Du får tilbudt jobbet, og der står et tal i mailen. Hvor meget er der egentlig at hente derfra? Rekrutteringsanalysen 2026 har spurgt flere end 1.000 rekrutteringsansvarlige, hvor langt de normalt er villige til at flytte sig op fra deres første månedslønudspil. Gennemsnittet er 1.967 kroner. Om måneden.
Det svarer til knap 23.600 kroner om året. For en samtale, der typisk tager under ti minutter, og som mange kandidater slet ikke tager.
Vi har set på tallene fra analysens lønkapitel med jobsøgerens briller. Det handler her udelukkende om ansættelsesmomentet: fra det øjeblik lønnen kommer på bordet i en rekrutteringsproces, til kontrakten er skrevet under.
Hvor langt flytter arbejdsgiverne sig?
Analysen spørger direkte: hvor langt er du normalt villig til at flytte dig opad fra dit første månedslønudspil? Det gennemsnitlige svar er 1.967 kroner (Rekrutteringsanalysen 2026, s. 34, Figur 15).
Bag gennemsnittet ligger en fordeling, der er værd at kigge på (s. 34, Tabel 15):
- 41 % flytter sig 1.001-3.000 kroner
- 14 % flytter sig 3.001-5.000 kroner
- 10 % flytter sig op til 1.000 kroner
- 3 % flytter sig mere end 5.000 kroner
- 6 % svarer, at løn ikke forhandles hos dem
- 25 % kan eller vil ikke svare
Læg de fire første sammen, og du har 68 %. Godt to ud af tre arbejdsgivere har altså på forhånd besluttet, at der er luft over deres første udspil. De skriver det bare sjældent i mailen.
Er der brancher, hvor luften er større?
Ja, og forskellen er ikke lille. De store private virksomheder flytter sig i gennemsnit 2.177 kroner, de små private 1.373 kroner og de offentlige arbejdspladser 1.256 kroner (s. 34, Figur 15).
I det offentlige er billedet også et andet i fordelingen: 19 % flytter sig maksimalt 1.000 kroner, ingen svarer over 5.000 kroner, og 10 % siger, at løn ikke forhandles (s. 34, Tabel 15). Det er sjældent den enkelte leders skyld. Det er overenskomster og lønrammer, der sætter kanten, og de flytter sig ikke, fordi du er velforberedt.
Søger du til gengæld i en stor privat virksomhed og springer forhandlingen over, giver du i gennemsnit et beløb fra dig, der over fire år svarer til en pæn brugt bil.
Hvornår kommer lønnen på bordet?
Tidligere end før. 29 % af arbejdsgiverne spørger normalt en ansøger om lønforventning allerede inden første samtale. I 2017 var det 16 % (s. 33, Figur 14). Blandt de store private virksomheder er det 37 %, blandt de små private 28 % og i det offentlige 12 % (s. 33, Tabel 14).
Det er den udvikling, der kan koste dig penge. Bliver du bedt om et tal, før du har siddet i lokalet, skal du nævne din pris, inden du har haft mulighed for at vise, hvad den dækker over. Og det er præcis under samtalen, at tilbuddet kan flytte sig.
Du kan sagtens svare på spørgsmålet uden at male dig op i et hjørne. Nævn et interval, forklar hvad det er baseret på, og sig, at du gerne kvalificerer det, når I har talt om opgaverne. Det er et professionelt svar, ikke en udenomsnak.
Hvad får en arbejdsgiver til at hæve tilbuddet?
Analysen har stillet to rekrutteringsansvarlige det spørgsmål helt konkret: hvad ville være udslagsgivende for, at du efter en ansættelsessamtale endte med at tilbyde en kandidat en højere løn, end du oprindeligt havde planlagt? (s. 38)
"Det, der kan få mig til at hæve et løntilbud efter en samtale, er, at kandidaten under samtalen viser kompetencer eller erfaringer, der rækker ud over det, jeg havde forventet ud fra CV'et, altså en reel merværdi for teamet, som jeg ikke havde regnet med fra start."
Helle Sofie Lenskjold, Head of Finance & Support, E-Komplet ApS
Hun nævner specifik erfaring med et system, virksomheden bruger, stærke referencer eller en tydelig evne til at løfte opgaver, de manglede kompetencer til internt. Åbenhed tæller også: er du ærlig om andre igangværende processer og om dine lønforventninger, og kan du begrunde dem sagligt, tager hun det seriøst.
"Der er flere ting, der kan få mig til at hæve lønnen ift. det, jeg oprindeligt havde planlagt. Det kan være en solid track record – altså dokumenterede resultater, der ligger ud over det forventelige."
Ditte Hartvig, Chief People & Strategy Officer (CPSO), Luksusbaby A/S
Hun peger også på kandidaten, der kan løfte flere opgaver end oprindeligt tiltænkt, og på at virksomheden undervejs kan erfare, at markedslønnen er steget. Og så er der finalekandidaten, der er markant stærkere end resten af feltet: "her skal lønnen aldrig stå i vejen for, at vi vælger den rette."
Bemærk, hvad ingen af dem siger. Ingen af dem nævner, at du har brug for pengene, at du fik mere i dit forrige job, eller at du har regnet på huslejen. De taler om værdi for teamet og om resultater, der kan dokumenteres. Den vinkel er lidt mindre rar, og den virker.
Hvad sker der 1. januar 2027?
Der forventes reglerne om løngennemsigtighed at træde i kraft som dansk lovgivning (s. 32 og s. 37). Et af de krav, analysen fremhæver som korrekt, er, at virksomheden får pligt til at oplyse løn eller lønniveau inden en jobsamtale. Kun 55 % af arbejdsgiverne genkender det krav i dag (s. 37, Tabel 17).
For dig som jobsøger betyder det, at du fremover oftere kender rammen, inden du sætter dig ned. Så flytter forhandlingen sig fra "hvad koster du?" til "hvor i intervallet hører du til?". Det er en samtale, du kan forberede dig meget bedre på.
Hvad kan du gøre inden næste samtale?
- Regn med, at der er luft. 68 % har svaret, at de flytter sig. Behandl det første tal som et udspil, ikke som en pris.
- Hav dit interval klar, før du bliver spurgt. Næsten hver tredje spørger inden første samtale.
- Find de to resultater, du kan dokumentere. Tal, tidsrum, konsekvens. Det er dem, der flytter tilbuddet efter samtalen.
- Tjek, hvilken slags arbejdsplads du søger. Gennemsnittet svinger fra 1.256 til 2.177 kroner mellem sektorerne.
- Spørg pænt og én gang. "Er der mulighed for at se på lønnen, hvis vi ellers er enige om resten?" er nok. Du behøver ikke et ultimatum, og du har heller ikke brug for et tilbud fra en konkurrent.
Og bliver svaret nej, står du præcis, hvor du stod, før du spurgte. Kun 6 % af arbejdsgiverne svarer, at løn slet ikke forhandles hos dem. Risikoen ved at spørge er med andre ord til at overse.
Vil du se resten af tallene om løn, løngennemsigtighed og rekruttering, kan du hente Rekrutteringsanalysen 2026 her.
Tallene stammer fra Rekrutteringsanalysen 2026, som er baseret på svar fra 1.004 danske virksomheder og organisationer. Analysen er udarbejdet af Konsulenthuset ballisager.
