Grundigt forarbejde fik musikken til at spille 2017-08-02T01:01:28+00:00

GRUNDIGT FORARBEJDE FIK MUSIKKEN TIL AT SPILLE

Da den nordjyske højtalerproducent DALI søgte en ny produktionsteknisk medarbejder (PTA-medarbejder), der skulle varetage to specialistfunktioner, henvendte de sig til Konsulenthuset ballisager. Samarbejdet blev skudt i gang med en grundig foranalyse og et besøg på DALI’s fabrik i Nørager. Og det fortsatte med en fleksibel rekrutteringsproces, hvor vanetænkning og standardiserede kompetencekrav blev udfordret helt ud til albuespidserne.

Specialisterne hænger ikke på træerne. Det var Peter Meldgaard, Supply Chain Director hos højtaler-producenten DALI, ganske klar over. Og to specialister i én og samme medarbejder ville ikke gøre rekrutteringsarbejdet mindre krævende. Derfor havde Peter Meldgaard brug for assistance fra nogle rekrutteringsspecialister, der kunne gribe processen an med friske øjne og et dygtigt forarbejde.

Én profil – to specialistfunktioner

Stillingen som PTA-medarbejder var en genbesættelse af en stilling, der havde været besat af samme dygtige medarbejder i knap seks år. Stillingen krævede to sæt faglige kompetencer inden for hvert sit specialiserede område. Og det var en udfordring.

”Vi søgte jo en medarbejder, der kunne varetage specialist-opgaver inden for både elektronik og audio. Men samtidig skulle interessen og det faglige grundlag være størst inden for audio-delen, da kandidaten ellers hurtigt kunne komme til at mangle udfordringer inden for elektronik-delen, hvilket f.eks. havde været tilfældet med vores tidligere medarbejder ” redegør Peter Meldgaard.

DALI Speakers logo

Om DALI

DALI (Danish Audiophile Loudspeaker Industries) blev stiftet i 1983 og har hovedsæde i Nørager

Producerer hi-fi-højtalere og er i dag en af markedets førende udbydere af high-end højttalere til hjemmebrug.

Har solgt mere end 1 mio. enheder i over 65 forskellige lande.

Læs mere på http://www.dali-speakers.com/

Læs jobannoncen for DALI’s stilling som PTA-medarbejder
”Ballisagers arbejde startede faktisk med, at Lise (red. ballisagers konsulent) var fysisk ude og se det konkrete arbejde, som den kommende PTA-medarbejder skulle udføre. Hun talte også med den gruppe af teknikere, der skulle arbejde sammen med PTA-medarbejderen, og det gjorde hun selvfølgelig for at finde ud af, hvilke faglige og personlige kvalifikationer, der var allervigtigst ved denne profil.”
Peter Meldgaard, Supply Chain Director, DALI

Konsulenten var fysisk ude på fabrikken

”Hun talte også med den gruppe af teknikere, der skulle arbejde sammen med PTA-medarbejderen, og det gjorde hun selvfølgelig for at finde ud af, hvilke faglige og personlige kvalifikationer, der var allervigtigst ved denne profil.”

DALI investerede derfor i en komplet rekrutteringsproces i samarbejde med ballisager. Processen startede med, at ballisagers konsulent foretog en grundig foranalyse af virksomheden.

”Ballisagers arbejde startede faktisk med, at Lise (red. ballisagers konsulent) var fysisk ude og se det konkrete arbejde, som den kommende PTA-medarbejder skulle udføre, ” siger Peter Meldgaard og fortsætter:

19%
af virksomhederne brugte et vikar-/ rekrutteringsbureau ved deres seneste ansættelse (Kilde: Rekrutteringsanalysen 2016)

En grundig foranalyse er altafgørende

I foranalyse-fasen af en rekrutteringsproces afdækker rekrutteringskonsulenten både de faglige, sociale og personlige kompetencekrav hos den kommende medarbejder, så konsulenten ved, hvilken krav denne skal møde relevante ansøgere med.

For Peter Meldgaard var denne indledende del af rekrutteringsprocessen afgørende for, at samarbejdet med ballisager kunne fungere optimalt. Faktisk var det den vigtigste del af forløbet.

”Foranalysen er i min optik den vigtigste del af rekrutteringsprocessen for at få et godt resultat, og er især vigtig for, at jeg som kunde vender tilbage næste gang, jeg skal ud og finde en ny medarbejder. Det er vigtigt, at jeg sidder tilbage med en følelse af, at hele processen – og ikke kun slutresultatet – har været præget af godt benarbejde og gensidig forståelse, ” begrunder Peter Meldgaard.

Konsulenten skal ud fra den indledende analyse være i stand til at stille mulige ansøgere nogle relevante faglige spørgsmål og kunne gennemskue, hvilke kandidater der passer ind i virksomheden – og hvilke, der netop ikke gør.

”Det er jo enormt vigtigt, at rekrutteringskonsulenten tilegner sig en vis faglig indsigt og detaljer, inden han eller hun begynder at tage en snak med mulige ansøgere.”
Peter Meldgaard, Supply Chain Director, DALI

”Det er jo enormt vigtigt, at rekrutteringskonsulenten tilegner sig en vis faglig indsigt og detaljer, inden han eller hun begynder at tage en snak med mulige ansøgere. Konsulenten skal selvfølgelig ikke kunne stå 100% inde for ansøgerens faglige kvaliteter, men de skal som minimum kunne præsentere en kandidat, der har et vist fagligt niveau og passer ind i vores arbejdskultur.”

”Ballisager var gode til at udfordre og stille spørgsmål til den profil, vi søgte. Det var ikke ud fra en betragtning om, at de måske vidste, at jeg tog fejl. Det var mere ud fra en betragtning om, at de forstår, at det er godt, at der er nogen, der stiller nogle udfordrende spørgsmål til den profil, man søger.”
Peter Meldgaard, Supply Chain Director, DALI

”Blev involveret i det omfang, jeg ønskede”

En del af forventningsafstemningen mellem Peter og Lise, ballisagers konsulent, var også at afklare, hvor meget Peter skulle være involveret i processen. I de fleste rekrutteringsprocesser sørger ballisagers konsulent for at screene mulige kandidater, så kunden kun skal forholde sig til de mest relevante slutkandidater.

”Men jeg ville egentlig godt bruge lidt ekstra tid på at snakke med lidt flere kandidater, da jeg har det bedst med at vide, hvilke kandidater jeg har at gøre med. Så vi tog lidt flere kandidater ind til samtale, end ballisager normalt plejede at gøre, ” fortæller Peter Meldgaard.

Ballisagers konsulent havde på forhånd telefonscreenet en lang række kandidater, der havde sendt en ansøgning på den opslåede stilling. Ud fra disse screeninger fik Peter Meldgaard tilsendt en oversigt og blev over telefonen præsenteret for det potentielle kandidatfelt.

”Ud fra Lises oversigt udvalgte vi fem kandidater, som vi så brugte en hel dag på at have samtaler med. Derefter sørgede ballisager for at lave en personlighedstest og en indlæringstest på to af kandidaterne, som også blev inviteret til en anden samtale med mig, min chef og ballisagers konsulent. Da vi havde kørt de samtaler igennem, besluttede min chef og jeg – efter sparring med ballisager – hvem vi ville ansætte, ” forklarer Peter Meldgaard.

Turde udfordre og perspektivere

Peter Meldgaard er ikke i tvivl om, hvad han – udover den faglige hjælp til at håndtere rekrutteringsprocessen – fik ud af at bruge Konsulenthuset ballisager.

”Ballisager var gode til at udfordre og stille spørgsmål til den profil, vi søgte. Det var ikke ud fra en betragtning om, at de måske vidste, at jeg tog fejl. Det var mere ud fra en betragtning om, at de forstår, at der bør være nogen, der stiller de udfordrende spørgsmål til den profil, man søger, ” siger Peter og opsummerer samarbejdet med Konsulenthuset ballisager.

”Man kan jo godt sidde med en meget bestemt idé og forestilling om den profil, man søger. Det kan man godt stirre sig blind på. Og så er det godt, at der er én, der stiller nogle spørgsmål, der sætter ens ønsker i perspektiv og gør opmærksom på, hvad der ellers er muligt for vores virksomhed ”

25%
af virksomhederne synes, at det sværeste i en rekrutteringsproces er at få afklaret nødvendige personlige kompetencer ift. jobbet (Kilde: Rekrutteringsanalysen 2013)
BLIV KONTAKTET AF EN REKRUTTERINGSKONSULENT

Interesseret i at læse mere om vores arbejde med rekruttering?
Så hent vores gratis folder om rekruttering.

Rekruttering Konsulenthuset ballisager

LÆS MERE OM BALLISAGERS REKRUTTERING