Læsetid: 9 min.

Mød Karen, der tog utraditionelle jobsøgningsmetoder i brug, da hun var ledig. For hvordan bliver man husket og set i bunken af ansøgere? Og bør jobsøgningen ikke også være en oplevelse for modtageren? De overvejelser tog hun konsekvensen af.

Ansøgning. CV. Research. LinkedIn. Netværk. Dårlig samvittighed. Det er ord, som langt de fleste jobsøgere kan forholde sig til.

’Sjovt’ er derimod et ord, som de færreste vælger at bruge om perioden som ledig. Alligevel er det et ord, som Karen bruger om sine utraditionelle ansøgninger. De måtte gerne være sjove. Både at lave og ikke mindst at modtage. Men det vigtigste var, at de blev husket.

Derfor sendte hun en flaskepost, da Dansk Retursystem søgte en marketingkoordinator – lagt i et billigt soppebassin ude foran kontorbygningen. Og da biblioteket i Sorø søgte en kontor- og kommunikationsassistent, der både skulle stå for den eksterne kommunikation og være med til at udvikle nye arrangementer på biblioteket, sendte hun en bog, der var foldet som en lampe.

Hvordan får du ideen til dine utraditionelle ansøgninger?

Jeg kan ikke helt forklare det, men der er altid noget i opslaget, der trigger en ide. Fx skrev de i opslaget til biblioteket, at de efterlyste en profil, der ”… har mod på at afprøve nye ting og deltage i udviklingsopgaver og arrangementer.

Det fik mig til at tænke, at biblioteker er meget mere end bare bøger. Jeg fik den ide, om man kunne ”folde bogen ud” og bruge den som noget andet. Desuden er biblioteker noget med at oplyse mennesker. Så kom ideen bare helt af sig selv.

Sender du en utraditionel ansøgning hver gang?

Nej, langt fra. Men når jeg sætter mig for at lave en mere traditionel ansøgning, sidder jeg nogle gange tilbage med følelse af, at ”jeg kunne gøre mere” for at vise, hvem jeg er, og hvad jeg kan.

Min uddannelse inden for Communication Design & Media gør det bare naturligt at tænke i produkter og fysiske genstande – og jeg har derigennem fået en værktøjskasse, som jeg tænkte, at jeg burde bruge i min jobsøgning. Det har altid været vigtigt for mig at skabe oplevelser for modtageren. Da koden først var knækket, gav det mig energi i min jobsøgning.

Hvordan fik du så modet til at ”turde turde”?

Sådan har jeg nok altid været – altså tænkt uden for boksen, men det er ikke altid nemt, når man kommer fra Vestjylland. Der får man ikke nødvendigvis ros, når man gør noget nyt og anderledes. Og så vil jeg gerne fremhæve Peter, der var min karriererådgiver, da jeg kom i et forløb hos Konsulenthuset ballisager som jobsøgende. Jeg skulle på et CV- og ansøgningskursus, som jeg – hvis jeg skal være helt ærlig – ikke var super motiveret for at tage. Jeg havde det lidt sådan, at jeg havde godt styr på CV og ansøgninger, og også tidligere fået arbejde på klassiske ansøgninger.

Men så mødte jeg Peter. Han er en fantastisk sparringspartner. Han gav mig et boost ved at bekræfte mine valg og ved at fortælle mig, at det var fedt med mine ideer. Han gav mig konkrete råd, f.eks. hvordan man takler lønspørgsmålet til en samtale, og om man f.eks. kan tillade sig at spørge om arbejdstitlen kan ændres. Han kunne også holde mig lidt i kort snor de steder, hvor det ikke altid er godt at være en ’Rasmus-modsat’.

Hvor lang tid har du brugt på de utraditionelle ansøgninger?

Ikke så lang tid som det måske ser ud. Ideen er kommet af sig selv, og så har jeg lyttet meget til mavefornemmelsen af, at jeg bedre kunne vise dem, hvem jeg er, og hvordan jeg arbejder, hvis de fik et fysisk produkt for mig. Det er så vigtigt for mig altid at sætte oplevelsen i centrum. Det er det, som jeg brænder for.

Har du nogle tips til andre, hvis de vil prøve samme strategi?

Ja, man kan ikke nøjes med bare at lægge en ”mærkelig ansøgning” og så regne med, at så kommer man til samtale. Ved biblioteket havde jeg først sendt en mere traditionel ansøgning, men hvor jeg skrev, at jeg ville komme ned med en ny oplevelse af deres kerneydelse. Så gik jeg ned med bogen efterfølgende.

Ved Dansk Retursystem tog jeg den omvendte fremgangsmåde. Der satte jeg bare soppebassinet med flaskeposten foran hovedindgangen. Så ventede jeg nogle dage, inden jeg sendte min mere traditionelle ansøgning, der omtalte soppebassinet og flaskeposten.

Jeg har faktisk også lavet et brætspil. Der var alle mine data, kompetencer og pointer en del af spillet, så den krævede ikke en opfølgning med en mere traditionel tilgang. Den kom jeg også til samtale på, men jeg var slet, slet ikke erfaren nok. De var dog ret imponerede over min ansøgning og havde aldrig oplevet noget lignende.

Her kunne jeg godt have brugt Peter til gennemgå samtalen, før den fandt sted. Jeg blev fanget i spørgsmål som ”Hvad er dine styrker?” og ”Hvordan vil du helt konkret løse denne opgave”. Jyden i mig havde virkelig svært ved at beskrive mine styrker, og den konkrete løsning kunne jeg simpelthen ikke komme med.

Jeg havde dog bagefter følelsen af, at det ikke var et rigtig match. Vi ”så” ikke hinanden, så nederlaget var derfor ikke så stort. Man skal ikke føle sig knækket som person, når man får et afslag, men mere tænke at det handler om, om profilerne passer sammen.

Er en kreativ ansøgning en bedre metode end den klassiske opringning til virksomheden?

Både ja og nej. Jeg oplever, at man langt bedre bliver husket som ansøger. ”Nå ja, du var hende med flaskeposten”, men man bliver jo ikke klogere på virksomheden, så det med at ringe og få afklaret deres behov, slipper man nu stadig ikke for ved den utraditionelle ansøgning.

Har du nogle kæpheste, som du tænker har været en vigtig driver i din jobsøgning og især din lidt utraditionelle tilgang?

Ja, det har helt sikkert været vigtigt for mig at sætte fokus på oplevelsen. Også selvom det ”bare” var en ansøgning. Både for min egen skyld og for modtageren. At det endte lidt utraditionelt, er nok meget typisk for min tilgang til at løse problemer.

Men jeg tror, at mange kan have gavn af – også i en normal ansøgning – at sætte sig i modtagerens sted og tænke mere i modtagerens oplevelse af ansøgningen og vise, hvem man er som menneske.

Min løsning er en ting. Men måske er du god til at tegne eller kan omskrive hele opslaget til en sang. Eller skrive opslaget om til kode, så netop den virksomhed kan se, at du har styr på deres behov.  Det bunder nok også i, at jeg synes, at kommunikation kan være meget andet end det, som folk normal forbinder med ordet. Det behøver ikke at være skrevet. Det kan sagtens være et fysisk produkt.

Endelig tror jeg, at det handler om, at virksomheden føler sig set – at komme ind til kernen af virksomheden. Bogen er jo kernen af et bibliotek og flasken for Dansk Retursystem… Det er en tilgang, som jeg også forsøger at tage med mig ind i arbejdslivet – at finde ind til kerne af, hvad opgaven drejer sig om.

Karen Plesner, 31 år. Uddannet multimediedesigner med en overbygning i Communication Design & Media fra Københavns Erhvervsakademi.

Bor i Sorø med sin kæreste og to piger på hhv. 2 og 4 år.

Fik arbejde på Sorø Bibliotek ved at sende en ansøgning, der var en bog, der var lavet om til en lampe.

image_printUdskriv eller gem som PDF