
Hurtig og behagelig rekruttering
Arbejde Adler stod over for en udfordring: at finde en ny forstander i et nichemarked. Med fokus på grundig forberedelse og forståelse af deres behov lykkedes det os hurtigt at finde den rette kandidat.
"I kom ind til kernen med det samme, og I var meget hurtige til at forstå, hvad vi ønskede. Efter en kort briefing var I helt inde i tingene, og I havde også på forhånd sat jer ind i vores institutioner. Det var meget professionelt"

Torben Larsen
Bestyrelsesformand i Arbejde Adler
En særlig efterfølger til et særligt marked
Arbejde Adler Aflastning, som er en af Landsforeningen Arbejde Adlers medlemsinstitutioner, skulle bruge en ny forstander. Bestyrelsesformand Torben Larsen kontaktede ballisager med forventningen om, at vi kunne opspore kompetente kandidater til et kandidatmarked, der let kan betegnes som nichepræget:
”Vi havde en forventning om, at I kunne skaffe os nogle gode emner, for vi har et meget specielt marked. Det ville andre måske også sige om deres marked. Men I var dygtige til at sætte jer ind i det. Og det er nok det, som jeg synes er det vigtigste at kunne, for det er jo kernen i projektet,” fortæller Torben og indskyder: ”Konsulenters sædvanlige omdømme er jo, at de bare skøjter hen over tingene. Dét synes jeg ikke, at der var præg af her overhovedet. I har meget stor viden om markedet.”
Hurtigt ind til kernen
Netop ”konsulent-omdømmet” blev manet til jorden, da vi gik i gang med arbejdet med at finde en ny forstander:
”Jeg har jo prøvet at være med i rekrutteringsprocesser mange gange, og med jer var det ikke omstændigt, som jeg har oplevet det andre steder. I kom ind til kernen med det samme, og I var meget hurtige til at forstå, hvad vi ønskede. Efter en kort briefing var I helt inde i tingene, og I havde også på forhånd sat jer ind i vores institutioner. Det var meget professionelt,” fortæller Torben.
Vi fandt en ny forstander til Arbejde Adler Aflastning, og efter få måneder havde Arbejde Adler behov for endnu en forstander – denne gang til Roskildehjemmet. For Torben lå det ligefor at få ballisager til endnu engang at bistå i rekrutteringen:
”Vi havde oplevet en rekruttering, hvor alt gled som det skulle, og kommunikationen var også troværdig og behagelig. I er der altid prompte og på de rigtige tidspunkter, så det var oplagt at fortsætte samarbejdet.”
Om Landsforeningen Arbejde Adler
Landsforeningen Arbejde Adler er en folkekirkeligt forankret social landsforening, som hjælper mennesker, der befinder sig i vanskelige livssituationer. Det kan være hjemløshed, misbrug, psykisk sygdom eller social ustabilitet.
Under landsforeningen findes en række selvejende institutioner, som er medlemmer. Det omfatter forsorgshjem/herberger, forskellige former for botilbud og botræningsmuligheder, aflastningspladser m.m.
Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at finde jeres næste medarbejder?
Send os en forespørgsel ved at udfylde formularen – vi vender tilbage snarest muligt.