Pønser du på et jobskifte? Her er 5 overvejelser

7 min. læsetid
02. februar 2024

 

Jobskifte er en nationalsport i Danmark. Hvert år skifter knap 800.000 danskere job i Danmark, hvilket svarer til mere end hver fjerde lønmodtager på det danske arbejdsmarked. Står du selv med overvejelser om et jobskifte, er du m.a.o. ikke alene. Vi har samlet fem kvalificerende råd og overvejelser, du kan bruge, hvis du pønser på et jobskifte.

Tre facts om danskernes jobskifte

Vi lægger ud med tre facts om jobskifte-tendenser på det danske arbejdsmarked med nogle tal hentet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på jobindsats.dk.

Jobskifte i Danmark
 
Jobskifte i Danmark fordelt på aldersgrupper
 
Jobskifte i Danmark fordelt på køn
 

Derfor skifter vi job

I 2014 lavede LinkedIn en global undersøgelse blandt 18.000 fuldtidsansatte fra 26 lande for bl.a. at blive klogere på erhvervsaktives holdninger til jobskifte. Svarene samlede de i en LinkedIn Talent Trends Report, som du kan downloade her.

LinkedIn inddelte jobskifternes motiv alt efter, om de var aktive eller passive jobskiftere. De danske respondenter angav følgende jobskifte-grunde:

De ansatte, der aktivt søger job, hævder, at årsagen til et jobskifte primært er:

  • Et mere udfordrende job (32 %)

  • Et job, der stemmer mere overens med kompetencer (27 %)

  • Muligheder for forfremmelse (27 %)

  • Flere muligheder for læring/kompetenceudvikling (26 %)

  • Utilfredshed med chef/ledelse (22 %)

 

De ansatte, der passivt søger job, hævder, at årsagen til et jobskifte primært er:

  • Flere muligheder for læring/kompetenceudvikling (32 %)

  • Balance mellem arbejdsliv og privatliv (30 %)

  • Et mere udfordrende job (27 %)

  • Løn og frynsegoder (27 %)

  • Et job, der stemmer mere overens med kompetencer (27 %)

 

Jobskifte blandt ledere: Her er 5 facts

 
  • Top 5 jobskifte-motiver hos ledere:
    Ønske om nye udfordringer (71%)
    Ønske om bedre work-life-balance (45%)
    Uoverensstemmelser med min chef/min virksomhed (38%)
    Ønske om højere løn (37%)
    Manglende muligheder for avancement på min nuværende arbejdsplads (37%)

  • Jobskifte fra det offentlige til det private er mest populært
    36 procent af lederne fra det offentlige kunne tænke sig at skifte til den private sektor. Den anden vej gælder det kun for 10 procent.

  • Løn som jobskifte-årsag
    63 procent af de respondenter, som ikke har jobskifteplaner, ville skifte job, hvis de blev tilbudt et nyt job med en højere løn end deres nuværende løn.

  • Geografisk mobilitet
    35 % ville flytte til en anden landsdel ifm. et jobskifte – 43% ville endda flytte til et andet land.

  • Netværket bruges flittigt ved jobskifteplaner
    Blandt respondenter med jobskifteplaner bruger henholdsvis 54 procent deres private netværk og 56 procent deres professionelle netværk til at afsøge mulighederne for et nyt job.

Kilde: Ledernes Hovedorganisation, Jobskifte-undersøgelse 2017, 2.120 respondenter fra det private og offentlige
https://www.lederne.dk/presse-og-nyheder/undersoegelser/karriere/jobskifte-2017
 

Kandidatanalysen 2019: Utilfredshed med chefen får mange til at skifte job

Sidste gang du valgte at skifte job, hvad var da årsagerne? Det spørgsmål stillede vi danske lønmodtagere i Kandidatanalysen 2019. Og flest tilkendegav: “Jeg var utilfreds med min chef”. Hele 21 % angav chefen som en af årsagerne til deres jobskifte. Men bedre løn, kedelige opgaver og manglende udvikling var de næsthyppigste årsager:

 
Kandidatanalysen2019_Det_er_chefen_der_får_os_til_at_skifte_job
 

Overvejelse 1: Søger du “nye udfordringer”?

Undersøgelser tyder på, at nye udfordringer er et gennemgående argument for at skifte job. Men hvad betyder ”nye udfordringer” egentlig for dig? Hvad er din motivation for at skifte job – og har du undersøgt, om behovet for nye udfordringer kan tilfredsstilles i din nuværende organisation?

Har du brug for nye udfordringer:

  • I en anden størrelse virksomhed?

  • I en anden branche?

  • I en stilling med mindre/større ansvar?

  • Inden for et andet fagområde end det nuværende?

  • Inden for et fagområde, der matcher dine kompetencer bedre?

  • Er du sikker på, at de nye udfordringer skal findes på arbejdspladsen – hvad med fritiden?

 

Sørg for, at du er helt bevidst om, hvorfor du foretager dit næste karriere-move, og om du er på vej væk (kan være en meget diffus drivkraft) eller på vej hen imod noget. Find evt. nogle konkrete stillingsopslag og tag afsæt i dem for at vurdere, hvad der egentlig driver og motiverer dig i dit jobskifte.

Du kan overveje følgende ting ift. din motivation:

  • Lav en SWOT-analyse på din situation (Styrker, svagheder, muligheder, trusler)
    Analysér både dit nuværende job og potentielle jobs.

  • Hvad er vigtigst for dig i dit arbejdsliv?

  • Hvad skal drive og motivere dig i dit kommende job?

  • Hvor mange af dine timer på job er ”glade”, hvor mange er ”OK” og hvor mange er ”øv”? Tænk tilbage på de seneste 1-2 måneder. Balancen skal helst tippe mod ok-/glade-delen.

 
 

I dine overvejelser vil du højst sandsynligt komme omkring følgende elementer, som du kan overveje at prioritere alt efter, hvad der er vigtigst for dig her og nu:

  • Løn

  • Meningen med jobbet

  • Faglige udviklingsmuligheder

  • Personlige udviklingsmuligheder

  • Fleksibilitet, f.eks. ift. arbejdstider

  • Gode kollegaer

  • Work-life balance

  • Jobsikkerhed

  • Virksomhedens kultur og værdier

  • Gode medarbejderforhold (frokost, sociale tiltag mm.)

  • Dygtig(e) leder(e)

  • Transporttiden

 

”Hvad er vigtigst for dig, næste gang du søger nyt job?”

I vores Kandidatanalyse 2019 spurgte vi 1.554 danske lønmodtagere, hvad der er vigtigst, næste gang de søger job. Vi gav dem mulighed for at vælge op til tre svar på det spørgsmål. Og top-3-svarene er:

  1. Gode kollegaer (45 %)
  2. En god løn (36 %)
  3. En god chef (33 %)

Hvad er vigtigst for dig i dit nye/næste job?

Jobskifte - Hvad er mest attraktivt hos en kommende arbejdsgiver
 
 

Overvejelse 2:  Hvilke kompetencer vil du bruge i det nye job?

Et nyt job betyder højst sandsynligt også, at du skal bringe nye kompetencer i spil – måske er det endda hele formålet med dit jobskifte.

Derfor giver det god mening, at du bruger en kort stund på at kompetenceafklare dig selv:

  • Hvilke kompetencer har du?

  • Hvilke kompetencer vil du gerne bruge i dit næste job? Er der måske nogle kompetencer, du regner med at bruge mindre eller slet ikke i dit næste job?

  • Hvor vil du bruge dine kompetencer henne? (Branche, fag, virksomhedstype, stillingstype)

 
 

Internt jobskifte: Særlige overvejelser

Hvis du skifter job internt i organisationen, er der flere ting, der vil påvirke dig og din omgang med de chefer/kollegaer, som du tidligere har samarbejdet tæt med i en anden rolle.

Overvej derfor, om du skal tage en dialog med dine tidligere chefer/kollegaer, som du vil få en ny relation til mhp. at skabe klarhed om jeres nye relation og rollefordeling.

 

Overvejelse 3: Har du drøftet dine behov med din nuværende arbejdsgiver?

Måske ser du det slet ikke som en mulighed at drøfte dine karriereudviklingsbehov med din nærmeste leder. Men vi vil alligevel tilskynde dig til, at du giver din arbejdsgiver en chance for at møde dine behov ved at italesætte, hvor dit nuværende job ikke giver dig det, du ønsker af dit arbejdsliv.

Din leder kan måske hjælpe med at se dit job i et nyt perspektiv og – sammen med dig – finde ud af, hvordan du fremover kan bruge nye kompetencer i dit nuværende job. Og såfremt du ikke har de pågældende kompetencer: Hvordan du tilegner dig nye kompetencer (vha. efter-/videreuddannelse) og bruger dem i dit nuværende job?

Intern kompetenceudvikling: Her kan du hente inspiration

  • Ved du, hvad alle dine kollegaer laver? Overvej, om det ville give mening at bytte job for en dag/uge, gå på udveksling i andre afdelinger af virksomheden eller besøge andre arbejdspladser for at få ny inspiration. Måske det kan give noget brændstof til samtalen med din nærmeste leder.

  • Kender du efter- og videreuddannelses-mulighederne? Måske har I endda en kompetence-pulje, du kan søge. Forhør dig hos HR og/eller dine kollegaer for at finde ud af, hvad de har fået af efter- og videreuddannelse.

 

Overvejelse 4: Hvor(dan) vil du finde din kommende arbejdsgiver?

Der findes knap 300.000 virksomheder i Danmark, så det kræver nogle seriøse navigationsevner at kunne finde frem til de(n) mest interessante virksomhed(er).
Helt konkret kan vi anbefale, at du udnytter de virksomhedsdatabaser, der findes:

 

Derudover kan du også bruge følgende brancheoversigter:

 

Overvejelse 5: Hvordan vil du blive dygtig til at søge job?

Hvis du står med overvejelser om at skifte job, skal du også indstille dig på at blive skarpere til at søge job. For at blive skarp jobsøger har du brug for viden om:

 

En sidste jobskifte-refleksion…

Vi ser ofte, at et jobskifte viser sig at være en god løsning på det uforløste behov. En god løsning, der kan indfri de forventninger og ønsker, som du ikke kan opnå på din nuværende arbejdsplads.

Men der er ingen garantier for succes i et nyt job i nye rammer med en ny leder og nye kollegaer – netop derfor kan ovenstående overvejelser være med til at kvalificere dine jobskifte-overvejelser, så du ikke blot skifter job, fordi græsset synes grønnere på den anden side af virksomhedens glasvægge.