Hvad skal der ske med fastbrændte, demotiverede Dorte?

3 min. læsetid
03. januar 2024

Dorte er i slut 30’erne. Hun har været ansat i den velrenommerede virksomhed i 6 år. 6 loyale år, hvor hun har okset, knoklet og investeret enorme mængder hjernekapacitet og har arbejdet en vis legemsdel ud af bukserne for at nå sine og virksomhedens mål.

Men nu er Dorte begyndt at knokle lidt mindre. Hun er brændt fast.

Motivationen for opgaverne er ikke den samme, arbejdsopgaverne har været lidt for ensformige det seneste ½ år – ja, faktisk lidt småkedelige. Men hun elsker stadig at gå på arbejde.

Hun har nemlig nogle fantastiske kollegaer, en enormt dygtig chef, og egentlig er der stadig en faglig nerve og spænding i de opgaver, hun sidder med. Det er faktisk stadig o.k. at gå på arbejde. Og derfor er hun oprigtigt i tvivl om, hvad hun skal:

  • Fortsætte med at klø på og se, om motivationen genopstår af sig selv.
  • Eller begynde at kigge efter et andet job.

Jeg har hørt om mange ”fastbrændte Dorter” i mine år som leder. Og jeg har mange gange ledt efter de helt rigtige værktøjer til at hjælpe Dorte.

Værktøjer, der kan give en åben dialog med Dorte om hendes kompetencer (slår de til eller ej), hendes manglende motivation og alt det, der kan være svært at snakke om med den nærmeste leder eller HR-afdelingen. Fordi det er sårbare emner, som medarbejderen ikke kender konsekvensen af.

Jeg har hørt om disse oplevelser, når jeg har snakket med HR-afdelinger i det ganske danske land.

For eksempel fortalte en projektorganisation, at de, i en intern trivselsmåling, havde konstateret, at der var lav trivsel i organisationen. Mange medarbejdere følte et pres ved, at projektet og den enkeltes projektansættelse nærmede sig sin afslutning, og ingen af dem kendte derfor deres fremtidige jobsituation. Usikkerhed, der gav panderynker i HR-afdelingen og mistrivsel hos medarbejderne.

Jeg har også mødt HR-chefen, der har prøvet at sidde med en fastlåst, demotiveret medarbejder. En værdsat medarbejder, der havde været et kæmpe aktiv for virksomheden i 6-7 år og nu stod ved en skillevej.

Der findes mange andre eksempler derude. Det er jeg slet ikke i tvivl om. For i vores nyeste Kandidatanalyse, hvor Voxmeter har spurgt knap 1.500 lønmodtagere, om de er glade for deres job, svarede de:

19% er altså tvivlsomme eller decideret utilfredse med deres jobsituation.

Det svarer til, at lidt over 500.000 danske lønmodtagere ikke er tilfredse med deres job.

Det skal der gøres noget ved.

Mistrivsel af den milde slags er muligvis ikke farligt for virksomheden her og nu. Men det kan det blive, for det er begrænset, hvor mange mistrivende medarbejdere, en afdeling kan holde til.

Du kan læse mere om, hvordan Konsulenthuset ballisager kan hjælpe dig med outplacement her.

Jeg tror på tre ting.

Jeg tror på, at en proaktiv indsats over for fastbrændte medarbejdere, der ikke trives, vil gøre underværker for produktiviteten i jeres virksomhed.

Jeg tror på, at fremtidens arbejdsmarked fortjener endnu større åbenhed imellem arbejdsgiver og medarbejder omkring medarbejderens jobfremtid. Hver fjerde dansker skifter årligt job, som det ser ud i dag – så hvorfor skal arbejdsgiver og medarbejder ikke kunne tale åbent om medarbejderens karriereudvikling og dygtiggørelse, mens de stadig er i virksomheden?

Og jeg tror på, at vi har formået at udvikle et produkt, som jeg hjertens gerne havde haft i min værktøjskasse den første gang jeg hørte om og mødte en Dorte, der betroede sig til mig omkring sine motivation- og kompetenceudfordringer.

Produktet hedder JobTrack. Og du kan læse mere om det forneden.

De bedste hilsner
Morten Ballisager

Ene Charlotte Krog
Ene Charlotte Krog Direktør & ansvarlig for JobTrack

Er du klar til næste skridt? Lad os tale

Lad os tale sammen, hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan Konsulenthuset ballisager kan hjælpe jer i gang med JobTrack.

image_printUdskriv eller gem som PDF