Debatindlægget er oprindeligt bragt i NB Beskæftigelse.
Eksperternes udspil til fremtidens beskæftigelsesindsats er landet. Sådan kan man med et snuptag spare 3 milliarder på beskæftigelsesindsatsen! Det er altid spændende at se, hvor loyalt en ekspertgruppe lægger sig indenfor det politiske mandat. I min bog skal eksperter og forvaltning udfordre politikerne med konsekvens-betragtninger. Vi så det meget elegant udført, da Michael Svarer fremlagde den grønne skattereform – tre modeller osv.
Ekspertgruppens anbefalinger ligger toployalt indenfor den politiske ramme – spar 3 milliarder, så jobeffekter er intakte og værdighed styrkes – sådan cirka. Ja, faktisk synes jeg, at ekspertgruppen fremstår lettere bovlamme, når det handler om at udfordre selve den politiske præmis og omtale de risici, der må være knyttet til at spare det beløb. Men nej, ekspertgruppen bruger tværtom mange ord på at forklare, at det her kan gøres uden at tabe noget på gulvet.
Vi har i dag en dyr jobindsats men vi har også et af de mest effektive systemer, hvad angår at bringe ledige i job. Det kan ekspertgruppen ikke komme udenom. Og det er naturligvis risikabelt, når man udmønter en politisk valgflæsket budrunde på, hvor meget man kan tage fra de dumme dumme jobcentre.
Anbefalingerne – og hullerne i dem
Nuvel, hvordan skal vi betragte selve anbefalingerne? Tja, de har jo mange spændende og relevante løsningsmodeller med sig. Og der kan ikke være to meninger om, at beskæftigelsesindsatsen er blevet en regeljungle, som har tabt enhver simplicity på gulvet. Sæt endelig regelforenkling i gang.
Frisættelse af kommunerne til organisering, prioritering af midler og store dele af indsatsen er altså også en falliterklæring fra statens side. Kommunerne har fået en ladeport til at føre midler væk fra beskæftigelsesområdet – over til legepladser og renovering af bygninger. Og det kommer til at ske. Og når det sker, vil den forbilledlige beskæftigelsesindsats formentlig bare falde til det jævne. Og de ansvarlige vil være lokalpolitikerne, der ikke har en lokalpresse, som formår at følge op på beskæftigelseskonsekvenserne af den nybyggede legeplads.
Eksperternes anbefalinger har ikke store overvejelser om, hvordan indsatsen inddrager virksomhederne i indsatsen i højere grad. Vi som arbejder tæt op ad indsatsen ved jo godt, at den faglighed, der præger indsatsen i dag er en socialrådgiverfaglighed. Og dem er der mange dygtige af, men socialrådgiveruddannelsen har ikke tilstrækkeligt blik for, hvordan man arbejder i feltet MELLEM virksomheder og ledige. Virksomhederne er nærmest trukket ud af den ligning. Det begræder jeg ofte – og ekspertgruppens sparekatalog kom heller ikke med et løsningsbud på det.
Som bestyrelsesformand for en privat aktør var udspillet en våd karklud i fjæset. Vi troede, at der ville blive tegnet et lidt større spillerum for de private. Men det kommende udbud af digitale løsninger er ikke et reelt udspil – der er masser af samspil mellem kommuner og digitale løsninger i dag – et fælles udbud tilføjer intet. Jeg er meget opmærksom på, at de private ikke har dokumenteret bedre metoder eller bedre effekter i en overordnet betragtning. Men lokalt opstår der hele tiden Offentlig Privat Samarbejde, der udvikler indsatsen. Det har man ønsket at negligere. Og med de priser, der i dag figurerer i den private sektor, så kan man altså ikke tage læring ud af en 15 år gammel rapport og konkludere, at der ikke kan spares en krone ved privatisering. Vås.
Og hvad vil man stille op med de frisatte kommuner, der lægger sig i bunden af benchmark – hvem vil fortælle dem, at det simpelthen ikke er godt nok?
Endelig er eksperternes udspil socialt urimeligt. Man lægger op til en meget reduceret indsats til de udsatte borgere. Vi har ellers altid talt om, at ingen skulle efterlades på perronen – det er faktisk det reelle oplæg her.
Samlet set mange gode tanker og intentioner i eksperternes kompetente udspil – men også mange mangler.