Konsulenthuset ballisager: Hvem er vi?
Hos Konsulenthuset ballisager er vi specialister i en lang række HR-discipliner som employer branding, outplacement, rekruttering og karriererådgivning. Vores rådgivning er videnbaseret og vi er kendte for årligt at udgive Rekrutteringsanalysen og Kandidatanalysen. Vi gør os umage for at finde den rette løsning til den konkrete udfordring, og vi kan støtte vores samarbejdspartnere igennem hele medarbejderrejsen.
Derudover har vi et søsterselskab, Ballisager Executive, hvor vi hjælper ledere med at udvikle sig selv og holdet – og hjælper topledere med succes i jobskiftet.
Her kommer noget, du måske ikke vidste om os:
Vores rådgivning er baseret på viden. Vi har klare billeder af, hvad der virker – og lader os ikke styre af varmluftige floskler og formodninger. I foråret 2018 har vi f.eks. ansat en rekrutteringsforsker, der skal forske hos os frem til 2022.
Vi tror også på, at handlinger er mere lærerige og effektive end det udvekslede ord. Retorik og hensigtserklæringer må aldrig overskygge konkrete handlinger.
Vi har et virksomhedspanel med ca. 2.000 virksomheder, der hvert år besvarer vores rekrutteringsanalyse – en analyse, vi har udgivet siden 2011.
BALLISAGERS DNA:
Vidensbaseret rådgivning
Rekrutteringsanalysen
Hvert år, siden 2011, har vi spurgt vores virksomhedspanel (2000 offentlige og private virksomheder), hvordan de prioriterer, når de søger nye medarbejdere. Svarene samler vi i Rekrutteringsanalysen, der giver et aktuelt overblik over virksomhedernes adfærd og præferencer, når de rekrutterer.Kandidatanalysen
I Kandidatanalysen kigger vi over på “den anden side af bordet” og undersøger danske lønmodtageres holdninger, motivation og præferencer i deres arbejdsliv og karriere. Det har givet flere interessante fund, der særligt er relevant for ledere og HR-personale, der skal bruge valide facts som fundamentet i deres Employer Branding- og rekrutteringsstrategi.
Forskning i rekruttering
Vi har ansat en erhvervsPhD, Kathrine Solgaard Sørensen, fra 2018 og frem til 2022. Hun skal forske i flere dele af rekrutteringsprocessen (Cases, interviews, onboarding). Det skal styrke vores rekrutteringsfaglighed og dén rådgivning, som vores kunder nyder godt af. Og så skal Kathrines viden selvfølgelig udfordre dén måde, vi selv arbejder med rekruttering på.
Håndbog i Moderne jobsøgning
Vi har samlet vores viden om jobsøgning i en bog, Moderne jobsøgning. Bogen er bygget op omkring fire jobsøgningsstyrker (motivation, værktøjer, strategi og kompetencer), der skal hjælpe jobsøgeren med at ”handle” ud fra en konkret, faktuel værktøjskasse.
Outplacement for opsagte medarbejdere
Rekruttering af ledere & specialister
Karriererådgivning for ledige
Den faglige speeder trykket helt i bund
Som medarbejder hos Konsulenthuset ballisager er du en del af en ambitiøs virksomhed. Vi er ikke bange for at sætte barren højt!
I hverdagen betyder det, at der bliver stillet høje krav til faglighed, samarbejdsevner og lysten til at lære nyt og gøre ting bedre.
Vi arbejder i et spændende fagligt miljø, der konstant er i udvikling – og du skal være parat til at udvikle dig i samme takt.
Hovedparten af medarbejderne hos Konsulenthuset ballisager har en videregående uddannelse eller en bred erhvervskarriere ”i bagagen” – eller begge dele.


Uddannelse, kompetenceudvikling & videndeling
Vi gennemfører egen excellent-uddannelse for konsulenter efter 1-2 års ansættelse – indtil da består kompetenceudviklingen af supervision, mentorordning og learning by doing.
Derudover investerer vi løbende i at uddanne vores medarbejdere. F.eks. er vi på vej med vores eget interne ‘ballisager akademi’, hvor rådgivere og konsulenter vil få den seneste viden fra interne og eksterne undervisere.
Vi har også en intern uddannelsespulje, som vores medarbejdere kan søge.
Sociale arrangementer på tværs af afdelinger
Med afdelinger fordelt over hele landet er det vigtigt, at vi jævnligt samles for at skabe et godt socialt sammenhold på tværs af landsdele og forretningsområder.
Derfor holder vi hvert år en forårssamling (videndeling og faglighed), sommercamp (videndeling, faglighed, DHL stafet og teamwork) og julefrokost (videndeling, jukeboks og dans – masser af dans).
Du kan få en lille forsmag på vores samlinger i videoen.
Historien om Konsulenthuset ballisager…
… starter i marts 2008, hvor Konsulenthuset ballisager A/S blev CVR-registreret.
Eller – faktisk starter rejsen lidt tidligere. Rejsen starter faktisk tilbage i 1999, hvor en nyuddannet cand.scient.pol.’er, i skikkelse af Morten Ballisager (jep, det er ham til højre på billedet), oplevede behovet for vidensbaseret karrieresparring. Et behov, som han ikke selv fik dækket i tilstrækkelig grad som ledig. Manglen på samme sparring og assistance udviklede sig dengang til 8 måneder som “bad performing” jobsøger, inden han fik et job.
Men en fyreseddel i 2007 tændte atter op for drømmen om at bygge et af de mest seriøse og anerkendte konsulenthuse i Danmark. Et konsulenthus, hvor rådgivningen består af solid viden og fakta frem for varmluftige, udokumenterede floskler.
I dag er Konsulenthuset ballisager et mellemstort landsdækkende konsulenthus med omkring 80 medarbejdere. Og ambitionen har ikke ændret sig. Ambitionen er fortsat at være et af Danmarks dygtigste konsulenthuse indenfor rekruttering, outplacement og karriererådgivning.

Morten Ballisager

Jeg er stolt over at være en del af ballisager, både i forhold til fagligheden og den evige stræben efter højeste kvalitet i opgaverne, men også fordi der er god energi på arbejdspladsen med plads til udvikling, humor og nye idéer med respekt for kunden, hinanden, opgaverne og ikke mindst kandidaterne.
Thomas Wehrsdorf, Konsulent
Kunne du tænke dig at blive en del af ballisager-holdet?
Så er du altid velkommen til at søge uopfordret hos os – vi kigger løbende ansøgningerne igennem.
Karriererådgiver? Søg uopfordret ved at klikke her.
Rekrutteringskonsulent? Søg uopfordret ved at skrive til direktøren for rekruttering her.
Karriererådgiver på freelance-basis? Søg uopfordret ved at klikke her.
