn, hele Danmarks HR-funktion var enige om at lade stå.
Hvorfor er det så svært?
Fordi de fire rigtige krav ligner hinanden på overfladen og handler om noget helt forskelligt i praksis. Retten til indsigt i eget lønniveau er én ting. Pligten til at kategorisere kolleger efter arbejde af samme værdi er et helt andet stykke arbejde, som skal være gjort, før indsigten kan gives.
Og så er der de to udsagn, der driller mest, fordi de trækker i hver sin retning: alle virksomheder er omfattet af reglerne, men det er ikke alle, der skal lave en lønredegørelse. 41 % ramte det første. 34 % satte kryds ved det andet.
Hvad betyder det for jeres rekruttering?
Det krav, der rammer jer først, er pligten til at oplyse løn eller lønniveau inden en jobsamtale. Kun godt halvdelen af de rekrutteringsansvarlige er klar over, at den findes.
Interessant nok bevæger praksis sig allerede i den retning af sig selv. 29 % spørger i dag en ansøger om lønforventning, inden de indkalder til første samtale, mod 16 % i 2017 (Figur 14). Der er altså flere og flere, der tager lønsamtalen tidligt, selvom de gør det for at afdække kandidaten frem for at oplyse hende.
Holdningen til loven er mere delt, end debatten kunne antyde. 32 % er enige og 42 % delvist enige i, at løngennemsigtighed styrker deres egne principper for løn og lønprogression. Samtidig er 17 % enige og 34 % delvist enige i, at det svækker deres mulighed for at belønne en ekstra indsats (Figur 18). Det er de færreste, der kun ser én side af det.
Tre ting, I kan gøre inden nytår
Tag testen med til næste ledermøde. Ikke for at fange nogen, men fordi de fire rigtige krav er lettere at huske, når man selv har fejlet på et af de forkerte.
Begynd på kategorierne. Kategorisering efter arbejde af samme værdi er den opgave, der tager længst tid, og den skal være på plads, før noget andet kan fungere.
Se på jeres stillingsopslag og jeres første samtale. Hvor i processen fortæller I i dag om løn? Hvis svaret er "til sidst", er det den vane, der skal flyttes.
Vi vender tilbage til emnet, når lovforslaget er endeligt på plads. Indtil da er den bedste forberedelse at kende forskellen på, hvad loven kræver, og hvad vi tror, den kræver.
Tallene stammer fra Rekrutteringsanalysen 2026, som er baseret på svar fra 1.004 danske virksomheder og organisationer. Analysen er udarbejdet af Konsulenthuset ballisager. De ti udsagn i testen er dem, virksomhederne blev præsenteret for i analysens Tabel 17. Artiklen beskriver, hvad analysen viser om kendskabet til reglerne, og er ikke juridisk rådgivning.
