Karriere

Er du interesseret i at blive en del af Konsulenthuset ballisager? Læs mere om, hvordan vi er som arbejdsplads.

Hvordan er vi som arbejdsplads?

Hos Konsulenthuset ballisager arbejder vi for en god medarbejderrejse - både for vores kunders medarbejdere og vores egne medarbejdere. Det gør vi ud fra vores tre principper:

  1. Vi lykkes sammen. Vi er ikke en række individuelle egoister. Vi er holdspillere, der tror på samarbejde – både internt og med de mennesker, vi arbejder med.
  2. Vi handler mere, end vi taler. Overflødige buzzwords og bullshit-bingo driver ikke værket. Med udgangspunkt i vores årlige analyser omsætter vi i stedet snak til handling.
  3. Vi søger altid forbedringer. Vi indsamler data, lærer, optimerer og gentager. På den måde bliver vi hele tiden bedre. 

Fællesskab og kontinuerlig læring er kernepunkter i vores kultur. Vi fejrer ikke bare vores succeser, men lærer også af de øjeblikke, hvor tingene ikke går som planlagt.

Det er dét miljø, vi stræber efter at skabe både internt og i vores relationer med kunder og kandidater.  

De fire fyrtårne

De tre principper er ikke trukket ud af den blå luft. Tværtimod baserer vi dem på analyse og samtale internt i ballisager. Ud fra dem er vi kommet frem til en række punkter, som adskiller os fra mængden og gør os til et særligt konsulenthus. Vi kalder dem vores fire fyrtårne:

  1. Faglig stolthed. Vi er et konsulenthus baseret på viden og analyser. Det giver os ”noget at have det i”, når vi teamer op med kunder og samarbejdspartnere.

  2. Vi gør en forskel. Den danske arbejdsstyrke rummer knap 3 mio. mennesker. Det er mange arbejdsliv, som kan blive endnu bedre. Og det hjælper vi dem med at blive. 

  3. Faglig og personlig udvikling. Hver enkelt af os har særlige kompetencer. Det giver os en bred samlet produktportefølje – og det giver den enkelte medarbejder mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi oplever, at ansvar og indflydelse resulterer i udvikling på både individuelt og organisatorisk plan.

  4. Kultur og ballisager-ånden. De her ord beskriver vores kultur: fleksibilitet, tillid, uformelt, sjov, anti-corporate, dygtighed og høj faglig barre.

Faglighed, udvikling og sociale arrangementer

60+ medarbejdere fordelt over hele landet

Uddannelse, kompetenceudvikling og vidensdeling

Vi ønsker at skabe gode rammer for udvikling i Konsulenthuset ballisager og gennemfører hvert år en række kompetencegivende aktiviteter.

Vores faglige teamsamlinger udgør en central del af kompetenceudviklingen, hvor vores dedikerede teams samles for at dykke ned i fagligt relevante emner og udveksle viden med hinanden.

Vi investerer i at uddanne vores medarbejdere og tilbyder bl.a. en intern uddannelsespulje. Puljen giver medarbejderne mulighed for at ansøge om kompetencegivende kurser, som både styrker faglige eller personlige kompetencer - og samtidig bidrager til at opfylde vores strategiske mål for året.

Uddannel, kompetenceudvikling og vidensdeling

Sociale arrangementer på tværs af afdelinger

Med afdelinger fordelt over hele landet er det vigtigt, at vi jævnligt samles for at skabe et godt socialt sammenhold på tværs af landsdele og forretningsområder.

Derfor holder vi hvert år en sommercamp i september og en nytårsgalla i januar. På sommercampen ser vi tilbage på året, der er gået, og gennemgår næste års strategi. Vi har også faglige oplæg og laver teamøvelser. Nytårsgallaen indledes med en status på strategien, efterfulgt af teamøvelser og vidensdeling. Begge arrangementer afslutter vi med middag, musik og dans.

Du kan få en lille forsmag på vores samlinger i videoen.

Stillinger

Bliv en del af Konsulenthuset ballisager

Du er altid velkommen til at søge uopfordret hos os. Vi kigger løbende ansøgningerne igennem. Du kan også tjekke vores ledige stillinger ud.

Praktisk

Når du søger job hos os

Yes – du har nu besluttet dig for at søge job hos Konsulenthuset ballisager. Det kan for eksempel være inden for rekruttering, karriererådgivning, i vores administration eller i en af de mange andre spændende roller, der er hos os. Men hvad kan du forvente i rekrutteringsprocessen? Læs med her: