Flere virksomheder tager ansvar, når de fyrer

4 min. læsetid
02. februar 2024

 

Nedenstående artikel er blevet  bragt i annoncetillægget “Karriere” i Politiken den 19-10-2016. Tillægget kan du læse ved at klikke her.

Når virksomheder havner i en fyringsrunde, tager de i stigende grad ansvar for de medarbejdere, der skal finde noget andet at lave. Det giver stor værdi for både virksomhed, de fyrede og dem, der undgik fyresedlen.

Af Anton Græsdal Maajen

Fyringer og fyringsrunder finder hele tiden sted i de danske virksomheder. Hvad enten man er stor eller lille, offentlig eller privat.

Det er aldrig nogen rar proces, og i langt de fleste tilfælde efterlader det et tungt tæppe af fortvivlelse og usikkerhed om fremtiden. Både blandt dem, der skal sige farvel, men også hos kollegerne, der sidder tilbage med en tom stol ved deres side.

Men sådan behøver det ikke at være, og flere og flere virksomheder er da også begyndt at tage større ansvar, når de havner i en situation, hvor de må fyre nogle medarbejdere. Til det gør de brug af et værktøj, der mere og mere naturligt nævnes i samme sætninger som fyringer, nemlig outplacement.

Outplacement er professionel karriererådgivning til opsagte medarbejdere, som i en svær situation får sparring til at komme godt videre i deres arbejdsliv.

Du kan læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med outplacement her.

En god investering

En af de virksomheder, der specialiserer sig i outplacement, er Konsulenthuset ballisager. Ejer og direktør Morten Ballisager har specielt i det seneste års tid oplevet, at virksomheder viser lyst til at give dem, der ufrivilligt forlader huset, en seriøs og brugbar hjælp til at tage det næste skridt i arbejdslivet.

“Der er mange forskellige effekter, som er positive for virksomheden, når man gør det. Det har enormt stor betydning for medarbejderne i virksomheden, hvordan virksomheden håndterer exittet. Om værdierne stadig er stærke, når man skal ud af døren, “ siger Morten Ballisager.

Står en stor virksomhed for eksempel over for en fyringsrunde, vil de inden tage fat i Konsulenthuset ballisager eller andet professionelt outplacement-bureau. I løbet af en dag eller to vil de så modtage et opkald med et tilbud om sparring om den videre færd.

Fire gode grunde til at gøre brug af outplacement:

  • Omsorg for medarbejderne, der skal forlade jobbet
  • Omsorg for medarbejderne, der står tilbage efter fyringerne
  • Branding af virksomheden, hvor personer i berøring også skal kunne tale pænt om stedet efter fyringerne
  • En økonomisk gevinst ved at få medarbejderne videre, før opsigelsesperioden udløber.
 

Skal være troværdigt

Ifølge Morten Ballisager er der flere gode grunde til at gøre brug af outplacement. Dels er det bare god stil at hjælpe medarbejdere videre i karrieren, og det kan samtidig sikre en økonomisk gevinst for virksomheden, hvis nogen får et nyt job, inden opsigelsesperioden udløber.

Men der er også et mere overset aspekt i det. Det handler om de medarbejdere, som sidder tilbage i virksomheden og har måttet vinke farvel til gode kolleger.

”Det er specielt kommet i virksomhedernes fokus at vise over for medarbejderne, der ikke fyres, at virksomheden er en værdibaseret organisation. Det er enormt vigtigt for virksomheder at fortælle, at deres værdier gælder hele tiden, også den dag når nogen skal ud af døren. Det hele handler faktisk om virksomhedens troværdighed,” siger Morten Ballisager.

Den troværdighed kan virksomheden miste, hvis de gældende principper og værdier ikke gælder hele vejen til hen til exit-døren.

Særlig tilgang

Outplacement er ikke et nyt begreb, men Konsulenthuset ballisager tilføjer noget til outplacementprocessen, som flere virksomheder finder attraktivt.

Konsulenthuset har nemlig oprettet et virksomhedspanel, der har kontakt til knap 2.000 virksomheder, som via en årlig rekrutteringsundersøgelse svarer på, hvad de efterspørger, og hvad de ledige kan gøre for at optimere deres chancer for at lande et job.

”Vi har haft stor succes med virksomhedspanelet, som vores rådgivere trækker på viden fra, når de rådgiver. De har nogle relationer ud til virksomhederne, som er meget værdifulde, ” siger Morten Ballisager.

Føler en forpligtelse

Et af de steder, man gør brug af outplacement, når man er nødt til at sige farvel til medarbejdere, er hos den jyske energi- og telekoncern SE.

Står de over for at skulle dele fyresedler ud, går de i hver situation ind og vurderer, om der er brug for at gøre brug af outplacement. Det kan både være ved en større fyringsrunde, eller hvis blot en enkelt eller to skal forlade sin stilling.

”Når vi skal af med nogle medarbejdere, så er det, fordi vi har truffet nogle valg. Ofte skyldes det ikke medarbejdernes kompetencer, men for eksempel fordi, der flyttes lokation. Der er tale om dygtige folk, og vi føler en forpligtelse til at føre de personer videre i deres arbejdsliv,” siger Agnete Lundemose, der er HR-direktør i SE.

Hun forklarer, at der hos dem særligt gøres brug af outplacement ved medarbejdere, som har været i koncernen i mange år, og som måske aldrig har stået i en jobsøgningssituation før – eller i hvert fald er blevet rustne.

”Vi føler os som en stor familie her, og det er ikke nemt for os at skille os af med folk. Vi vil dem det bedste, og mange har været her i mange år. Samtidig har vi selvfølgelig også brug for, at de taler pænt om os efterfølgende, og derfor vil vi gerne hjælpe dem videre,” siger Agnete Lundemose.

Outplacement betyder meget internt

Men som Morten Ballisager også påpeger, så er outplacement ikke kun et værdifuldt redskab for dem, der skal videre i karrieren. Agnete Lundemose nikker genkendende til, at det i lige så høj grad tilgodeser dem, der ser deres kolleger forlade stedet.

”En opsigelse i et hus betyder rigtig meget for dem, der er tilbage, og de har også behov for at vide, at deres kolleger bliver sendt ordentligt videre, selvom det er en ubehagelig situation. Det lægger vi stor vægt på. Vi taler meget om ordentlighed og respekt, og der er outplacement en vigtig ingrediens,” siger hun.

Hos SE er det ikke ved alle fyringer, man søger rådgivning udefra. Når de gør, har de flere gange brugt Konsulenthuset ballisager som den forlængede arm ud til medarbejderne.

”Det her er en tillidssag, og vi skal være sikre på, at det foregår topprofessionelt og med høj kvalitet. Derfor holder vi tæt kontakt til dem, vi arbejder med, og det er også tilfældet med ballisager,” siger Agnete Lundemose.

 

 

Download guide - Hjælp dine opsagte medarbejdere godt videre med outplacement

 
 

Guide - Hjælp dine medarbejdere godt videre