Bliver deltidsjobs en del af fremtidens arbejdsmarked? Hvilke IT-kompetencer er de mest eftertragtede nu og i fremtiden? Og hvordan ser beskæftigelsen samt rekrutteringsudfordringerne egentlig ud på det danske arbejdsmarked? Det har vi kigget på i vores Jobbarometer for 2. halvår 2018, som du får en opsamling på her.
#1 Deltidsjobs = større del af fremtidens arbejdsmarked?
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd indikerer, at mange af de jobs, som er blevet skabt i løbet af de seneste års økonomiske fremgang, er deltidsjobs (Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd).
Helt præcist viser analysen, at antallet af jobs er steget med ca. 150.000 de sidste fem år, hvoraf 80.000 er deltidsjobs. Det vil sige, at mere end halvdelen af jobfremgangen tilsyneladende er kendetegnet ved korte, atypiske ansættelser, og dermed flere deltidsansatte lønmodtagere. Langt størstedelen af de deltidsansatte arbejder i øvrigt under 20 timer om ugen:
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Statistik,
Jobfremgangen siden 2012 opdelt på arbejdstid (andele)
Ifølge analysen skyldes fremgangen i deltidsjobs i overvejende grad studerende og fleksjobbere, men hvis man ser bort fra de grupper, er det særligt kvinder, personer med anden etnisk oprindelse end dansk og ufaglærte, som arbejder under 20 timer om ugen.
AE’s tal viser også, at antallet af atypiske ansættelser er steget fra 481.200 til 549.900 i perioden 2012-2017, hvilket er en stigning på 13,7%. Det er mere end dobbelt så højt som fremgangen af fuldtidsstillinger, der ligger på 4,9%:
Nedenstående tabel viser udviklingen i beskæftigelsen opdelt på arbejdstid.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Udviklingen af beskæftigelse opdelt på arbejdstid, 2. kvt. 2012 – 2. kvt. 2017
Rapporten fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd siger ikke noget om, hvor mange af lønmodtagerne i deltidsjob, der har flere jobs. Men ifølge Trine Pernille Larsen, Lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier på Sociologisk Institut, Københavns Universitet, har en stor del af dem, som arbejder under 15 timer om ugen, ofte mere end ét job.
På det private arbejdsmarked er det faktisk hver femte, der har mere end ét job (Kilde: DR, Hver femte i det private har mere end ét job). Således har 70% af de personer, der har jobs på under 15 timer inden for rengørings-, hotel og restaurationsbranchen, mere end ét job. I detailhandlen er det 53%.
Konklusionen: Det tyder på, at der skabes flere deltidsjobs på det danske arbejdsmarked, og derfor får flere en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Tendensen til at flere får en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet understøttes også af nye tal fra STAR i august 2018, der konkluderer, at vikarbeskæftigelsen i Danmark har været stigende siden 2010.
#2 IT-kompetencer: Nutidens og fremtidens mest eftertragtede kompetencer
IT-branchens seneste IT-barometer 2018 viser, at folk med kompetencer indenfor IT-sikkerhed er i stigende kurs. På et år er efterspørgslen på færdigheder indenfor it-sikkerhed steget fra 23,9 pct. til 30,5 pct. (Kilde: IT-Barometer 2018).
Hvor virksomhederne sidste år arbejdede med eksempelvis UX/CX, disruption og design thinking, er de væsentligste fokusområder i år: GDPR, IT-sikkerhed og big data.
Kilde: IT-branchens IT-barometer 2018,
Hvilke IT-områder forventer virksomhederne at arbejde med i 2018
Fremtidens efterspurgte færdigheder: Softwareudvikling, programmering, kunstig intelligens, basale digitale kompetencer.
I 2017 udgav McKinsey en rapport, A Future That Works: The impact of automation in Denmark, hvor de anslog, at den tid, der bruges på avancerede teknologiske kompetencer, vil stige med 50 pct. i USA og 41 pct. i Europa frem til år 2030.
Et kig på Arbejdsmarkedsbalancen en tilfældig dag i 2. halvår 2018 viser, at IT-stillinger med mindre gode jobmuligheder på nuværende tidspunkt er webmaster, webudvikler, webdesigner og webadministrator, dvs. de ”blødere” IT-uddannelser og dermed mindre programmeringsorienterede. Samme billede viser sig i IT-branchens IT-barometer 2018, hvor virksomhederne i højere grad end tidligere efterspørger ”hårdere” it-uddannelser (softwareudvikling, programmering og AI).
Dog peger McKinsey-rapporten på, at dette vil ændre sig i fremtiden.
McKinsey forudser nemlig, at den næsthurtigst voksende kategori, efter de ”hårde” teknologiske kompetencer, vil være basale digitale færdigheder indenfor:
Online marketing, hvor der kan skabes en online contentstrategi på tværs af digitale platforme.
Måling af effekten af contentstrategier.
Grafisk design med fokus på online kampagner, der skaber de bedste brugeroplevelser.
#3 Rekrutteringssituationen: Mangel på bestemte typer arbejdskraft
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder to gange årligt en rekrutteringsanalyse af det danske arbejdsmarked, og af analysen fra foråret 2018 fremgår det, at virksomhederne har haft forgæves rekrutteringer til 16.800 stillinger.
Det er stadig mange af de samme stillingsbetegnelser, som foråret 2017, hvor virksomhederne oplever rekrutteringsudfordringer. Det er i høj grad den faglærte arbejdskraft, der er efterspurgt, og bygge og anlæg er også den branche, der oplever størst rekrutteringsudfordringer – skarpt forfulgt af IT-branchen.
Tømrere, programmører, systemudviklere og elektrikere ser f.eks. ud til at være en direkte mangelvare på det danske arbejdsmarked, der på nuværende tidspunkt efterspørges i hele landet.
Hvis vi kigger på geografien, oplever virksomhederne på Bornholm, Sjælland og i Hovedstaden de største rekrutteringsudfordringer pt.
Fire pointer fra STAR’s Rekrutteringsanalyse, foråret 2018
1. Virksomhederne har haft forgæves rekrutteringer til 16.800 stillinger, hvilket er 9 % over niveauet i foråret 2017. 15 % af stillingerne er efterfølgende blevet besat af en medarbejder med en anden profil end den, der oprindeligt blev efterspurgt.
2. 6 % af landets virksomheder har oplevet udfordringer i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere.
3. Rekrutteringsudfordringerne er mest udtalte i bygge- og anlægsbranchen. Det gælder i 7 ud af de 8 regioner.
4. 27 % af de virksomheder, som har rekrutteret forgæves, oplever produktionsbegrænsninger som følge heraf.
#4 Nye jobs skabes kun i den private sektor
Beskæftigelsen er steget med næsten 180.000 personer de sidste fem år – og der er udsigt til yderligere stigning.
Men faktisk er jobfremgangen næsten udelukkende sket i den private sektor, hvor der er skabt over 170.000 flere jobs siden starten af 2013 og 45.000 flere det seneste år.
Modsat er beskæftigelsen i den offentlige sektor faldet jævnt siden foråret 2010, og der er i dag omkring 33.000 færre offentlige ansatte sammenlignet med 1. kvartal 2010. Det seneste år er der dog tegn på en opbremsning i faldet, da beskæftigelsen i den offentlige sektor trods alt er steget med godt 800 personer.
Tallene fra de nedenstående tabeller er hentet fra Danmarks Statistik.
Beskæftigelse i hhv. den private og offentlige sektor siden 2008
Værd at bemærke på det danske arbejdsmarked:
I juni 2017 lå bruttoledigheden på 4,3% af arbejdsstyrken. I juni 2018 lå tallet på 3,9%, hvilket svarer til 107.300 personer. Bruttoledigheden er på det laveste niveau siden februar 2009.
Ifølge den seneste vismandsrapport er der udsigt til yderligere stigning i beskæftigelsen på i alt 70.000 personer i 2018 og 2019 (Kilde: Dansk Økonomi, Foråret 2018)
