Ballisager Randers – Jobsøgningsforløb
I afdelingen i Randers er vi specialiserede i karriererådgivning for “jobklar” jobsøgere, der har brug for assistance til at åbne dørene til virksomheder. Vi har et solidt netværk i byen, som vi løbende bearbejder og udvider. En god jobsøgningsproces kræver, at man er i dialog med virksomhederne – det hjælper vi med.
Vores karriererådgivning for borgere i Randers foregår via fire typer forløb: “Jobfokus – på jagt efter fleksjob”, “Foden indenfor”, “Individuel karriererådgivning” og “Karrireresparring” (afvikles i Aarhus).
Vores forløb
Vi tilbyder dig effektive jobsøgningsforløb, hvor det primære formål er at sikre, at du får en fod inden for virksomhedens fire vægge. Når først den ene fod er inde, oplever vi tit, at den anden også kommer med ind ad døren på et senere tidspunkt. Vi arbejder med dit jobsøgningsmateriale og lægger en god jobsøgningsstrategi samtidig med, at du udforsker mulighederne på det usynlige jobmarked (gennem uopfordret jobsøgning), mulighederne i dit netværk og mulighederne ved at blive tilknyttet en virksomhed gennem praktik eller løntilskud.
Mulighederne er mange, og vi håber naturligvis, at du er klar på at levere en solid indsats sammen med os. Så fortæller erfaringen os, at resultaterne også nok skal komme.
Læs mere om de forskellige forløb i Randers i folderne nedenfor.
Lille Voldgade 9, 2. sal (elevator)
8900 Randers
HVORDAN ER DET AT VÆRE I FORLØB HOS BALLISAGER?
Vi har spurgt tre af vores tidligere jobsøgere om, hvad de forventede at få ud af forløbet – og samtidig – hvad de endte med at få ud af forløbet.
Se med i videoen til venstre!