Jobsøgningsforløb for akademikere i København2018-11-12T13:17:19+00:00

Velkommen til dit jobsøgningsforløb
for akademikere i København

Vi har samlet en relevant startpakke til dig med (praktisk) information om vores jobsøgningsforløb.
Og så har vi tilføjet noget særlig ballisager-viden længere nede på siden.
Vi glæder os til at møde dig!

Konsulenthuset ballisager: Hvem er vi?

  • Konsulenthus grundlagt i 2008

  • Siden 2008 har vi hjulpet over 60 forskellige jobcentre i landets 98 kommuner med at bringe ledige jobsøgende i arbejde – heraf har langt størstedelen været akademikere.

Du kan forvente dig tre ting af vores rådgivning:

Jobsøgningsforløb hos ballisager

Vi tilbyder fire forskellige jobsøgningsforløb for ledige akademikere, der varierer ift. indhold og omfang/timetal:

  • 30 timer i 4 uger: Du sammensætter dit eget forløb med workshops i samråd med en konsulent (se mere info forneden).

  • 15 timer i 3 uger: Du sammensætter dit eget forløb med workshops i samråd med en konsulent (se mere info forneden)

  • 10 timer per uge i 6 uger: Forløbet indeholder 1 times individuel samtale med din egen konsulent og 9 timer i en gruppe med vores virksomhedskonsulent. Du skal medbringe en udskrift af dit CV til dit første individuelle møde.

  • 3 timer i ugen i 3 uger: Din mødetid fremgår af sms’en du har modtaget. Selvom din jobplan starter om mandagen, skal du være opmærksom på, at dit forløb hos ballisager starter den dag som fremgår af SMS-indkaldelsen.

Lidt praktisk information

  • Vores lokaler i Samsøgade 13 (1. Sal) er åbne fra mandag-fredag kl. 8.30-16.00.

  • Afbud: Skulle du være forhindret i at møde, skal du senest på mødedagen melde afbud på mail til kbh@ballisager.com eller ringe mellem kl. 8.00 og 8.30 på tlf. 70 29 40 50. Du skal ved afbud oplyse dit fulde navn, dit CPR nummer samt årsagen til afbuddet.

  • Vi byder på kaffe og te, og der er køleskab til din medbragte mad.

  • Du skal selv medbringe en PC – til gengæld kan vi tilbyde Wi-Fi.

Her finder du vores afdeling i København

Er du på et forløb 15 timer eller 30 timer om ugen? Så får du mulighed for at skræddersy dit jobsøgningsforløb ud fra knap 30 forskellige workshops

Du sammensætter selv dit eget personlige forløb, så det passer med det antal timer, du har krav på. Overvej muligheden for at udfordre dig selv og søg gerne sparring med konsulent. Du kan vælge mellem knap 30 workshops & vores faste AC-Klub – se beskrivelserne her:

  • Det gode AC-CV
    Vi arbejder med at gøre dit CV overskueligt, konkret, målrettet og effektivt, så dit CV ikke bliver den samme standard-fortælling om, hvad du har med dig i bagagen.

  • Den skarpe ansøgning
    Hvad skal en skriftlig ansøgning indeholde? Og hvordan bør ansøgningen opbygges for at få den rette opmærksomhed? Vi fortæller om de største ansøgnings-uvaner – set gennem virksomhedens briller.

  • Kompetenceafklaring
    Hvad er de ”generelle akademiske kompetencer”? Hvordan identificerer, prioriterer og målretter du dine kompetencer mod virksomhederne? Og hvordan kan du bruge dine kompetencer i et brancheskifte?

  • LinkedIn – basis
    Få indsigt i, hvad din LinkedIn profil bør indeholde for at skabe bedst synlighed i jobsøgnings-sammenhæng.

  • LinkedIn – avanceret
    Hvordan bruger du LinkedIn strategisk? Hvordan arbejder du med, at dine updates bliver set og delt? Hvordan finder du og deltager i relevante grupper? Hvordan bruger du søgeord i din egen profil, så du bliver fundet af rekrutteringsfolk? Mange spørgsmål – vi giver dig svarene.

  • Uopfordret jobsøgning
    Vil du gerne gøre din jobsøgning proaktiv? Selvfølgelig vil du det! Vi giver dig værktøjerne til at præsentere dig effektivt for arbejdsgivere i en proces, hvor du selv sætter rammen, vælger kommunikationen og timingen – og vi viser selvfølgelig eksempler på vellykkede tilgange.

  • Effektiv jobsøgning for AC’ere
    At agere effektivt i din jobsøgning handler både om at (gen)finde motivation, sætte konkrete mål, bruge tiden rigtigt og at vide, hvad der virker – og hvad der bestemt ikke virker.

  • Forretningsforståelse
    Få en bedre forståelse for virksomhedernes gængse forretning og find ud af, hvordan dine kompetencer kan skabe værdi hos virksomhederne. Vi fokuserer bl.a. på værdikæden, forretningsmodeller, nøgletal og SMV-kultur vs. kulturen i store virksomheder.

  • Manglende erhvervserfaring & genveje til job
    Hvordan kan du blive tilknyttet en virksomhed og indhente noget erhvervserfaring? Vi giver dig inspiration til, hvordan du kan kickstarte din karriere via virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller Innobooster-ordningen (Modulet er især for personer, der skal skifte branche eller netop er dimitteret).

  • Det nye arbejdsmarked:
    Freelance og iværksætteri

    Du får indblik i de nye arbejdsmarkedsforhold og bliver bl.a. introduceret for de formelle barrierer, nye finansierings-muligheder og påkrævede personlige kompetencer ift. iværksætteri. Derudover giver vi dig øvelser og viden om, hvordan du f.eks. søger job som freelancer.

  • Små og mellemstore virksomheder
    Vi giver dig et overblik over, hvor AC-jobs typisk annonceres og fortæller bl.a. om jobdatabaser, større virksomheders jobsites, internationale muligheder og offentlige arbejdspladser. Og så viser vi dig, hvordan du finder konkrete jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder.

  • Det usynlige jobmarked
    Hvordan finder du virksomhederne, der typisk har et behov for at ansætte medarbejdere inden for en kort tidshorisont – og hvor der er mindre konkurrence om jobbet? Vi giver dig også inspiration til, hvordan du kommer i dialog med og kontakter virksomhederne uopfordret.

  • Jobsamtalen – (elevatortalen, personligt salg og gennemslagskraft)
    Hvordan forbereder og gennemfører du jobsamtalen? Hvordan præsenterer du dig selv, så du taler ind i det, som virksomhederne efterspørger? Og hvordan skærper du dit ”pitch”?

  • Jobsøgning via netværk
    Workshoppens fokus er at arbejde netværksorienteret med din jobsøgning. Vi giver dig konkrete værktøjer til, hvordan du kan arbejde handlingsorienteret med dit netværk og ift. det usynlige jobmarked.

  • Træning i virksomhedskontakt
    Hvordan forbereder, “pitcher” og behovsafdækker du, når du skal i kontakt med virksomhederne? Vi træner de gode teknikker, inden vi kaster os ud i konkret kontakt til virksomhederne. Dit udbytte? Du kommer til at mestre den uopfordrede telefoniske kontakt.

  • Ugens virksomhed
    Vi beder oplægsholdere om at præsentere hvilke kompetencer, de særligt har fokus på ved rekruttering af nye medarbejdere, og opfordrer dem til at have konkrete jobmuligheder med.

  • Det internationale jobmarked
    Vi præsenterer vores analyse af arbejdsmarkederne omkring os, viser dig internationale jobdatabaser, underviser i forskelle i jobsøgningsteknikker  – og så viser vi dig, hvordan du tager kontakt til internationale virksomheder gennem danske datterselskaber.

  • Erhvervsøkonomi/ sprog/ kommunikation
    Workshoppen er målrettet dig, der har en uddannelse indenfor erhvervsøkonomi, sprog eller kommunikation. Vi deler vores viden om arbejdsmarkedet for de tre grupper og viser, gennem konkrete eksempler, hvordan du f.eks. kan ”oversætte” dine kompetencer til nye fagområder.

  • Kunstnerisk/ pædagogisk uddannede
    Vi giver dig viden om det arbejdsmarked, der gør sig gældende inden for design, arkitektur, pædagogik, musik, kunst, dramaturgi m.fl., og du får konkrete eksempler på, hvordan netop dine kompetencer kan ”oversættes” til nye fagområder.

  • Humanister
    Workshoppen er målrettet dig, der har en humanistisk uddannelse. Vi giver dig viden om arbejdsmarkedet for lige præcist humanister og giver bl.a. konkrete eksempler på, hvordan dine kompetencer kan ”oversættes” til nye fagområder.

  • AC-Klubben
    Vores AC-klub er ”motoren” i dit forløb. Vi disponerer målrettet tiden med handlingsorienteret adfærd og supplerer med mulighed for at anvende de nyerhvervede værktøjer fra workshopene i praksis. Mulighed for sparring med konsulent vil forekomme – men størst fokus er målrettet jobsøgning og netværk.

Rekrutteringsanalysen: Sådan rekrutterer virksomhederne

Hvert år spørger vi private og offentlige virksomheder til deres rekrutteringsadfærd og samler deres svar i en Rekrutteringsanalyse. I Rekrutteringsanalysen 2018 svarede 927 virksomheder på spørgsmål om bl.a. følgende emner.

  • Virksomhedernes rekrutteringskanaler anno 2018

  • CV & ansøgning

  • Gode råd til nyuddannede akademikere og ledige seniorer

  • Rekrutterings- og HR-viden: Onboarding, referencer, fastholdelse af medarbejdere mm.

Hent Rekrutteringsanalysen 2018 her!

Jobbarometer: Temperaturen på det danske arbejdsmarked

Hvert kvartal tager vi temperaturen på det danske arbejdsmarked og undersøger de nyeste tendenser – regionalt og nationalt.

I vores seneste Jobbarometer var vi omkring følgende emner:

  • Den generelle udvikling på det danske arbejdsmarked
  • Industrier i vækst (droner, Virtual Reality mm.)

  • Det internationale jobmarked: Sverige

Læs vores seneste Jobbarometer her!

Fire værdifulde tilskudsordninger

  • VIRKSOMHEDSPRAKTIK:
    Bliv tilknyttet en virksomhed i fire uger gennem virksomhedspraktik og få mere erfaring, flere kompetencer og et større netværk til din videre jobsøgning.
Hent faktaark om virksomhedspraktik
  • PRIVAT LØNTILSKUD:
    Private virksomheder kan ansætte en medarbejder i et løntilskud i maks 6 måneder. Du skal dog have været ledig i min. 6 måneder for at blive ansat i løntilskud.
Hent faktaark om privat løntilskud
  • OFFENTLIG LØNTILSKUD:
    Offentlige organisationer kan ansætte en medarbejder i løntilskud i op til 4 måneder. Du skal dog have været ledig i min. 6 måneder for at blive ansat.
Hent faktaark om off. løntilskud
  • INNOBOOSTER-ORDNINGEN:
    Små og mellemstore virksomheder (op til 250 ansatte) kan få tilskud til at ansætte en ny medarbejder ved særlige udviklingsinitiativer.
Hent faktaark om Innobooster her

CV-database for akademikere i København

upload CV

Vi har et stort virksomhedsnetværk, som vi blandt andet hjælper med at finde kvalificerede kandidater, når de har nogle konkrete praktikker, løntilskud og ordinære jobs på hånden.

Ønsker du at komme i spil, når vi har disse åbninger? Så upload dit CV i vores eksklusive CV-database for akademikere i København via nedenstående link.

Upload dit CV her!