Ballisager i JP: Højere krav til universiteternes samspil med erhvervslivet

1 min. læsetid
18. januar 2024

Fredag den 13. maj bragte JP et debatindlæg fra Morten Ballisager. Indlæggets omdrejningspunkt var manglen på samspil mellem universiteterne og erhvervslivet.

Baggrund for debatindlæg:

Vi optager nye studerende på de videregående uddannelser som aldrig før. Og efter endt uddannelse sender vi akademikere ud i ledighed i rekordtal. I november ’15 nåede ledigheden blandt nyuddannede akademikere sågar sit højeste niveau i dette årtusinde med en ledighed på 30,7 pct.

Det er en bekymrende udvikling, men ikke en overraskende af slagsen, ifølge Morten Ballisager.

Mange nyuddannede akademikere katapulteres nemlig ud fra deres uddannelsessted uden at have spillet en eneste bold op ad en virksomhedsdør. Derfor ved de heller ikke, hvordan de kan skabe værdi på arbejdsmarkedet.

Hvis det skal ændre sig, må integrationen mellem studiernes og virksomhedernes virkelighed blive meget bedre. Og det kræver opbakning fra både politikere, virksomheder og universiteter.

Tallene bag:

  • 41 % af de nyuddannede akademikere, som vi jobrådgiver, finder det sværest ”at blive klar over, hvad de egentlig er gode til” i deres jobsøgning. Det tilsvarende tal for ikke-akademikere er 33 % (Kilde: Konsulenthuset ballisagers evalueringer af jobsøgere, 2015).
  • Ca. 1/3 af de nyuddannede akademikere, som vi jobrådgiver, har intet lavet i samarbejde med en virksomhed under deres studium (Kilde: Konsulenthuset ballisagers evalueringer af jobsøgere, 2015).
  • 58 % af alle de akademikere, som vi jobrådgiver, er ikke blevet anbefalet af universitetet at gennemføre dele af studiet i samarbejde med en virksomhed (Kilde: Konsulenthuset ballisagers evalueringer af jobsøgere, 2015).
image_printUdskriv eller gem som PDF