Nedenstående klumme blev bragt i Aarhus Stiftstidende den 27. juni 2018., og du kan læse den originale klumme her.
Sommerferien er her! Næsten. Karakterræsets stålsatte blikke erstattes af anti-travlhed og feriens fravær af formål.
Men hvorfor er det egentlig, at mange af de unge har så travlt med at redde sig 12-taller.
Er det, fordi vi gamle nisser har forklaret dem, at mulighederne udtømmes, hvis ikke snittet nærmer sig 10?
Det eneste, der kan læses ud af gode karakter, er, at man har været flink til at lave lektier. Til at disciplinere sig selv. Og det er bestemt ikke ringe kvaliteter. Men faktisk ser jeg også nogle udfordringer hos mange af UG-ungerne:
De har en reaktiv, ensporet og til tider ukritisk adfærd. De gør, hvad der forventes af dem. De svarer på normerne. De sætter ingen dagsorden, men følger den givne.
Kære unge mennesker. Gå gerne efter gode karakterer. Men for arbejdsgiverne, vil I fremstå mere attraktive, hvis I træner disse fem egenskaber. Og jeg tror faktisk også, at de på lang sigt fører til et bedre liv.
1) Evnen til at udfordre den givne dagsorden.
Vi kan på ingen måde klare os med unge, der bare accepterer dagsordenen. Vi har brug for unge mennesker, der har evnen til at udfordre konsensus og vaner. Og konsensus og vaner er der spandevis af – specielt i store virksomheder.
Samtidig tror jeg på, at arbejdslivet mere og mere vil udvikle sig derhen, hvor der ikke ligger en dagsorden – eller køreplan om du vil – for at løse en bestemt opgave. Den skal blot løses, og du kan ikke læne dig op af en køreplan – den må du selv definere.
2) Evnen til at sige PYT og komme videre.
En lille lettere ironisk og lattermild distance til det hele er guld værd. Ikke fordi det hele skal være “for sjov”, men mange “perfektionister” (Læs: 12-tals-fanatikerne) taber sutten, når ting flasker sig anderledes end planlagt. Og pludselig bliver energien brugt på at forklare og ikke mindst bortforklare, hvorfor tingene gik galt.
Af og til skal man bare videre. Det er PYT-folket gode til. Og de holder bedre i længden.
3) Evnen til at reflektere over sig selv.
Der findes to typer mennesker: Dem som ofte/altid prøver at forklare et “nederlag” med noget i omgivelserne. Og så er der dem, der altid/ofte interesserer sig for, hvordan et nederlag kan lære dem selv noget. De tager ting til sig og bruger “nederlag” som en benzin, der udvikler.
Det er de selvreflekterede. Jeg prøver altid – både prof og privat – at omgive mig med den sidstnævnte type.
4) Nysgerrighed.
Jeg skal ikke kloge mig på, hvordan denne egenskab dyrkes og udvikles. Men hold da op, hvor er det en energisk egenskab. Der er for mange, der konkluderer og fortæller. Der er for få, der har en rendyrket nysgerrighed.
Nysgerrigheden holder vore sanser åbne. Den udvider vores horisont. Konklusioner og fastgroede opfattelser lukker vore sanser.
5) Se ud over egen næsetip.
Sidst men ikke mindst – teamspillerne klarer sig altså bedst. Man må – også – gerne have egne ambitioner, men sansen for at udrette ting sammen med andre er i høj kurs i de fleste tilfælde.
Se det er en god karakter. Og langt vigtigere end gode karakterer.
Lad mig afslutningsvis understrege: Gode karakterer er skam ikke en dis-kvalitet. Men det er en misforståelse, hvis de unge tror, at den eneste måde at være ambitiøs på, er knyttet til karaktererne.
Jeg ønsker for de unge, at de er ambitiøse og særligt ambitiøse i forhold til at træne og opbygge de fem nævnte egenskaber.
God sommer til alle i stræbere – og I andre.
