Hvad er outplacement?
Outplacement er et tilbud til opsagte medarbejdere eller ledere, hvor formålet er at hjælpe den opsagte medarbejder godt videre gennem et professionelt, individuelt rådgivningsprogram.
Outplacement omfatter typisk individuelle møder, profiltest, jobsøgningslitteratur, løbende sparring og digitale supplementer.
I forbindelse med større opsigelsesrunder efterspørger nogle virksomheder desuden, at en ledergruppe klædes på og får sparring til at håndtere de ikke-opsagte medarbejdere – og denne disciplin hører også ind under outplacement-fagområdet.
Afklaring og retning
For de fleste vil det være en stor, potentielt kriseskabende omvæltning at blive opsagt. Derfor er der brug for én ting: Afklaring.
Et outplacementforløb vil kunne hjælpe den opsagte med at tænke i nye perspektiver, nye jobmuligheder og generelt i nye karriereveje. Der er tre centrale afklarings-spørgsmål, der vil ligge helt øverst på i den opsagtes behovspyramide.
360-graders karrieretjek
Når man er blevet opsagt, vil man have et behov for at finde ud af, hvilken retning karrierepilen skal pege i.
Der kan være mange uafklarede karrierespørgsmål, når man er blevet opsagt, som et outplacementforløb kan hjælpe med at give svar på – og dermed genskabe mening, retning og sammenhæng i den opsagtes arbejdsliv.
Hvis du er topleder
Der stilles helt særlige krav, når topledere skal videre i karrieren.
Mange af følelserne omkring opsigelse er ofte de samme, men måske skal du også håndtere bevågenhed fra pressen eller dit professionelle netværk, hvor rygterne løber stærkt. Besøg Ballisager Executive for at få sparring, der passer til særligt din situation som topleder.
Kompetenceafklaring:
Jobsøgningens fundament
Outplacement handler også om at hjælpe med at sætte ord på den jobsøgendes personlige og faglige kompetence-fundament.
Kompetencerne skal først og fremmest identificeres, så de kan italesættes i CV, ansøgning og netværksaktiviteterne. Men kompetencerne skal også prioriteres og målrettes de virksomheder og/eller brancher, der kunne være interessante.
Det er en vigtig afklaringsproces, der kan være helt afgørende for succes i jobsøgningen – og ofte er afklaringen også en selvtillidsmæssig vitaminindsprøjtning for den jobsøgende. Læs evt. mere om kompetenceafklaring her.

Hvorfor vælger virksomheder at prioritere outplacement?
Når Energiselskabet OK vælger at prioritere outplacement, så handler det for dem om ansvarlighed.
De har brug individuel hjælp til den enkelte medarbejder, der er blevet opsagt, og ikke mindst hurtig handling.
Hør direktør for HR og Kommunikation ved Energiselskabet OK, René Toldbods holdning til, hvorfor de prioriterer outplacement til deres opsagte medarbejdere.
Vil du høre mere om, hvordan du bedst tilrettelægger en fyringsrunde?
Der er nok at tage fat i. Vi guider dig og din virksomhed sikkert forbi faldgruber og shitstorms og sikrer jer en professionelt og menneskeligt håndteret fyringsrunde.
Send os en forespørgsel ved at udfylde formularen – vi vender tilbage snarest muligt.