Har du sat næsen op efter et job i den offentlige sektor? Så sidder du med den helt rigtige artikel foran dig. Vi har nemlig samlet svar på 5 spørgsmål, som kan hjælpe dig til at få foden indenfor i staten, i en af regionerne, i en kommune, en fond eller i en offentlig virksomhed. Måske tænker du: Er der virkelig så stor forskel mellem jobsøgning i det offentlige og det private? Og svaret er: Ja, det er der – så fortsæt endelig læsningen.
Den offentlige sektor:
Stat, regioner, kommuner og offentlige virksomheder
Vi starter lige med en lyn-begrebsafklaring. Den offentlige sektor kan nemlig inddeles i to dele:
Den ene del af den offentlige sektor beskæftiger sig med forvaltning og service – det er f.eks. staten, kommuner, regioner samt sociale kasser og fonde. Staten har ansvaret for en række aktiviteter, hvor der skal være sammenhæng i hele landet, f.eks. politi, forsvar, retsvæsen og skatteopkrævning. Regionerne driver det danske sundhedsvæsen og har ansvar for regional udvikling og trafik og varetager forskellige miljøopgaver, mens kommunerne har ansvaret for at udføre en lang række offentlige serviceopgaver som børne- og ældrepleje, folkeskoler, trafik m.m.
Den anden del kaldes for offentlige virksomheder – f.eks. DSB, kommunale forsyningsvirksomheder (el og vand), Ørsted og Sund & Bælt. De offentlige virksomheder producerer ydelser, der skal sælges på et marked – de skal dermed konkurrere på markedsvilkår.
Men hvordan fordeler arbejdspladserne sig så i den offentlige sektor?
De seneste, mest præcise tal fra Danmarks Statistik er fra deres opgørelse af den registerbaserede arbejdsstyrke i ultimo november 2016. Her fordelte antallet af fuldtids- og deltidsansatte sig således:
Kilde: Danmarks Statistik, Registerbaseret arbejdsstyrke (RAS305)
I de næste afsnit får du – med afsæt i fem offentligt fokuserede jobsøgningsspørgsmål – vigtig viden, som du kan bruge i din jobsøgning målrettet det offentlige:
1. Hvilke rekrutteringskanaler bruger det offentlige?
Det klare svar er: Primært opslåede stillinger. Det er vist en offentlig kendt hemmelighed, at det offentlige skal slå deres stillinger op, og vi får det hvert år bekræftet i vores Rekrutteringsanalyser. Her spørger vi nemlig, hvilke rekrutteringskanaler virksomhederne anvendte ved deres seneste ansættelse. Hele 86% af de offentlige virksomheder brugte opslåede stillinger i 2019.
Men bortset fra de opslåede stillinger, er der faktisk flere andre relevante kanaler, du bør være opmærksom på: Dit netværk, LinkedIn og faktisk også Facebook.
Glem ikke ”det traditionelle netværk”
Det ’klassiske’ netværk kan også hjælpe dig. I Rekrutteringsanalysen 2018 spurgte vi ind til, hvordan arbejdsgiverne helt konkret brugte deres netværk sidste gang, de skulle ansætte en medarbejder.
Her er der godt nyt, hvis du er til Old School ansigt-til-ansigt-netværk. Det gammeldags netværk er nemlig ikke helt aflivet endnu på trods af arbejdsgivernes digitale forkærlighed:
Offentlige arbejdsgivere forhører sig altså både i deres nærmeste netværk og gennem deres digitale netværk – og det skal du huske at udnytte.
Dyrk dit digitale netværk og udvid det løbende
LinkedIn er den tredjemest brugte rekrutteringskanal i det offentlige (37%). Når du skal søge job i det offentlige, kan du med fordel bruge noget krudt på at synliggøre dig på LinkedIn:
Følg relevante virksomheder, connect med relevante nøglepersoner, der arbejder i de virksomheder, der har din interesse, og sørg for at vise, hvad du kan ved f.eks. at lave faglige opslag. Kort sagt: Forsøg at udvide dit netværk inden for det offentlige via LinkedIn og vær ikke bange for at invitere dig selv på kaffe. Du kan evt. læse mere om kaffemøder her.
2. Hvordan screener de offentlige arbejdsgivere mit ansøgningsmateriale?
I 2017 spurgte vi arbejdsgiverne, om de læser CV’et først, og tendensen var klar. 3 ud af 4 offentlige arbejdsgivere svarede, at de normalt læser CV’et først. Samtidig sagde 46% af de offentlige arbejdsgivere, at de slet ikke læser ansøgningen, hvis dit CV ikke er interessant.
Vores første råd er derfor helt banalt: Sørg for at målrette dit CV og din ansøgning til det offentlige.
Og hvordan gør du så det?
Her er fire ting, du bl.a. skal være opmærksom på ift. dit ansøgningsmateriale:
3. Nogle offentlige arbejdsgivere tager ikke imod uopfordrede ansøgninger – hvad gør jeg så?
”Vi er forpligtet til at opslå alle ledige stillinger på vores hjemmeside, hvorfor vi ikke modtager og behandler uopfordrede ansøgninger.”
Måske du allerede har modtaget denne besked fra en af de offentlige arbejdsgivere, der har ændret praksis ift. uopfordrede ansøgninger. Vores Rekrutteringsanalyse 2018 viser, at offentlige virksomheder har mere end halveret deres brug af uopfordrede ansøgninger fra 35% til 15% på bare ét år. Men det skal du helt klart ikke lade dig afskrække af.
Vores anbefaling er, at du fortsætter med at opsøge heldet. Selvom færre offentlige virksomheder tager imod uopfordrede ansøgninger, betyder det ikke, at du ikke kan kontakte de offentlige arbejdsgivere uopfordret for at blive klogere på deres behov, aktuelle rekrutteringssituation osv.
Helt konkret kan du overveje at ringe uopfordret og spørge til igangværende projekter eller arbejdsopgaver. Du kan f.eks. spørge om følgende:
”Har I erfaring med projekter, hvor en medarbejder (af forskellige grunde) går fra en opgave? Eller har I erfaring med projekter, der vokser, og som betyder, at I har brug for en ekstra medarbejder?”
Rammer du rigtigt – dvs. lige ned i et behov – kan det være, at svaret er positivt. Og wupti – så kan du faktisk få foden indenfor, fordi timingen var rigtig. Er svaret nej, kan du spørge, om vedkommende kender en person i sit netværk, som kan være relevant for dig at kontakte, eller du kan spørge, om det ville give mening at sende et link til din LinkedIn-profil.
Læs evt. mere om, hvad du kan spørge om, når du ringer uopfordret, her.
I vores Rekrutteringsanalyse fra 2012 spurgte vi virksomhederne, hvad de synes om at blive kontaktet telefonisk af jobsøgerne. Hele 90% svarede, at de er positivt stemt overfor jobsøgere, der ringer og stiller relevante spørgsmål.
4. Projektansættelser i det offentlige: Hvorfor og hvordan?
Virksomhedspraktik, løntilskud eller projektansættelser i det offentlige er gode muligheder for at samle erfaring inden for det offentlige samtidig med, at du kan udvide dit netværk inden for sektoren. Virksomhedspraktik eller løntilskudsansættelser er altså din mulighed for at få foden indenfor for en stund og få noget mere på dit CV.
Ordningerne behøver ikke nødvendigvis føre til en ansættelse med det samme for at være en succes. Udnyt muligheden for at samle værdifuld erfaring. Erfaring, som kan betyde, at det job, du søger lidt længere ude i fremtiden, faktisk bliver dit, fordi du netop har erfaring fra det offentlige gennem din(e ) praktikker eller løntilskud.
Her er 6 andre gode formål med en virksomhedspraktik eller løntilskud:
Bonus-viden: Da vi spurgte virksomhederne i Rekrutteringsanalysen 2015, hvilken værdi de tillægger virksomhedspraktik/løntilskud på et CV, svarede 95% af de offentlige arbejdsgivere, at de tillæggere den type ansættelser ”nogen eller samme værdi” som fastansættelser.
Hvordan bliver man så ansat efter en projektansættelse i det offentlige?
I vores egen Rekrutteringsanalyse fra 2015 spurgte vi arbejdsgiverne, hvordan det lykkedes kandidaterne at blive ansat efter en virksomhedspraktik eller et løntilskud:
Som det fremgår af figuren ovenfor, så er disse ansættelsesgrunde i top 3 i det offentlige:
Hvis du gerne vil øge dine chancer for en fastansættelse, kan det altså blive særligt afgørende, at du søger det faglige og sociale fællesskab på arbejdspladsen. Det betyder nemlig noget – også for arbejdsgiveren.
Jobchancerne – sort på hvidt
De offentligt tilgængelige tal på jobindsats.dk viser, at flere typer virksomhedspraktik og særligt løntilskud faktisk forbedrer chancerne for et fuldtidsjob:
Kilde: Jobindsats.dk, A-dagpenge. Andel i beskæftigelse 3 mdr. efter aktivering, 2018-19
5. Offentlige arbejdsgiveres råd til nyuddannede akademikere
I Staten, regionen og kommunerne er der ansat 135.000 akademikere ud af i de alt 825.000 ansatte i de tre dele af den offentlige sektor. Det svarer til 16 procent af arbejdsstyrken.
Ifølge Akademikernes tal fra 1. kvartal i 2018 er 77.000 ansat i Staten (42% af alle ansatte), 28.000 i regionerne (20% af alle ansatte) og 26.000 i kommunerne (5% af alle ansatte)
Men hvad er egentlig de offentlige arbejdsgiveres bedste råd til en nyuddannet akademiker, der gerne vil have foden indenfor på det offentlige arbejdsmarked?
Det spurgte vi om i Rekrutteringsanalysen 2018, og det altoverskyggende svar var, at du som nyuddannet akademiker skal være skarp til at forklare, hvad dine akademiske kompetencer kan bruges til (69%). 44% anbefaler desuden, at dimittender benytter sig af tilskudsordninger, f.eks. virksomhedspraktik og løntilskud:
De offentlige arbejdsgivere vil altså gerne høre, hvad de kan bruge dine akademiske kompetencer til i deres organisation – og mange ansporer dig også til at få foden indenfor med virksomhedspraktik eller løntilskud og til at kommunikere mindre akademisk i CV/ansøgning.
Det var alt, vi havde – held og lykke med din jobsøgning i det offentlige!
Del artiklen
Brancheskifte: Mellem offentlig og privat
Blog: Sådan fik jeg job hos ballisager
