5 væsentlige facts om det danske arbejdsmarked

Af |2018-11-06T09:20:08+00:0015 oktober, 2018|

Hvornår er en jobsøgningsstrategi allermest effektiv? I vores verden er det, når man kombinerer handling, virksomhedskontakt og en god solid portion viden om det danske arbejdsmarked, herunder viden om, hvordan virksomhederne rekrutterer, hvordan brancherne fordeler sig og vokser mm. Den viden giver ganske enkelt bedre mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning om, hvordan man vil gribe sin jobsøgning an, så det hele ikke kun handler om opslåede stillinger. Vi har samlet fem facts om det danske arbejdsmarked og omsat dem til konkrete råd, som du kan bruge i din jobsøgning. Go’ fornøjelse.

Det danske arbejdsmarked består af ca. 300.000 aktive virksomheder, der i alt beskæftiger 2.752.000 personer (pr. juli 2018).

På det private arbejdsmarked er der ca. 1,92 mio. lønmodtagere (2/3), mens der er ca. 830.000 lønmodtagere inden for det offentlige (1/3). Tal fra Danmarks Statistik (2011) viser, at fordelingen – målt i antallet af arbejdspladser – ser således ud på det danske arbejdsmarked:

  • 45% – Små og mellemstore private virksomheder (under 250 ansatte)

  • 30% – Offentlige arbejdspladser

  • 25% – Store private virksomheder (over 250 ansatte)

1. Arbejdsmarkedets brancher: Et overblik

Vi starter i det små og lavpraktiske: Det danske arbejdsmarked er inddelt i en offentlig og en privat sektor, som igen er inddelt i en lang række brancher såsom transport, handel, byggeri og anlæg m.fl. Når du søger job, skal du selvfølgelig også tænke i sektorer og brancher, så du kan målrette din jobsøgning til den sprogbrug og de forretningsbehov, der gælder inden for hver enkelt branche.

Ifølge Danmarks Statistik fordelte beskæftigelsen sig således på de forskellige brancher i juli 2018:

Loenmodtagerjob fordelt efter branche 2018

Branchefaglige vs. metodefaglige kompetencer

Når vi hjælper jobsøgere med at identificere og målrette deres kompetencer, anbefaler vi, at man skelner mellem sine branchefaglige kompetencer og metodefaglige kompetencer. Det gør kompetenceafklaringen nemmere, men det øger også jobmulighederne, fordi jobsøgeren ofte får øjnene op for nye brancher og virksomheder, hvor han/hun kunne søge hen.

Begge typer kompetencer udspringer af de faglige kompetencer. Hvor branchefaglige kompetencer er målrettet én branche, går metodefaglige kompetencer på tværs af brancher:

  • Branchefaglige kompetencer er kompetencer, der knytter sig til en bestemt branche. Hvis du har arbejdet inden for finansbranchen, så får du en indsigt, som vil være attraktiv for nogle bestemte virksomheder i denne branche. Måske har du f.eks. oparbejdet en analytisk sans for bestemte typer makroøkonomiske tal og en viden om branchestruktur og konkurrencefordele i finanssektoren.

  • Metodefaglige kompetencer: Metodefaglige kompetencer er den type faglige kompetencer, der ikke er knyttet til en bestemt branche. Det kan f.eks. være sælgeren fra møbelbranchen, som formentlig har salgskompetencer, uanset hvilken branche han/hun arbejder med. IT, kommunikation og undervisning er andre eksempler på metodefaglige kompetencer.

Klassiske akademiske kompetencer er et godt eksempel på metodefaglige kompetencer, der har værdi på tværs af brancher. Evnen til at researche og analysere, forstå større problemstillinger og finde løsninger osv. er altså aldeles brugbare på tværs af brancher – du skal blot forklare din kommende arbejdsgiver, hvordan de kan bruges i netop deres branche.

Tip: Hold øje med vækstbrancherne og vækstvirksomhederne ved at kigge i de vækstanalyser, som Danmarks Statistik løbende udarbejder, og ved at holde øje med Børsens årlige Gazellelister:

  • Virtual Reality: Et eksempel på en ny branche og industri i vækst

    Virtual Reality-industrien (VR) vækster kraftigt, og det tyder også på, at der vil blive udviklet mange jobs inden for denne branche i de kommende år. En analyse foretaget af analysefirmaet IDC vurderer at VR vil medføre en omsætningsvækst på 100% eller mere om året, fra 2017-2021 (Kilde: JP Finans). Og der er mange brancher, hvor teknologien kan udnyttes: Ved museumsbesøg, til undervisning, flysimulation, lægevidenskab, udvikling af sociale medier, hos ejendomsmæglere m.m.

    Selvom du ikke er en haj til teknologi og digitale systemer, er der alligevel gode udsigter for dig som jobsøger i VR-industrien. Themuse.com hævder, at der – i takt med at VR-industrien vokser – vil mangle assistance fra mennesker med erfaringer og kompetencer indenfor salg, marketing, forretningsudvikling osv. Særligt færdigheder og kompetencer indenfor produktstrategi, design og udviklingsprocesser efterspørges. (Kilde: Themuse.com).

2. Virksomhederne bruger 3,1 rekrutteringskanaler

Når virksomheder i Danmark skal rekruttere en ny medarbejder bruger de i snit 3,1 kanaler til formålet ifølge vores årlige Rekrutteringsanalyse. Her er en oversigt over virksomhedernes top 3-rekrutteringskanaler i hhv. det private og det offentlige (Rekrutteringsanalysen 2018):

Virksomhedernes top 3 rekrutteringskanaler

Udover de ovennævnte kanaler er det værd at bemærke, at Facebook også er med i hver 3. rekrutteringsproces (32%). Generelt kan vi anbefale, at du sørger for at være synlig – og aktiv – gennem så mange kanaler som muligt, så du ikke kun holder dig til de opslåede stillinger.

3. Det usynlige jobmarked

Har du hørt om det usynlige jobmarked?

Det usynlige jobmarked består af de stillinger, der aldrig bliver slået op gennem officielle kanaler. Det kan være stillinger, der bliver besat via uopfordrede ansøgninger, netværk, headhunting/ rekrutteringsbureauer osv.

Som du kan se af nedenstående figur fra Rekrutteringsanalysen 2018, udgør de ”usynlige” kanaler faktisk en stor andel af virksomhedernes rekrutteringsrepertoire. Netværk bruges i knap 6 ud af 10 ansættelser, uopfordrede ansøgninger i hver fjerde rekruttering, og vikar- og rekrutteringsbureauer i hver femte ansættelse.

Så vores simple budskab lyder: Husk at bruge de usynlige kanaler.

Hvordan? Tjek gerne nogle af vores artikler om emnet her:

Rekrutteringskanaler ved seneste ansættelse

4. Det private arbejdsmarked består primært af SMV’er

Virksomheder, der har mellem 1-49 og 50-249 ansatte, betegnes hhv. små og mellemstore virksomheder (SMV’er). På det private arbejdsmarked udgør SMV’erne omkring 99 procent af alle virksomheder, og samtidig beskæftiger de 65 procent af alle lønmodtagere inden for det private (Kilde: Danmarks Statistik).

Fra vores daglige karriererådgivning ved vi, at særligt nyuddannede vælger at fokusere på de store velkendte virksomheder og brands, som de kender i forvejen. Men der er flere gode grunde til at rette sigtekornet mod de små og mellemstore virksomheder – for at være helt præcis er der faktisk 211.833 gode grunde til, som du kan se af nedenstående oversigt.

Læs hvordan du konkret kan søge job i små og mellemstore virksomheder ved at klikke her.

Oversigt over de analyserede grupper af virksomheder

5. Fremtidens arbejdsmarked: Et mekka for deltidsansættelser og andre fleksible ansættelser?

I dag består arbejdsmarkedet af ca. ¾ fuldtidsbeskæftigede og ¼ deltidsbeskæftigede. Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik i november 2016 viser, at  759.109 personer er ansat på deltid, og heraf er ca. 525.000 ansat på deltid inden for det private (de to nederste sektorer):

Beskaeftigede loenmodtagere efter tid, sektor og arbejdstidens omfang

Det er nutidens arbejdsmarked. Men fremtidens arbejdsmarked ser også ud til at blive mere præget af deltidsansættelser.

En analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser f.eks., at halvdelen af alle nyskabte jobs i perioden 2012-15 var deltidsjobs (Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd).

Mange akademikere ser desuden ud til at stræbe efter en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet end den klassiske fuldtids-fastansættelse. I Akademikernes A-kasse er det f.eks. næsten hvert 10. medlem, der har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, og a-kassen lavede i efteråret 2016 en undersøgelse blandt 3.370 af deres egne medlemmer, der bl.a. viste, at:

  • Over 50 % af deres medlemmer forventer at fortsætte som ”løst ansat” i to år eller mere.

  • Tæt på 1/3 forventer at fortsætte som freelancer (eller på anden måde uden fast job) i fem år eller længere ud i fremtiden.

  • Blandt dem som har fast job, overvejer én ud af fire at skifte jobbet ud med et liv som freelancer eller med en anden løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tip til den nyuddannede eller erfaringstørstende:
Få erfaring gennem midlertidige ansættelser

Som nyuddannet eller jobsøgende med knap så meget erfaring, kan du med fordel være indstillet på at søge projektstillinger og freelanceopgaver, og samtidig overveje at tage en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob i en virksomhed eller branche, hvor du gerne vil have foden indenfor.

Og så skader det jo ikke, at tallene viser, at flere typer virksomhedspraktik og løntilskud faktisk forbedrer chancerne for et fuldtidsjob:

Andel i beskaeftigelse efter virksomhedspraktik og loentilskud
Kilde: Jobindsats.dk, A-dagpenge. Andel i beskæftigelse 3 mdr. og 6 mdr. efter aktivering
image_printUdskriv eller gem som PDF