Sådan får du din jobansøgning til at vågne op

Du hører det sikkert hele tiden: Sørg for at fange modtagerens opmærksomhed, når du skriver en jobansøgning! Vi ved alle, hvor vigtigt det er, at ansøgninger er overskuelige og spændende at læse, hvis de skal vække arbejdsgiverens interesse. Men du kan ubevidst komme til at spænde ben for dig selv, hvis dit sprog er passivt.

Så hvordan sikrer du dig, at din ansøgning ikke bliver tør og tung? Vi giver nogle tips til, hvordan du nemt kan gøre din ansøgning opmærksomhedskrævende – på den gode måde.

Det vigtigste er, at du er klar og konkret i din beskrivelse af erfaring og færdigheder, så arbejdsgiveren ikke er i tvivl om, at du er det rette valg. Men udfordringen ligger faktisk i også at få formuleret det på en tydelig måde, der er lækkert at læse og nemt at forstå. I indlægget her tager vi særligt fat på de altafgørende udsagnsord.

Du skal holde øje med to ting i den måde, du skriver på:

1) Skriver du i passivt sprog frem for aktivt?

2) Bruger du udsagnsord, der i sig selv er aktive?

Så hvordan gør du det? Det kommer vi med et forslag til, men først vil vi fortælle dig, hvorfor det overhovedet er vigtigt.

Gør det klart og konkret – uden at gøre det kedeligt

Når en arbejdsgiver efterlyser en ny medarbejder, er der altid opgaver, der skal løses. Selvfølgelig vil alle arbejdsgivere have medarbejdere, der er dygtige og aktive. Derfor kan du også uforvarende komme til at spille dig selv af banen, hvis dit sprog er passivt. Du virker på det ubevidste plan mindre engageret og mindre effektiv.

Tænk på det sådan her: Jobansøgning er arbejdsgiverens førstehåndsindtryk af dig som person og som medarbejder. Det handler ikke kun om, hvad du siger, men om hvordan du siger det.

Sproget har en kæmpe indflydelse på din jobansøgnings energi-niveau, og der skal ikke ret meget til, før du fanger læserens øje og opmærksomhed.

Fra passivt til aktivt sprog

Det er nemt at ændre sit sprog fra passivt til aktivt, og du kan sikkert godt få øje på, hvorfor det gør så stor en forskel.

Passivt sprog kan indeholde 2 elementer:

• endelser som -ing og -else
• det passive ’s’

Hvis du allerede nu tænker: ”Du godeste… jeg orker altså ikke en undervisning i skriftlig dansk,” så kan du være helt rolig. Vi har nemlig listet dem op, alt efter hvor vigtige, de er. Så hvis du i læsende stund kun kan overskue at forholde dig til den ene af dem, så skal du nok få rigeligt ud af blogindlægget alligevel.

Så snart du har fanget fidusen, er det nemlig rigtig nemt, og du behøver slet ikke skrive din jobansøgning om. Du kan sikkert nøjes med at rykke rundt på nogle bogstaver og tilføje en ny sætning her og der.

Hold øje med endelserne

På et tidspunkt i din jobansøgning vil du sikkert komme med en form for opremsning af dine færdigheder eller tidligere arbejdsopgaver – måske endda begge dele. Her skal du holde øje med dine ord, og om de har endelserne -ing og -else.

Der sker det, at når du bruger disse endelser, så gør du udsagnsord til navneord. Det kan være fint beskrivende og er ikke altid en dødssynd, men hvis du vil vække din læser og hæve energiniveauet, så gør i stedet dit sprog aktivt.

Her er et eksempel:

Den første beskrivelse er skrevet i et passivt sprog og den anden i aktivt sprog. Begge dækker fint det, du vil sige, men det aktive sprog puster liv i din tekst, og det er altid positivt i en jobansøgning.

Måske er det en lille ændring, og måske tænker du, at det ikke har den store betydning, men aktivt sprog er mere overskueligt – både for læserens øje og forståelse.

Pas på s-passiven

Pas pss hvad? Ja, den driller allerede. Den velkendte s-passiv er en bøjningsform af udsagnsord, hvor der kommer et ’s’ på: arbejdes, udføres, handles. Det er en stensikker måde at dræbe et livligt udsagnsord, som ellers havde så meget potentiale.

Man bruger det i sætninger som: ’De begyndende faser i projektet udvikles af ledelsen, og kreativiteten drives af et hold, der samles om opgaverne.’

Hvem gør hvad i denne her sætning? Det bliver uklart, når s-passiven kommer i spil, og det gør teksten sværere at forstå. Den er nem at fange og omskrive, så din tekst bliver klar.

Tager vi et kig på sætningen, vi brugte som eksempel, kan vi skrive den om på følgende måde:

’Ledelsen udvikler de første faser i projektet. Vi har et hold, der samler sig om opgaverne og driver kreativiteten.’

Kan du se forskellen? Budskabet fremstår tydeligere, og sætningen får meget mere liv.

Det betyder ikke, at det altid er forbudt at lave s-passiven. Det kan være det helt rigtige valg, men kun hvis den, der gør noget i sætningen, er ligegyldig. Det er den i nogle tilfælde, men det er værd at overveje, om det passive sprog gør noget godt for din tekst.

Brug aktive udsagnsord, der sparker døren ind

Til sidst vil vi kigge på den sværeste og mest finurlige af de passive udsagnsord – nemlig dem, som handler om ordets iboende ”aktivitetsgrad”.

Tænk f.eks. på ordet ”se”, og prøv bagefter at tænke på ordet ”oplev” – hvor er personen bag handlingen mest aktiv?

Kan du mærke det? Personen opfattes som mest aktiv ved at ’opleve’ – ordet implicerer nemlig, at man er aktiv og forholder sig til det, der sker omkring én. Den samme association får man ikke i samme grad ved ordet ”se”. Der er personen langt mere passiv og ’tilbagelænet’.

På engelsk har man en lang tradition for at arbejde med ”active verbs” – og hvis du er god til engelsk, kan du med fordel google ”active verbs job”. Her er der masser af ideer, som er lette at oversætte og anvende i dit eget materiale.

Vi kunne dog heller ikke nære os, og derfor har vi også lavet vores egen liste over gode aktive ord, som du kan overveje at bruge i dit næste CV eller ansøgning. Den er også god, hvis du bare synes, at du hele tiden bruger de samme ord igen og igen.

Den er ikke udtømmende, og vi hører meget gerne fra dig på kommunikation@ballisager.com, så listen på sigt bliver Danmarks bedste.

Aktive jobsøgningsord (udsagnsord)

• Accelerere
• Analysere
• Beregne
• Bringe sammen
• Bygge
• Centralisere
• Definere
• Demonstrere
• Designe/ redesigne
• Dokumentere
• Drive
• Erstatte
• Etablere
• Evaluere
• Facilitere
• Fastholde
• Fokusere
• Forbedre
• Formaliserede
• Forme
• Forudsige
• Fuldføre
• Generere
• Guide
• Identificere
• Igangsætte
• Implementere
• Initiere
• Integrere
• Introducere
• Klarlægge
• Kontrollere
• Kortlægge
• Kvalificere
• Kvantificere
• Lancere
• Levere
• Løfte
• Maximere
• Mobilisere
• Modificere
• Målrette
• Omsætte
• Opdage
• Opdatere
• Opgradere
• Opnå
• Organisere/ reorganisere
• Orkestrere
• Overgå
• Overvåge
• Planlægge
• Producere
• Raffinere
• Regulere
• Rådgive
• Samle
• Sammenlægge
• Sikre
• Simplificere
• Skabe
• Starte op
• Stimulere
• Stod i spidsen for
• Strukturere/ restrukturere
• Strømline
• Styrke
• Teste
• Tjekke
• Transformere
• Træne
• Uddelegere
• Udforske
• Udføre
• Udtænke
• Udvide
• Udvikle
• Verificere
• Vitalisere/ revitalisere
• Vurdere