Gode jobsøgningsvaner

7 min. læsetid
18. januar 2024

Som jobsøger bør du forholde dig til din egen jobsøgning, som var det et arbejde. Gode jobsøgningsvaner i form af en god daglig rytme, rutiner, struktur og en handlingsplan mod et eller flere mål er essentielt i hele din jobsøgningsproces. Det er dog ikke altid lige let at inkorporere de gode jobsøgningsvaner i hverdagen.

Det kan hurtigt blive en udfordring at administrere sin egen tid som jobsøger. Der er ikke de samme faste rammer, som når man har et job. Mange oplever, at grænsen mellem jobsøgning og fritid smelter sammen. Det gør det svært at lægge jobsøgningen til side og holde fri med god samvittighed.

Omvendt ser vi også mange, der oplever at miste motivationen gradvist. Det kan påvirke engagementet negativt. Men hvordan sørger man som jobsøger for, at man får gode jobsøgningsvaner, der kan holde både motivationen og engagementet højt i hele den periode, man er jobsøgende?

Hos Konsulenthuset ballisager har vi mange års erfaring med at rådgive jobsøgere. Vi rådgiver om, hvordan de øger chancerne for at komme hurtigt i arbejde igen. Vores fokus er den målrettede ansøgning, et professionelt CV, proaktive initiativer, fokus på at aktivere jobsøgerens netværk og en stærk digital tilstedeværelse osv.

Men et andet – og lige så vigtigt aspekt – ved jobsøgning er de gode vaner, der holder produktiviteten, gejsten og motivationen oppe gennem hele forløbet. I denne artikel vil vi præsentere dig for vores råd til gode jobsøgningsvaner, der vil give dig de bedste forudsætninger for at finde et job.

Indsatsmål

Først og fremmest er det vigtigt at vide, at der indenfor jobsøgning er to slags mål. Selve jobmålet og indsatsmålene, som er de mål, du sætter for din egen indsats undervejs i jobsøgningen. Et indsatsmål kan for eksempel være at ringe til 10 virksomheder i løbet af en uge.

Du skal helst have mange indsatsmål, da de er med til at give dig følelsen af succes. Det er særligt vigtigt, når det kommer til jobsøgning, da det for mange kan være en tid, der giver anledning til frustration og tvivl.

Jobmål

Dit langsigtede mål med jobsøgningsprocessen kan beskrives som dit jobmål. Her er der stor forskel på hvor konkret et jobmål, man har brug for at sætte for sig selv.

Du kan vælge at sætte et meget snævert mål som for eksempel: Jeg vil i løbet af 2020 blive ansat som controller under økonomichefen hos Novo Nordisk. Her er forcen, at der bliver sat enormt meget retning på det, du foretager dig. Det kan dog også være så snævert, at du risikerer at skuffe dig selv ved ikke at nå målet.

Omvendt kan du også vælge at sætte et åbent mål for dig, som for eksempel: Jeg vil gerne finde et job indenfor 12 måneder. Her er forcen, at du har gode chancer for at lykkes. Problemet er, at det ikke sætter retning på det, du skal foretage dig. Du risikerer derfor at få svært ved at nå dit mål.

Vi anbefaler derfor, at du i stedet vælger et såkaldt semi-snævert mål. Her fokuserer du på en fast tidshorisont, et geografisk områder og en bestemt type job. Du fokuserer dog på titel eller virksomhed.

Gode vaner for din arbejdstid

Når du har et job, er du vant til, at der er faste rammer. Der er typisk faste rammer for din arbejdstid og de opgaver, du skal løse. Men der vil oftest også være faste rammer for hvor og hvordan, du løser dem.

Når du mister dit job, så forsvinder de faste rammer også. Mange jobsøgere fortæller os, at de oplever, at grænsen mellem arbejde og fritid udviskes. Derfor kan det være svært at holde fri med god samvittighed.

Tag et aktivt valg om din arbejdstid. Se dig selv som én, der arbejder med jobsøgning, og planlæg din tid herefter. Vi foreslår, at dit udgangspunkt er en 37-timers arbejdsuge, hvor du arbejder med din jobsøgning i 30 timer. Brug de sidste syv timer på dét, der giver dig ny energi.

Hvis du slapper af og dermed får ny energi af at være til stede med dine børn, så brug tiden på at hygge med dem. Og hvis du er meget social, så brug i stedet tiden på at være omkring dine venner og familie.

De syv timer, du selv kan administrere i løbet af din arbejdsuge, skal ses som små frirum. Sådan husker du at lade op med ny energi løbende. Det vil holde din gejst oppe og motivere dig i løbet af din arbejdsuge.

Jo bedre du har det, jo bedre arbejder du med din jobsøgning. Sådan sælger du også bedre dig selv til arbejdsgiverne i sidste ende. Det vil således øge dine chancer for at få et job.

Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan en produktiv uge kan se ud som jobsøger:

Alle er ikke ens – gør det, der fungerer for dig

Vi har alle vores præferencer og måder, vi foretrækker at gøre tingene på. Derfor er det altid en god idé at overveje, hvordan du lægger den mest realistiske plan for lige netop dig, så du bedst kommer i mål med dine planer.

Den systematiske

Hvis du er en systematisk type, så kan tjeklister og nedskrevne handlingsplaner give dig et godt overblik over de ting, du skal nå. Du kan sætte flueben løbende og se, hvordan du kommer igennem ugens gøremål.

Den resultatorienterede

Hvis du er resultatorienteret eller konkurrencemenneske, skal du være opmærksom på at lægge en plan, der er realistisk, så den ikke bliver for ambitiøs. Et trick kan være at skrue 80 procent ned i forhold til, hvad du umiddelbart ville gøre.

Den sociale

Hvis du er meget socialt anlagt, skal du passe på med at få rollen som hjælper for alle, ”nu hvor du har tid”. Sørg i stedet for at indgå aftaler med dig selv, og overhold dem, så du ikke kommer til at bruge din tid forkert.

Den rastløse

Hvis du generelt kan beskrives som typen, der går død i rutiner og hurtigt føler dig rastløs, skal du sørge for at variere dine arbejdsuger som jobsøgende og fokusere på de ting i processen, der inspirerer dig og fører dig tættere på et job.

Handlingsplan for én uge ad gangen

Hvis du ikke planlægger din jobsøgning, risikerer du, at du ikke får det fulde potentiale ud af din tid. I værste fald misser du jobmuligheder.

Vi har gennem mange års rådgivning erfaret, at arbejdet med målsætning og konkrete handlinger giver motivation, målrettethed, progression og frem for alt effekt – der sker noget. Faktisk oplever vi oftest, at en god handlingsplan fører en kontakt, en mulighed eller en åbning med sig i forbindelse med jobsøgning.

Du vil selv være ansvarlig for kvaliteten og kvantiteten af dine handlinger. Tag et aktiv valg om, hvor mange ansøgninger du vil have afsted i løbet af ugen, hvor mange du vil ringe til, hvor mange netværksaftaler du vil deltage i osv.

Sørg for at alle dage i ugen er planlagt. På den måde kan du også holde fri med god samvittighed hver eftermiddag, når du har nået de ting, du satte dig for.

Det er dog vigtigt, at du husker på, at der kan opstå ting i løbet af ugen, du ikke havde forudset, som gør at din plan skrider – og det er helt okay.

Når planen skrider, fordi der enten dukkede andre gode muligheder op, eller virkeligheden blot blev en anden, end da du planlagde ugen, så husk på, at sådan er det også i arbejdslivet. Løsningen i disse tilfælde er at arbejde videre, lægge en ny plan og sætte et nyt fokus, der kan føre dig videre i jobsøgningsprocessen.

Digital hjælp til at nå dine mål

Størstedelen af os bruger vores telefon dagligt. Selvom den i mange tilfælde kan være en tidsrøver, så kan den faktisk også hjælpe dig med at nå dine mål. Hvis du mangler et værktøj, der kan hjælpe dig med at holde overblik over dine mange mål i løbet af ugen, så vil vi anbefale dig at hente appen Stride.

Her får du nemlig mulighed for at vælge en række mål eller vaner, som appen skal minde dig om at nå i løbet af dagen eller ugen. Den hjælper dig med at skabe overblik og struktur i din hverdag. Hvis du er nysgerrig efter viden om, hvordan forskellige apps kan hjælpe dig med din jobsøgning, så klik nedenfor.

Få en sparringspartner


For de fleste vil jobsøgning være en emotionel op- og nedtur. Du vil opleve frustration og tvivl i forlængelse af afslag, gode præsentationer, som ikke fører til job, dårlig kemi, manglende respons osv.

I den proces vil det være til stor gavn at finde en sparringspartner. På den måde kan du dele dine oplevelser og tanker. Din sparringspartner kan være en god ven, en tidligere kollega, en kæreste, kone eller mand – en, du har et tillidsfuldt forhold til.

Fordelen ved at vælge nogen, der er meget tæt på dig såsom en kæreste, kone eller mand, er, at I kender hinanden rigtig godt. Sparringen foregår derfor ærligt og løbende.

På den anden side kan det også være rart at have et frirum, når man er sammen med sin partner derhjemme, hvor du ikke behøver at forholde dig til jobsøgning.

Din sparringspartner kan have positiv indflydelse på din jobsøgning på flere forskellige måder. Vedkommende vil give dig en fællesskabsfølelse, så du ikke føler, at du står helt alene med jobsøgningsprojektet.

Vedkommende kan bakke dig op og støtte dig, så du undgår at synke i dig selv og gå i stå. Derudover vil du føle dig forpligtet til at nå konkrete opgaver, og så vil du få værdifuld feedback.

image_printUdskriv eller gem som PDF