Med Rekrutteringsanalysen 2019 kan vi aflive en række jobsøgningsmyter, der bl.a. handler om, hvordan arbejdsgiverne screener, hvad GDPR-regler betyder for uopfordret jobsøgning og antallet ansøgere til opslåede stillinger. Vi gennemgår dem én efter én her.
1. ”Jeg bliver automatisk sorteret fra pga. min alder, erfaring og uddannelse”
Ikke så sjældent hører vi dette. Og nogle jobsøgere har den opfattelse, at de bliver sorteret fra med det samme, når de i et HR-system skal uploade deres ansøgning og samtidig angive deres uddannelse, alder og erfaring. Men hvorvidt er det sandt, at virksomhederne automatisk frasorterer kandidater på baggrund af fx alder, uddannelse og erfaring? Den påstand har vi undersøgt i Rekrutteringsanalysen 2019 ved at spørge virksomhederne.
Kun 1 ud af 7 virksomheder (14%) bruger et HR-/rekrutteringssystem til automatisk at frasortere kandidater, der ikke imødekommer specifikke kriterier. Det er altså langt fra flertallet af virksomhederne.
Det er særligt de store private virksomheder og offentlige arbejdsgivere, der screener automatisk. Færre end hver 10. af de små private virksomheder gør det.
Vi kan også aflæse en vigtig pointe i en anden del af vores analyse. Vi har nemlig spurgt arbejdsgiverne om, hvilke tre forhold de først kigger efter i et CV – som i øvrigt er det 80% af arbejdsgiverne kigger i først fremfor ansøgningen (Rekrutteringsanalysen 2018). Ud af 9 mulige svar, indtager ”alder” 8. pladsen – kun 9% af arbejdsgiverne har alder blandt deres top 3 screeningskriterier. Dog er din erhvervserfaring det screeningskriterie flest arbejdsgivere er optaget af.
Med afsæt i disse fakta kan vi anbefale dig:
1# Søg ikke kun job hos store private virksomheder og i det offentlige, men også i små og mellemstore private virksomheder.
2# Søg også job, der foregår gennem et HR-/rekrutteringssystem. I 6 ud af 7 rekrutteringsprocesser bruges systemerne ikke til at frasortere automatisk.
3# Vis, at du har kompetencerne, som arbejdsgiverne efterspørger.
4# Oversæt/beskriv, hvad din uddannelse sætter dig i stand til, og hvordan du kan skabe værdi i den virksomhed, du søger
2. ”GDPR gør det svært at søge uopfordret”
Også dette udsagn er en myte. I Rekrutteringsanalysen 2018 oplevede vi et massivt fald i brugen af uopfordrede ansøgninger fra 42% i 2017 til 27% i 2018, og præcis derfor har vi i 2019 undersøgt virksomhedernes håndtering og holdning til uopfordrede ansøgninger. Og der er positivt nyt:
I flere end 8 ud af 10 virksomheder (83%) er det muligt at søge uopfordret.
I de små private virksomheder er mulighederne for at søge uopfordret størst (95%).
3. ”Man kan ikke søge uopfordret i det offentlige”
Det er heldigvis også en myte. Den gode nyhed er, som svarene ovenfor viser, at 6 ud af 10 offentlige arbejdsgivere tilkendegiver, at det er muligt at søge uopfordret (på trods af at der på mange offentlige virksomheders hjemmesider står, at organisationen ikke tager imod uopfordrede ansøgninger).
1# Brug dit A-, B- og C-netværk til at få nys om mulighederne i en given offentlig virksomhed.
2# Søg uopfordret gennem arbejdsgivernes fortrukne kanaler.
Sådan vil virksomhederne helst kontaktes uopfordret
Virksomheder skal i dag håndtere personfølsomme oplysninger, som ansøgningsmateriale fra jobsøgere er, i tråd med GDPR-forordningen. Hvilken konsekvens det har for jobsøgere, har vi undersøgt lidt nærmere ved at spørge virksomhederne om, hvordan de ønsker at blive kontaktet uopfordret. Over halvdelen af arbejdsgiverne foretrækker at blive kontaktet uopfordret gennem de formelle kanaler i form af firmaets fællesmail (29%) eller firmaets HR-system (24%). Dyk lige ned i tabellen og se, om din strategi er god.
Med svarene tegner der sig flg. præferencer, som du kan tage højde for i din jobsøgning:
Søger du en stilling i det offentlige? Så kan du overveje at tage skriftlig kontakt til den chef, du søger job hos.
Søger du job i en mindre privat virksomhed? Så er en fællesmail eller skriftlig kontakt til din kommende chef anbefalelsesværdigt.
Går du efter et job i en stor privat virksomhed? Så foretrækker flest arbejdsgivere, at du uploader dit ansøgningsmateriale i firmaets HR-system.
Du har måske studeret svarfordelingen og set, at få arbejdsgivere har ”personligt fremmøde” og ”telefonisk kontakt” som deres foretrukne måde at blive kontaktet på. Det betyder ikke, at du skal lade være med at ringe. Du skal ringe, men vi kan anbefale, at du forbereder arbejdsgiverne på det:
Ledere og HR-folk har travlt, og hvis du ikke har sendt en mail først, skal de i dit opkald tage stilling til, (1) om de er interesseret i at give dig taletid, (2) kan se din værdi og (3) vurdere, om de har opgaver til dig.
I de fleste tilfælde vil du styrke dine odds, hvis du først henvender dig skriftligt og så følger op med et telefonopkald (og skriver igen – eller mødes med arbejdsgiveren). Din skriftlige henvendelse kan være via mail eller en besked på LinkedIn.
Du kan også ringe og spørge, om du må have lov at sende dit CV – og følge trop med en mail, hvis du får et ja. Dernæst skal du selvfølgelig holde linjen varm ved at ringe op igen, hvis I fx har aftalt, at du skal ringe igen på et givent tidspunkt. Du skal også følge op med et opkald, hvis virksomheden ikke er vendt tilbage. Du skal ikke give op, mange arbejdsgivere har travlt.
4. ”Virksomhedspraktik og løntilskud giver ikke pote”
Også her er der godt nyt i vores Rekrutteringsanalyse. Virksomhedspraktik og løntilskud tæller nemlig som erfaring og kan føre til job. Og til spørgsmålet om virksomhederne ansætter en medarbejder efter virksomhedspraktik eller løntilskud svarer 78% af arbejdsgiverne ”ofte” eller ”ja, men sjældent”. Kun 11% svarer, at de har brugt ordningerne, men uden at ansætte nogen.
Erfaringen tæller
Der er yderligere godt nyt: 31% af arbejdsgiverne tillægger erfaring fra virksomhedspraktik og løntilskud ”samme værdi som en ansættelse, og 54% tillægger erfaringen ”nogen værdi”.
Du kan udnytte de to typer ordninger, når du vil:
skifte branche/jobfunktion
have dit første job
tilbage på arbejdsmarkedet
Tip: Har du været en hel del år på arbejdsmarkedet, så kan du tænke på de to ordninger som konsulentbistand i én eller flere måneder.
5. ”Der er altid så mange ansøgere til opslåede stillinger, der er for stor konkurrence”
Virksomheder modtager i gennemsnit 50 ansøgninger. De offentlige får lidt flere end de private.
Faktisk modtog 6 ud af 10 virksomheder færre end 40 ansøgninger ifm. deres seneste opslåede stilling. Så konkurrencen er ikke helt uoverkommelig.
Søger du jobs, hvor der viser sig et mønster med mange flere ansøgere til de stillinger, du søger – og du vel at mærke ikke kommer til samtale på trods af et godt materiale – så kan du med fordel bruge dine kræfter på en anden jobsøgningsstrategi; Uopfordret, via netværk og/eller ved at afprøve virksomhedspraktik og løntilskud (erfaringen tæller jo).
6. ”Man kan snildt søge frem til deadline – virksomhederne indkalder jo ikke ansøgere før”
Sandheden er en anden. Mange arbejdsgivere begynder at læse ansøgningerne, efterhånden som de modtager dem. Du har måske også læst i stillingsopslag, at virksomheder tit skriver, at de løbende indkalder til samtale, så de opfordrer ansøgere til at skippe ansøgningen af sted. Hvor mange virksomheder det drejer sig om, har vi undersøgt i Rekrutteringsanalysen (2019):
52% af arbejdsgiverne mødtes, sidst de havde en opslået stilling, med en eller flere kandidater inden ansøgningsfristens udløb. De små og store private virksomheder er flittigst til at gøre det (63% og 64% vs. det offentlige 29%).
Skip din ansøgning afsted hurtigst muligt, og styr uden om noget af den konkurrence, der er.
Hvis arbejdsgiverne synes, at de har fået nogle gode kandidater, så er det ikke sikkert, at de bruger krudt på resten af bunken af ansøgere. Just saying!
Find og læs hele Rekrutteringsanalysen 2019 her.
